Jobsearch.dk i dag

Chefsygeplejerske til Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Vil du være en del af landets bedste indenfor hjerte-lungekirurgi, brænder du for ledelse, visioner og strategi? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som chefsygeplejerske i Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling.

Rollen som chefsygeplejerske

Som chefsygeplejerske har du ansvaret for den sygeplejefaglige strategiske ledelse i Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling. Du bliver direkte leder for plejepersonalet i sengeafsnittet.

Du skal sikre den sygeplejefaglige kvalitet, målopfyldelse, drift, forskning, faglig udvikling og gode uddannelsesforløb. Vi har brug for et smidigt samarbejde og endnu flere bæredygtige broer mellem region, kommune og almen praksis; en opgave du som chefsygeplejerske skal være med til at udvikle. Du skal kunne bidrage med rådgivning og sparring til Hospitalsledelsen i sygeplejefaglige spørgsmål samt i tværgående faglige indsatser.

Vores medarbejdere er vores vigtigste fundament, og Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling skal være et godt sted at være ansat og være under uddannelse, så vi skaber et godt fundament for rekruttering og tilknytning. Du vil få ansvar for arbejdsmiljøet og et konstruktivt MED-samarbejde.

Afdelingsledelsen

Du indgår i afdelingsledelsen sammen med cheflægen, chefsygeplejersken for OP og den sundhedsadministrative chef, hvor I sammen har ansvar for at sætte retningen for afdelingen samt koordinere og inddrage afdelingens ledere i forhold til ledelse på fire niveauer: strategisk, fagligt, personale, administrativt/driften. Afdelingsledelsen har ansvar for det samlede budget samt økonomiansvar for teknologier, drift og ressourcer for at sikre sammenhængende og gode patientforløb og en stabil drift. Som chefsygeplejerske vil du også kunne have ansvar for en eller flere tværgående indsatsområder på hospitalet. Afdelingsledelsen refererer til en vicedirektør.

Din erfaring og kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse
  • Du skal have indsigt i, erfaring med og interesse for sundhedsfaglig ledelse og drift i en politisk styret organisation
  • Du er rollemodel og skal agere sparringspartner for medlemmer i hospitalets strategiske lederkreds, den udvidede afdelingsledelse samt for afdelingens øvrige personale
  • Du skal have indsigt i og interesse for økonomi- og aktivitetsstyring, kvalitetsledelse og dataunderstøttende ledelse
  • Du skal have evne til at opnå resultater på baggrund af samarbejde og koordinering
  • Du skal have gode formidlingskompetencer og evne til at kommunikere nærværende, enkelt, målrettet og troværdigt, både internt og eksternt
  • Relevant lederuddannelse foretrækkes, gerne på masterniveau
  • Du baserer din ledelse på vores ITOP-værdier, som er Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme
  • Du kan med-lede og ser hospitalet som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden.

Din opstart

Når du starter, matcher din leder dig med en mentor, som er en erfaren leder fra hospitalet. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og

antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som chefsygeplejerske.

Om Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling

I Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling varetager vi højtspecialiserede thoraxkirurgiske indgreb for hele Region Nordjylland, herunder lungecancer, hjertesygdomme, øsofaguscancer samt thorax traumer.

Specialet er beliggende på Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen og er normeret til 15 senge samt et ambulatorium. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. TIA (Thorax Intensiv Afsnit) og Thorax Anæstesiologisk afdeling. Specialet har selvstændigt operationsafsnit med eget operationspersonale.

Medarbejderne i sengeafsnittet består af 33 sygeplejersker samt 1 afsnitsfysioterapeut. Heraf 1 udviklings- og undervisningsansvarlig sygeplejerske og 1uddannelsesansvarlig sygeplejerske samt KAK (klinisk afsnitskoordinator) funktion, der primært dækkes af 1 sygeplejerske.

Vi er en afdeling med høj trivsel, et godt arbejdsmiljø og vi søger en engageret leder, som har en passion for at skabe og fremme et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Hos os sætter vi trivsel højt og tror på, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for både personlig og faglig vækst.

Læs mere om Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling her: Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling

Mød os på Instagram: Afdeling T [xxxxx] • Instagram-billeder og videoer

Om Aalborg Universitetshospital

Som Universitetshospital i Region Nordjylland spiller hospitalet en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.

Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Ligeledes gælder værdierne i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.

Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte vicedirektør Lars Maagaard Andersen, mail: [xxxxx] telefon: [xxxxx]eller tillidsrepræsentant Astrid Dalsgaard Bonnerup, mail [xxxxx] telefon: tlf. [xxxxx]for mere information.

Yderligere oplysninger
Stillingen som chefsygeplejerske er med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område

Ansøgningsfrist er den 20. maj 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 2. juni 2026.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelsessekretær Rikke Dinesen pr. mail [xxxxx]

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sygeplejerske
  • Aalborg
  • Onsdag den 20. maj 2026

Lignende jobs

Kun for betalingsbrugere.
Sygeplejerske søges til nyoprettet stilling på ple...
Vil du bruge din faglighed der, hvor den virkelig gør en forskel – og samtidig udvikle dig som sygeplejerske?Vi søger en engageret sygeplejerske, der vil være med til at skabe trygge, meningsfu..
Område Gistrup
Type Sygeplejerske
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
Operationssygeplejerske til Neurokirurgisk Afdelin...
37 timers stilling med opstart 1. august 2026En hverdag med høj faglighed, innovation og engagement Vi er et højtspecialiseret, dynamisk og fagligt stærkt team, hvor vi dagligt arbejder med..
Område Gistrup
Type Sygeplejerske
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
Sygeplejerske til Sengeafsnit for Nyremedicin og R...
Selvfølgelig har vi travlt - præcis som alle andre. Men vigtigst af alt – vi har fantastiske kollegaer, fokus på trivsel, mulighed for specialisering, faglig udvikling og ikke mindst stærk tværfagl..
Område Aalborg
Type Sygeplejerske
Åbn
Kun for betalingsbrugere.
Sygeplejersker til Anneshave Midlertidige Pladser
Er du sygeplejersken, der trives i en hverdag med faglighed, ansvar og tæt samarbejde?På Anneshave tilbyder vi en meningsfuld hverdag, hvor tempoet kan være højt, relationerne er vigtige og udvik..
Område Aalborg
Type Sygeplejerske
Åbn

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
17. juni 2026 12
16. juni 2026 12
15. juni 2026 13
14. juni 2026 14
13. juni 2026 17
12. juni 2026 17
11. juni 2026 18
10. juni 2026 18
9. juni 2026 18
8. juni 2026 18
7. juni 2026 18
6. juni 2026 18
5. juni 2026 19
4. juni 2026 17
3. juni 2026 15
2. juni 2026 15
1. juni 2026 15
31. maj 2026 15
30. maj 2026 15
29. maj 2026 13
28. maj 2026 13
27. maj 2026 13
26. maj 2026 13
25. maj 2026 13
24. maj 2026 14
23. maj 2026 14
22. maj 2026 14
21. maj 2026 15
20. maj 2026 15
19. maj 2026 15
18. maj 2026 15