Jobsearch.dk i dag

Applikationstekniker til sikkerhedsafdelingen i Forsvarets Etablissement og Terrænkommando

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være med til, at højne sikkerheden i Forsvaret? Og kan du se fordele ved et job, hvor du bliver en del af en spændende og anderledes arbejdsplads, og hvor du som tekniker bliver ansvarlig for udvikling og implementering af sikringsprojekter? Har du en baggrund som elektriker, sikringstekniker eller erfaringer med applikationsdrift eller lignende, så læs videre, for vi står lige nu og mangler flere som dig.

Om os

Du bliver en del af Sikkerhedsafdelingen i Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando (ETK), hvor vi blandt andet står for at etablere og vedligeholde den fysiske sikkerhed ved alle Forsvarets etablissementer, dvs. kaserner, flyvestationer og flådestationer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vores portefølje af projekter er unik, for det er kun os i Etablissement- og Terrænkommando, der etablerer og vedligeholder den fysiske sikkerhed ved Forsvarets byggerier og ejendomme.

Du vil få en masse nye kollegaer på tværs af landet, fordelt på 7 lokationer, der arbejder med planlægning, ressourcefastsættelse og udførelse af sikringsprojekter. Sikkerhedsafdelingen er ansvarlig for at de mange forskellige sikringsprojekter bliver koordineret og implementeret og derved understøtter hele Forsvarets samlede behov, som er fordelt over hele Kongeriget. Ud over sikringsområdet varetager Sikkerhedsafdelingen også rådgivningsopgaver inden for informationssikkerhed, databeskyttelse og militær sikkerhed for Etablissement- og Terrænkommandoens medarbejdere.

Om stillingen

Efter en grundig oplæring vil dine primære opgaver være drift, fejlfinding og videreudvikling af applikationerne til Forsvarets sikkerheds- og overvågningssystemer. Du vil arbejde tæt sammen med leverandører, sikkerhedsrådgiver og brugere, så systemerne lever op til Forsvarets krav om høj sikkerhed og stabil drift.

Stillingen er organisatorisk placeret ved Kompetencesektion Sikring i Sikkerhedsafdelingen. Som en del af sektionen bliver du involveret i udviklingen af nye digitale løsninger til sikkerhedsplatformene og den fortsatte modernisering af Forsvarets sikringssystemer.

Dine primære opgaver omfatter bl.a.:

  • Drift og vedligeholdelse af applikationer til sikrings- og overvågningssystemer
  • Test, fejlfinding, opdateringer og dokumentation
  • Deltagelse i projekter vedrørende integration af nye it-løsninger
  • Support til brugere og rådgivning om systemets funktionalitet
  • Sagsbehandling og dokumentation efter Forsvarets standarder


Om dig

Vi forstiller os at du kommer med en uddannelse som elektriker eller sikringstekniker og gerne erfaringe med drift af applikationer.

Det vigtigste er, at du har interesse for it og sikkerhed. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med overvågningssystemer, adgangskontrol eller lignende, men det er ikke et krav.

Du er struktureret, ansvarsbevidst og kan lide at følge opgaver til dørs. Du har lyst til at lære nyt og tage del i udviklingen af Forsvarets digitale sikkerhedsplatforme. Du skal forvente rejseaktivitet til møder, inspektioner og opgaver på tværs af landet.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet bliver én af 7 lokationer i Danmark (Hjørring. Aalborg, Karup, Skrydstrup, Odense, Slagelse eller København), og du skal forvente rejseaktivitet ifm. projekter og driftsopgaver.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen for kompetencesektion sikring, Morten Hagelquist, på telefon: 2499 0519.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon: 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK)

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 17.06.2026
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hjørring
  • Fredag den 31. juli 2026

Lignende jobs

Automatiktekniker eller lignende til Depotet for s...
Har du svendebrev som automatiktekniker eller lignende, og er du interesseret i at indgå i et stærkt team, der arbejder med undervandssystemer og vil du være med til udviklingen af vores værksted. .
Område Nordjylland
Type Sikkerhedsmedarbejder
Åbn
Vælg os – ligesom borgerne vælger frit! Bliv SSA d...
Når borgerne bruger frit valg, vælger flere og flere Jysk hjemmepleje.Og nu har DU også muligheden for at vælge os!Vi søger nemlig en fast SSA i dagvagt til vores afdeling i Støvring – en n..
Område Støvring
Type Sikkerhedsmedarbejder
Åbn
G4S søger Service/centervagter i Aalborg og Hjørri...
Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Har du et kæmpe servicegen? Kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige m..
Område Nordjylland
Type Sikkerhedsmedarbejder
Åbn
Parkeringsvagt søges til Aalborg på 37 timer - gå/...
Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
Område Aalborg
Type Sikkerhedsmedarbejder
Åbn

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. juni 2026 4
23. juni 2026 4
22. juni 2026 4
21. juni 2026 4
20. juni 2026 4
19. juni 2026 6
18. juni 2026 6
17. juni 2026 4
16. juni 2026 4
15. juni 2026 4
14. juni 2026 4
13. juni 2026 3
12. juni 2026 3
11. juni 2026 3
10. juni 2026 3
9. juni 2026 3
8. juni 2026 3
7. juni 2026 3
6. juni 2026 3
5. juni 2026 3
4. juni 2026 3
3. juni 2026 3
2. juni 2026 3
1. juni 2026 3
31. maj 2026 3
30. maj 2026 3
29. maj 2026 3
28. maj 2026 3
27. maj 2026 2
26. maj 2026 2
25. maj 2026 2