Analytiker søges til formidling af cyberefterretninger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du bidrage til at imødegå truslen fra avancerede hackergrupper mod Danmark. Er du dygtig til formidling, struktureret og kreativ. Kunne du tænke dig at arbejde i en moderne efterretningstjeneste? Så er det måske dig, FE’s cybersektor leder efter.

Om opgaven
I FE’s Cybersektor kombinerer vi åbne og lukkede datakilder for at opbygge en dyb forståelse af avancerede hackergruppers teknikker, metoder og kampagner. Vi anvender denne viden til at beskrive fremmede staters cyberaktiviteter og beskytte Danmark mod cyberangreb.

Som ny analytiker vil du blive en del af et nyoprettet team, der har til opgave at omsætte cyberefterretninger til brugbare informationer til FE’s kunder. Desuden vil teamet arbejde med tværgående sagshåndtering og kommunikation med ministerier og andre samarbejdspartnere.

Du vil blive en del af en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor samarbejde, engagement og lysten til at styrke Danmarks sikkerhed er i højsædet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling og udfordring.

Dine opgaver vil primært bestå af:
• Formidling af cyberefterretninger til kunder både på skrift samt i briefinger
• Sagshåndtering med ministerier og andre samarbejdspartnere
• Håndtering af tværgående eller strategiske sager
• Research og analyse

Dig og din baggrund
Vi forudsætter, at du har en stærk interesse for cyberområdet. Desuden skal du have evnen til at sætte dig ind i nye komplicerede problemstillinger og formidle de vigtigste pointer i skrift og tale.

Du skal være kreativ og kunne se nye muligheder for at præsentere vores forskelligartede oplysninger for kunder. Det er afgørende, at du har særdeles gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt. Det er en klar fordel, hvis du behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, f.eks. samfundsfaglig, og har nogle års erfaring i en stilling, hvor du har arbejdet med cyberområdet. Det kan også være, at du er nyuddannet med en dokumenteret interesse for cyberområdet og en skarp pen.

Vi ønsker at have en samarbejdende kultur med et godt og aktivt kollegaskab. Du er en holdspiller, der arbejder åbent, deler viden, tager imod feedback og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler.

Som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. maj 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i løbet af maj og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026 Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23265@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 10. maj 2026

Lignende jobs

  • Purple Security Engineer

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM, and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customers’ environments? As a Purple S..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • [xxxxx] søger teamleder til teknisk sikkerhedssekt...

    Vil du sætte retning og skabe fremdrift i et højt specialiseret miljø? Vil du bidrage til at beskytte Forsvarets mest følsomme områder og informationer mod teknisk spionage? Er du strukturere..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Vil du analysere truslen fra russisk spionage og s...

    FE søger flere efterretningsanalytikere til en sektion i den militære sikkerhedstjeneste, hvis hovedopgave er at identificere, analysere og modvirke trusler mod Forsvaret. I dette stillingsopsl..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Vil du analysere truslen fra kinesisk spionage i F...

    FE søger flere efterretningsanalytikere til en sektion i den militære sikkerhedstjeneste, hvis hovedopgave er at identificere, analysere og modvirke trusler mod Forsvaret. I dette stillingsopsl..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. juni 2026 16
1. juni 2026 13
31. maj 2026 13
30. maj 2026 13
29. maj 2026 13
28. maj 2026 13
27. maj 2026 12
26. maj 2026 12
25. maj 2026 12
24. maj 2026 12
23. maj 2026 13
22. maj 2026 12
21. maj 2026 13
20. maj 2026 13
19. maj 2026 14
18. maj 2026 11
17. maj 2026 13
16. maj 2026 13
15. maj 2026 12
14. maj 2026 12
13. maj 2026 11
12. maj 2026 12
11. maj 2026 10
10. maj 2026 12
9. maj 2026 16
8. maj 2026 16
7. maj 2026 16
6. maj 2026 15
5. maj 2026 15
4. maj 2026 15
3. maj 2026 15