B2B SaaS Senior Sælger Odense C | [xxxxx].ai

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Om [xxxxx]

Vi bygger AI-agenter til e-commerce. Vores platform giver webshops en intelligent AI-agent der kan svare kunder, anbefale produkter, håndtere ordreforespørgsler og udføre handlinger direkte i kundens systemer via API-integrationer. Det er ikke en simpel chatbot. Det er en AI-agent med adgang til produktdata, ordresystemer, lagerstatus og kundehistorik, der kan agere på vegne af butikken.

Vi arbejder med e-commerce virksomheder i hele Norden. Vores kunder spænder fra specialbutikker til store webshops med tusindvis af produkter. 70% af deres kundehenvendelser kommer uden for åbningstid, og det er der vi gør en forskel. Vores agenter svarer ikke bare på spørgsmål. De guider kunden til det rigtige produkt, tjekker leveringstider, håndterer returneringer og skaber salg som ellers ville gå tabt.

Vi 8 mennesker, sidder fysisk i Odense C, og vi har ingen planer om at blive en fjernarbejdsvirksomhed. Vi tror på at de bedste ting sker når folk sidder i samme rum. Virksomheden er grundlagt i 2024 og vokser hurtigt. Vi har kunder, vi har revenue, og vi har et produkt der sælger sig selv når folk først ser det.

Rollen

Du er lige dele sælger og AI-konsulent. Du finder potentielle kunder, kontakter dem via telefon og e-mail, booker møder og lukker aftaler. Men dit arbejde stopper ikke ved en lukket deal.

Du holder kunden i hånden hele vejen. Du hjælper dem med at forstå hvad vores AI-agent kan gøre for deres forretning, du sørger for at onboarding kører glat, og du er deres faste kontaktperson når de har spørgsmål eller vil udvide brugen af platformen. Du rådgiver dem om hvordan de får mest ud af deres AI-agent, og du hjælper dem med at se resultaterne i deres egen omsætning.

Det kræver at du forstår produktet i dybden. Ikke som udvikler, men som rådgiver. Du skal kunne forklare værdien af AI-agenter til en e-commerce chef der aldrig har brugt dem før, og du skal kunne tale med tekniske folk om integrationer og API-opsætning uden at miste tråden.

Du rapporterer direkte til Sales Manager og har fuld frihed til at tilrettelægge din egen dag, så længe resultaterne følger med. Vi måler på output, ikke på timer.

Hvem vi leder efter

Vi søger en person med reel erfaring inden for B2B-salg, mødebooking eller telefonsalg. Du har ringet koldt før. Du ved hvad det vil sige at få et nej og ringe den næste. Du er en stærk kommunikator der hurtigt bygger tillid og relationer, og du motiveres af konkrete mål og konkurrence.

Du er struktureret nok til at holde styr på mange samtaler, follow-ups og deadlines uden at noget falder mellem to stole. Du er nysgerrig på teknologi og AI, og du er ikke bange for at lære nyt. Du behøver ikke være teknisk, men du skal ville forstå produktet godt nok til at rådgive kunder om det.

Vi er ligeglade med din uddannelse. Vi er ligeglade med hvor du har arbejdet før. Vi kigger på hvad du kan, og om du passer ind i et team der er direkte, ambitiøst og ikke har tid til bullshit.

Hvad vi tilbyder

Vi træner sammen to gange om ugen i arbejdstiden med fuld løn, og dit fitnessmedlemskab er betalt. Vi spiller padel om onsdagen. Vi har et team der faktisk kan lide at møde op om morgenen, og et kontor på Ejlskovsgade 13 i Odense C, lige overfor Storms Pakhus.

Du får en attraktiv grundløn plus en provisionsmodel der belønner dig løbende for de kunder du lukker.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sælger
  • Odense C
  • Torsdag den 11. juni 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sælgere i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Dato Alle jobs som sælgere
25. maj 2026 17
24. maj 2026 17
23. maj 2026 17
22. maj 2026 17
21. maj 2026 17
20. maj 2026 16
19. maj 2026 15
18. maj 2026 16
17. maj 2026 16
16. maj 2026 16
15. maj 2026 16
14. maj 2026 14
13. maj 2026 14
12. maj 2026 13
11. maj 2026 13
10. maj 2026 12
9. maj 2026 15
8. maj 2026 14
7. maj 2026 14
6. maj 2026 14
5. maj 2026 13
4. maj 2026 13
3. maj 2026 14
2. maj 2026 14
1. maj 2026 15
29. april 2026 15
28. april 2026 15
27. april 2026 15
26. april 2026 14
25. april 2026 15