[xxxxx] søger en controller

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vores omsætning vokser, og derfor er økonomiafdelingen i [xxxxx] i gang med en transformation, hvor arbejdsgange og processer effektiviseres og flere dataflows skal digitaliseres. Du vil i tæt samarbejde med en kollega varetage den daglige økonomifaglige support til vores konsulenter og frivilliges arbejde på de eksternt finansierede projekter.

Din nye dagligdag
Hos [xxxxx] har vi et ungt og socialt velfungerende arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk omgangstone. Som controller vil du være tilknyttet økonomiafdelingen. Her vil du arbejde tæt sammen med to bogholdere, øvrige to controllere og vores økonomichef, som du vil referere til. Vi arbejder tæt sammen om at sikre korrekt finansiel administration og afrapportering. Som controller med fokus på projekterne vil du ikke mindst også arbejde tæt sammen med vores dygtige og engagerede projektledere, der er ansvarlige for vores mange aktiviteter. Derudover bidrager den øvrige administration og vores fundraising- og kommunikationsafdeling til, at kontoret altid summer af energi og (ikke sjældent) af konfetti, når en sejr fejres.

Vi er ca. 60 medarbejdere, og vores omsætning er lige over 60 mio. kr. Økonomien består af en lang række bevillinger og midler fra fonde, virksomheder, enkeltpersoner og offentlige myndigheder. Vi anvender Power-BI, så vores dygtige kollegaer løbende har indsigt i budget og forbrug på deres projekt- og programområder. Vi har en sund økonomi og generelt godt styr på alt fra bogføring til projektstyring. Vores store programafdeling laver rigtig mange fede projekter med vores over 3.500 frivillige. Projekterne finansieres i høj grad af eksterne fonde - det er disse offentlige og private projektmidler, du skal være med til at administrere.

Stillingens konkrete opgaver:

  • Udførende i at supportere projektstyring for de enkelte projekter, herunder oprettelse af projekter, opfølgning på forbruget af både kroner og timer, samt dialog med projektlederne.
  • Bistå ved månedsluk i forhold til opsamling på det løbende forbrug på projekterne samlet set og bidrage til udarbejdelse af månedsrapportering samt to årlige budgetprocesser
  • Understøttelse af afrapportering til donorer, herunder kvalitetskontroller, afstemninger, projektregnskaber og dialog med revision.
  • Opfølgning på ferielejr- og lokalafdelingsregnskaber som udarbejdes af vores særligt seje frivillige med økonomiansvar (herunder controlling af omkostninger, support af de økonomiansvarlige)
  • Vi er en lille afdeling, som hjælper hinanden, så du vil også blive lært op i, og varetage, en bred vifte af andre opgaver inden for regnskab, bogføring og rapportering.
  • Støtte procesoptimering og effektiviseringer af afdelingens processer.

Stillingen indebærer i høj grad samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger. Derfor vægter vi dit serviceniveau højt.

Din profil

  • Du vil blive indplaceret som controller eller junior controller afhængigt af din erfaring.
  • Du har erfaring med projektøkonomi, bevillingsadministration eller anden økonomistyring. Det er et plus hvis du har praktisk regnskabserfaring og kender bogholderiets processer. Det vigtigste er, at du har skarp talforståelse og kan omsætte det til konkrete analyser og risikovurderinger i den løbende controlling og opfølgning. Det er vigtigt, at du har en kritisk sans, og samtidig er åben for at suge ny viden til dig, og gøre brug af den i praksis.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra NGO-sektoren og til samarbejdet med frivillige.
  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi, fx som finansiel controller, cand.merc., cand.oecon. eller lignende – eller relevant erfaring med administration af projektøkonomi.
  • Du har sans for håndtering af store datamængde og udarbejdelse af automatiserede rapport i f.eks. PowerBi og Excel – og så er du flittig bruger af pivottabeller.
  • Du kan i perioder have mange bolde i luften, og vi forventer, at du selv kan planlægge og strukturere din tid og har et godt overblik. Du tager ansvar for at følge alle opgaver til dørs – hvilket sommetider også indebærer at udføre lavpraktiske opgaver for at få opgaven i mål.
  • Sidst, men ikke mindst, så har du let til smil og latter og trives i et uhøjtideligt miljø, hvor vi både griner over frokosten og holder gode fester.

Du kommer primært til at lære via opgaverne, men det er også muligt at tage mere formelle kurser efter aftale. Vi har et tæt samarbejde med Røde Kors’ store økonomiafdeling, hvor der også er mulighed for faglig læring.

Ansøgning og vilkår
Ugentlig arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer inkl. frokostpause. Opstart forventes den 1. juni 2026. Der er mulighed for stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid, dog primært fysisk fremmøde på kontoret.

Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer, og vil være i henhold til [xxxxx]’ aftale om løn- og ansættelsesvilkår med HK og AC.

Hvis du har spørgsmål til vores arbejde, og hvad stillingen indeholder af konkrete opgaver, er du velkommen til at skrive til økonomichef, Pernille Lindberg, [xxxxx] dit CV og en ansøgning senest onsdag den 22. april 2026. Vi forventer at holde samtaler 24. og 27. april 2026.

Om [xxxxx]
[xxxxx] er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver ung-til-ung-indsatser i hele Danmark og ude i verden. Vi er 3.500 frivillige, som brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. Vi når ud til ca. 10.000 deltagere og bestræber os på at være der, hvor behovet er størst, f.eks. på døgninstitutioner, krisecentre og psykiatriske afdelinger. Vi er en selvstændig organisation og en del af Røde Kors-bevægelsen.
  • 17.05.2026
  • Regnskabsmedarbejder

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. maj 2026 374
24. maj 2026 381
23. maj 2026 382
22. maj 2026 375
21. maj 2026 374
20. maj 2026 372
19. maj 2026 365
18. maj 2026 360
17. maj 2026 359
16. maj 2026 360
15. maj 2026 360
14. maj 2026 364
13. maj 2026 358
12. maj 2026 343
11. maj 2026 333
10. maj 2026 345
9. maj 2026 375
8. maj 2026 368
7. maj 2026 357
6. maj 2026 357
5. maj 2026 346
4. maj 2026 343
3. maj 2026 343
2. maj 2026 342
1. maj 2026 342
29. april 2026 342
28. april 2026 343
27. april 2026 329
26. april 2026 330
25. april 2026 329