Jobsearch.dk i dag

Omsorgsmedhjælper til Skovbo Syd, Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser - OVUS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du nærværende, tålmodig og god til at skabe ro og struktur i hverdagen? Trives du med at arbejde tæt på mennesker og være med til at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap?

Vi ønsker at øge antallet af medarbejdere på vores tilbud. Vi leder derfor efter en engageret SOSU-assistent, der har lyst til at indgå i et trygt arbejdsfællesskab, med fokus på faglig fordybelse og personlig udvikling. Vi er nysgerrige, refleksive og har et tæt kollegialt samarbejde, hvor vi sammen udvikler praksis og hinanden.

Om Skovbo

Vi er et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og autismespektrumforstyrrelser, som har behov for en struktureret og genkendelig hverdag. Vi arbejder for at skabe forudsigelighed, tryghed og livskvalitet for vores borgere – ofte gennem de små ting i hverdagen, fx genkendelige rutiner, aktiviteter borgeren holder af, eller en stille gåtur. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, tempo og interesser og prioriterer tid og nærvær, så vi kan opbygge relationer, der gør en forskel.

Vores pædagogiske tilgang bygger på struktur og forudsigelighed, og vi arbejder efter tilgangene Gentle Teaching Nordic, Low Arousal og neuropædagogik. Derudover bruger vi visuel støtte og sanseintegration til at skabe tydelige og meningsfulde hverdage.

Vi lægger vægt på faglig udvikling og metodisk nysgerrighed. Kollegial sparring og supervision på tværs af faggrupper er en fast del af hverdagen, og det giver et stærkt fagligt miljø, hvor vi løbende udvikler vores praksis.

Naturnære rammer, der giver ro og pædagogiske muligheder

Vi ligger i et område med skov og fjord tæt på, og vores udearealer giver gode betingelser for ro, aktivitet og sanselige oplevelser. Naturen bruges aktivt i vores pædagogik til gå- og cykelture, pauser eller som et stille sted at trække sig. Vores sansehave giver mulighed for at arbejde med sanserne gennem dufte, lyde og strukturer i et overskueligt uderum.

Desuden har området ridehal, hestestald og egne heste, som for flere borgere skaber meningsfulde aktiviteter og gode muligheder for at arbejde med nærvær, struktur og kropslighed.

Dine opgaver

Som omsorgsmedarbejder bliver du en vigtig del af borgernes hverdag og en central støtte i det pædagogiske miljø. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

Omsorg og støtte i hverdagen:

  • Hjælpe borgerne med daglige rutiner og skabe struktur, tryghed og genkendelighed
  • Understøtte personlig hygiejne og ADL-opgaver efter instruktion og introduktion
  • Bidrage til borgernes trivsel ved at være nærværende, tydelig og omsorgsfuld
  • Skabe gode relationer og være en stabil person i borgernes daglige liv

Aktiviteter og social deltagelse:

  • Deltage i planlægning og gennemførelse af daglige aktiviteter
  • Støtte borgerne i sociale og praktiske fællesskaber
  • Bidrage til at skabe meningsfulde oplevelser – både i og uden for huset

Samarbejde og dokumentation:

  • Indgå i et tæt samarbejde med pædagoger, SSA’er, SSH’er, terapeuter og øvrige kolleger
  • Videregive relevante observationer om borgernes trivsel og ændringer
  • Dokumentere de opgaver og observationer, du er ansvarlig for, i de relevante systemer
  • Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø med respekt, humor og fagligt samarbejde

Hvad vi forventer

Vi søger en omsorgsmedarbejder, der:

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med voksne med udviklingshandicap
  • Er ansvarlig, stabil og møder borgerne med respekt og tålmodighed
  • Har lyst til at indgå i både praktiske, pædagogiske og omsorgsrelaterede opgaver
  • Er god til at skabe struktur, forudsigelighed og ro
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er fleksibel, engageret og bidrager positivt til samarbejdet
  • Kan dokumentere de opgaver, du er ansvarlig for, efter introduktion

Hvad vi tilbyder

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, hvor du gør en konkret og vigtig forskel for borgernes livskvalitet
  • Et trygt og stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger
  • Grundig introduktion, oplæring og støtte i dine opgaver
  • En hverdag med nærvær, relationer og fagligt fokus
  • Et miljø med humor, omsorg og plads til at udvikle dig
  • En rolle, hvor dine erfaringer, din personlighed og dit nærvær er afgørende for borgernes trivsel

Kan du se dig selv i ovenstående?

Så send din ansøgning allerede i dag – eller ring og aftal et besøg. Vi har altid kaffe på kanden.

Kontakt:

Afdelingsleder Emir Custovic kan kontaktes på tlf.: [xxxxx]eller mail: [xxxxx] For yderligere viden om Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke og Gentle Teaching, se vores hjemmeside [xxxxx] Praktiske informationer

Du vil indgå i skiftende vagter, og forventes at kunne arbejde dag, aften, hver anden weekend samt helligdage.

Det er en fordel, hvis du har bil, da vi ligger naturskønt i udkanten af Mariager.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
Samtaler: 7. juli 2026
Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale
Timetal: 37 timer.

Du ansættes efter gældende overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter indgået med 3F, Socialpædagogerne og FOA.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 22.6.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 22.06.2026
  • SOSU-hjælper

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
24. juni 2026 467
23. juni 2026 457
22. juni 2026 460
21. juni 2026 469
20. juni 2026 470
19. juni 2026 469
18. juni 2026 473
17. juni 2026 470
16. juni 2026 456
15. juni 2026 480
14. juni 2026 495
13. juni 2026 502
12. juni 2026 522
11. juni 2026 517
10. juni 2026 525
9. juni 2026 524
8. juni 2026 516
7. juni 2026 512
6. juni 2026 522
5. juni 2026 531
4. juni 2026 512
3. juni 2026 502
2. juni 2026 497
1. juni 2026 481
31. maj 2026 485
30. maj 2026 487
29. maj 2026 491
28. maj 2026 468
27. maj 2026 458
26. maj 2026 460
25. maj 2026 475