Har du erfaring med sagscontrolling, KYC og hvidvask? Og har du lyst til en central rolle, hvor du arbejder tæt på forretningen og bidrager til høj kvalitet i sags- og complianceprocesser?
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst Sagscontroller / AML Specialist, der kan tage ansvar for den praktiske håndtering af processen omkring sagsoprettelse og ALM samt løbende kontrolopgaver i forbindelse hermed.
Du bliver en vigtig del af et complianceteam, hvor I arbejder tæt sammen med jurister, øvrig administration og ledelse på tværs af HortenDahls lokationer. Rollen er central i arbejdet med at sikre ensartede, effektive og compliant processer i hele organisationen.
HortenDahl kan tilbyde digDu bliver en del af en organisation, hvor du får en vigtig rolle i at sikre kvalitet og struktur i både sagscontrolling og compliance. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af forretningen og få en hverdag med både driftsopgaver og udviklingsopgaver, men hvor driftsopgaver naturligt vil fylde den største del.
Vi lægger vægt på et fagligt ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø med gode relationer, sparring i hverdagen og mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab på tværs af HortenDahls fem lokationer, hvor engagement, initiativ og godt kollegaskab er i fokus.
Dine opgaverSom Sagscontroller / AML Specialist vil dine opgaver bl.a. være:
- at oprette sager, herunder sikre korrekt datagrundlag og udføre konflikttjek
- at indhente legitimation og gennemføre KYC på hvidvaskpligtige sager
- at udarbejde risikovurderinger på sager
- at foretage løbende opfølgning på alt indenfor AML-processen
- at understøtte interne hvidvaskkontroller
- at bidrage til optimering af KYC- og complianceprocesser samt implementering af nye tiltag i teamet
- at udarbejde og vedligeholde guidelines, manualer og tjeklister
- at undervise og sparre med kollegaer om AML, KYC og compliance
- at bistå med ad hoc-opgaver indenfor sagscontrolling og compliance
Din profilDu har erfaring med sagscontrolling, AML/KYC eller compliance og trives i en rolle, hvor du både arbejder operationelt og bidrager til udvikling af processer.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant uddannelse inden for jura, kontor, finans eller lignende – eller en tilsvarende praktisk erfaring
- har erfaring fra advokatvirksomhed, konsulentvirksomhed, bank eller revisionsbranchen
- arbejder struktureret og har sans for detaljer og kvalitet
- er god til at kommunikere og formidle komplekse regler i øjenhøjde
- trives med at have mange opgaver og kontaktflader
- er fortrolig med Microsoft Office og har let ved at lære nye systemer
- har gode samarbejds- og koordineringsevner
- tager ansvar og følger opgaver til dørs
Kultur og kollegaerHos HortenDahl bliver du en del af en kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi er i centrum.
Samtidig bliver du en del af opbygningen af en fælles kultur, hvor tillid, høj faglighed, store ambitioner og god energi er i centrum. Vores cirka 410 engagerede kollegaer på tværs af fem lokationer i Danmark lægger vægt på, at det både skal være fagligt udviklende og sjovt at gå på arbejde – ikke mindst gennem sociale arrangementer og fælles aktiviteter.
Vi arbejder i en fleksibel kultur præget af samarbejde, ansvar og en fælles ambition om at skabe de bedste løsninger.
Du kan læse mere om HortenDahl på HortenDahl Advokatpartnerselskab.
Vi vil gerne høre fra digDeadline for ansøgning er den 17. maj 2026 og vi forventer at afholde samtaler i uge 21 - send os derfor hurtigst muligt din ansøgning og CV hvis du matcher ovenstående. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os Compliance Teamleder Maria Jæger Hammershøj på:
[xxxxx].
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.