Lyngaa Marine, med base i Birkerød nord for København, udvikler alarm og kontrolsystemer til superyachts, erhvervsfartøjer, fiskefartøjer samt større skibe. Siden etableringen i 2008 har virksomheden leveret alt fra simple systemer til mindre fiskerbåde til avancerede kontrolsystemer for arbejdsbåde, færger og forsyningsskibe og i dag kan Lyngaa Marine levere alle former for automatisering til skibes maskinrum og fremdrift.
Lyngaa Marine er for nylig blevet en del af BSI Gruppen. Her får virksomheden en række søsterselskaber der også fokuserer på den maritime sektor. Koncernen er 100% danskejet, velindtjenende og velkonsolideret og man har allerede i mange år arbejdet tæt sammen med Lyngaa Marine. Blandt andet har man anvendt deres fremragende systemer i både Hundested Propeller og Ocean Marine System løsninger til fremdrift og thrustere. Lyngaa Marines tekniske viden og erfaring er i særklasse, og opkøbet af virksomheden er derfor en naturlig udvikling i gruppens ønske om yderligere at styrke deres markedsledende position som en stærk og kompetent totalleverandør indenfor den maritime sektor worldwide.
Lyngaa Marine er inde i en positiv udvikling, hvor både produktudvikling og spændende nye kundesegmenter har bidraget til virksomhedens vækst i løbet af de sidste mange år. Virksomheden beskæftiger i dag 25 kompetente og motiverede medarbejdere. Som en naturlig følge af Lyngaa Marines indtræden I BSI-familien og virksomhedens ambitioner om en lønsom vækst fremadrettet, søger vi nu en stærk kommerciel profil til hovedkontoret i Birkerød.
Læs mere på: [xxxxx]
Læs mere på: [xxxxx] -----------------------------------------------------------------------------------------------
Karrieremulighed i veletableret maritim virksomhed med stort potentiale
Som Sales Manager vil du fra starten, og med stærk support fra ledelsen og resten af organisationen, lære både produkter, løsninger og ikke mindst kunderne at kende. Som en naturlig konsekvens af at virksomheden nu er blevet en del af BSI Gruppen, vil du arbejde tæt sammen med søsterselskaberne omkring kommercielle muligheder samtidig med at du aktivt sælger til eksterne kunder og ikke mindst, til nye kunder i ind- og udland. Efterhånden som din viden, kompetencer og kendskab til markederne øges vil du overtage mere og mere ansvar for salget og de kommercielle aktiviteter i Lyngaa Marine.
Dine primære opgaver vil, sammen med sælgerne, være at bearbejde og servicere virksomhedens nuværende kunder samtidig med at du arbejder aktivt med opsøgende salg til nye kunder i ind- og udland. Da du er strategisk tænkende, formår du at udarbejde både en strategi og en handlingsplan for hvordan man mest effektivt går til markedet med virksomhedens produkter og løsninger samtidig med at du løbende optimerer og forbedrer salgsfunktionen. Der er et stort potentiale for virksomhedens kvalitetsprodukter i markedet, så man forventer en stabil og positiv udvikling både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Virksomheden producerer primært produkter og løsninger der er kundetilpassede, så de fleste ordrer vil være større eller mindre projekter. Du vil derfor arbejde tæt sammen med dine kolleger på tværs af organisationen og sammen yder I den ekstraordinære indsats der er med til at skabe ekstraordinære resultater.
Som en nøglespiller i virksomhedens spændende udvikling sørger du for at indfri ambitionen om lønsom vækst i et marked med øget fokus på innovation, kvalitet, sikkerhed, dokumentation og totalløsninger. Virksomheden har en dynamisk og flad virksomhedsstruktur, hvor det bliver forventet, at du vil deltage aktivt i vidensdeling og forbedring af de interne arbejdsprocedurer, processer og metoder. Kulturen i virksomheden er kendetegnet af en direkte, men hjertelig tone, klare målsætninger og viljen til at gøre en forskel.
En, der åbner døre, bygger stærke relationer og skaber vækst
Der kan være flere indgange til denne spændende stilling. Måske er du teknisk uddannet, men brænder mere for handel og det kommercielle, alternativt har du en handelsbaggrund kombineret med en god teknisk forståelse. En baggrund som ingeniør, maskinmester, automatiktekniker, automationsteknolog eller tilsvarende vil være interessant. Det er dog de kommercielle udfordringer, der driver dig, og du har derfor nogle års erfaring fra en kunderelateret rolle. Det vil bestemt være en fordel hvis du har en personlig eller professionel interesse i det maritime og det vil være rigtig godt hvis du i forvejen har et netværk med kontakter inden for denne branche. Du taler og skriver dansk på højt niveau, og som følge af de internationale kontakter er det en forudsætning, at du behersker engelsk. Det vil være spændende, hvis du også taler en smule tysk og/eller spansk. Stillingen vil give mulighed for en rejseaktivitet til messer og kundebesøg i størrelsesorden 30-60 dage om året.
Som person er du innovativ, handlekraftig og teknisk velfunderet. Du er målrettet og resultatorienteret og du trives i et professionelt miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der arbejdes med høj faglighed og god teamspirit. Du skaber dig hurtigt et overblik over selv komplicerede udfordringer, og du er god til at holde flere bolde i luften. Du arbejder struktureret og med stor vedholdenhed, samtidig med at du prioriterer og fordeler opgaver. Med din tekniske indsigt og gode kommunikationsevner er du en god sparringspartner for både kunder og kolleger. Du er god til at sælge dine ideer og tanker på alle niveauer såvel internt som eksternt og du sætter en ære i altid at levere den rigtige løsning. Du har stor gennemslagskraft, samtidig med at du er lyttende og motiverende og selv når det går stærkt, formår du at beholde struktur og overblik over dine opgaver. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person, og du har modet og evnerne til at være en af dem, der går foran i virksomhedens fortsatte ekspansion og spændende udvikling.
Vil du med på den spændende rejse?
For den rette person vil der være tale om en spændende og central kommerciel stilling i en ekspansiv og innovativ virksomhed. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Du vil naturligvis få fuld opbakning fra den øvrige ledelse, og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling.
Gagepakken, indeholdende løn, pension, sundhedsforsikring og andre personalegoder forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +[xxxxx]eller på: [xxxxx] Samtaler vil foregå på Sjælland.
Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Head Of Sales, Lyngaa Marine” til: [xxxxx] Husk at anvende den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.
Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.
Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.