Generalist til ledelsesbetjening og formidling i Forsvarets Efterretningstjeneste

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kan du identificere de gode, relevante argumenter og er du i stand til at vurdere, hvem der har behov for at vide hvad, hvornår – måske endda førend de selv erkender behovet? Kan du få argumenterne ned på skrift, så det er nemt for modtageren at forstå?

Hvis du kan sige ja til disse spørgsmål og kan se dig selv i nedenstående opgaver, så er det muligvis dig, vi har behov for i Situational Awareness-Programmets sekretariat i FE.

FE’s opgave i SA-Programmet er at styrke FE’s og Forsvarets situations- og efterretningsbillede. Det gør vi via en række udviklingsprojekter, som skal øge FE´s indhentning i bl.a. Nordatlanten og Arktis, skabe bedre databearbejdning og bedre forudsætninger for rettidig varsling til Forsvaret.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som generalist i programsekretariatet er din primære rolle at understøtte programchefen og diverse styregrupper. I programsekretariatet arbejdes der med en bred vifte af opgaver, bl.a. understøttelse af beslutningstagning på forskellige niveauer, opfølgning på programmets planer og opdatering af styringsdokumenter. Vi er et lille team, som skal vokse for at kunne følge med opgaverne.

Vi søger en kollega, som i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere håndterer følgende opgaver:

  • Producerer skarpe skriftlige produkter (f.eks. beslutningsoplæg, sagsfremstillinger og præsentationer)
  • Styrker struktur, videndeling og proaktiv kommunikation
  • Koordinerer information og bidrag fra projekterne i programmet såvel som andre bidragsydere
  • Løser forskelligartede ad hoc-opgaver og udfordringer, som opstår

Du og din baggrund er vigtig
Arbejdet kræver gode relationelle kompetencer, da det involverer samarbejde med kollegaer bredt i FE, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Du skal være klar på en omskiftelig hverdag, hvor der er meget viden og mange opgaver, der skal håndteres og videregives til de rette modtagere. Programmet arbejder ofte med korte frister for leverancer af skriftlige produkter – det skal du kunne trives i.

Vi har brug for dig, der:

  • Har interesse for og erfaring med beslutningsprocesser og ledelsesbetjening
  • Er analytisk stærk og i stand til hurtigt at skabe overblik og forstå og formidle problemstillinger og løsninger
  • Er god til mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder briefinger og visuelle præsentationer
  • Evner at forudse behovet for beslutninger og skriftlige produkter
  • Er god til at opbygge relationer og formår at inddrage relevante interessenter for at sikre nødvendig viden og koordination
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsning og bidrager positivt ind i teamets samlede portefølje af opgaver
  • Værdsætter og bidrager til en varm og humoristisk omgangstone i sekretariatet

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder

Stillingen kan også besættes af en præmierløjtnant efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som militært ansat skal du være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen - her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 17. maj 2026. Du bedes fremsende CV, ansøgning og relevante eksamensbeviser. Er du militær ansøger må du også meget gerne fremsende Fokus.

Vi stiler mod en ansættelse fra 1. september 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på e-mail: 23269@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 27.04.2026
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

  • Purple Security Engineer

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM, and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customers’ environments? As a Purple S..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Manager, SAP Security

    Sikkerhedsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i København
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Senior Engineer - Automation & OT Security

    Sikkerhedsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København S
    Få mere info
  • Senior Product Security Engineer

    Senior Product Security Engineer Veo Technologies Copenhagen Full-time Salary Competitive Veo is a global leader in AI-based sports camera t..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. maj 2026 12
24. maj 2026 12
23. maj 2026 13
22. maj 2026 12
21. maj 2026 13
20. maj 2026 13
19. maj 2026 14
18. maj 2026 11
17. maj 2026 13
16. maj 2026 13
15. maj 2026 12
14. maj 2026 12
13. maj 2026 11
12. maj 2026 12
11. maj 2026 10
10. maj 2026 12
9. maj 2026 16
8. maj 2026 16
7. maj 2026 16
6. maj 2026 15
5. maj 2026 15
4. maj 2026 15
3. maj 2026 15
2. maj 2026 15
1. maj 2026 15
29. april 2026 13
28. april 2026 12
27. april 2026 11
26. april 2026 11
25. april 2026 11