Sygeplejerske med hjerte for psykiatri: sæt din sygeplejefaglige værktøjskasse i spil - vi er klar til at tage imod dig!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Vil du have masser af mening i hverdagen og bruge din sygeplejefaglige identitet til noget, der virkelig gør en forskel for patienterne? Hos Psykiatrisk Afsnit 3 får du mulighed for at arbejde med både akutte og længerevarende forløb for patienter med psykoselidelser samt selvskadende adfærd– og samtidig udvikle dig i et tæt samarbejde med dine kolleger.

Vi søger lige nu sygeplejersker til faste stillinger på 37 timer/uge – og vi håber, du kan begynde hurtigst muligt, så vi kan stå klar med et styrket team til en planlagt omorganisering og robustgørelse af de psykiatriske sengeafsnit i løbet af 2026. Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde sygeplejefagligt, er engageret og nysgerrig på mennesker.

Har du lyst til at møde os og høre mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte os!

Hvorfor vælge os?
Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et tæt, tværfagligt hold, der har både hjerne, hjerte og vilje med i det daglige arbejde. Uden at blinke tør vi godt love, at du hos os finder:

  • Mening i arbejdet – du gør en direkte forskel for mennesker med komplekse psykiske lidelser
  • Faglig udvikling – grundig intro, Onboarding, mentor, kurser og fokus på kompetenceudvikling
  • Supervision – du vil sammen med kollegerne modtage supervision 2 gange månedligt
  • Stærkt fællesskab – erfarne og nye kollegaer lærer af hinanden og tager beslutninger sammen
  • Innovation og kreativitet – vi udfordrer vante løsninger og tænker nyt for patienternes bedste
  • Fleksibilitet – du får indflydelse på vagtplanen, så arbejde og privatliv kan hænge sammen

Om Afsnit 3
På Psykiatrisk Afsnit 3 tager vi imod patienter med alle typer psykoselidelser og vi har subspeciale i selvskadende adfærd. Vi har plads til 14 patienter i alderen fra 18 år og opefter. Som noget nyt arbejder vi henimod at modtage patienter i eget afsnit, hvilket medvirker til en spændende hverdag med mange forskellige opgaver i det akutpsykiatriske, sygeplejefaglige felt.

Med subspecialet i selvskadende adfærd vil vi sammen udvikle os på et spændende internt kursusforløb i efteråret 2026, hvor vi drømmer om at have dig, vores nye kollega, med. Som ny sygeplejerske hos os får du bl.a. også grunduddannelse i Deeskalering.

På Afsnit 3 prioriterer vi høj faglighed og nytænkning i arbejdet med vores patienter. Vi tilbyder individuel behandling og inddrager patienten i beslutningsprocessen. Gennem et tæt tværfagligt samarbejde og fælles refleksion finder vi på tværs af afdelinger og sektorer de bedste løsninger for hver enkelt patient, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle nye metoder, der kan nedbringe brugen af tvang og forbedre behandlingsforløb.

Hvem er du?
Du trives med udfordringer og ønsker at reflektere over din og afsnittets sygeplejefaglige tilgang, så vi sammen står stærkt, både i mødet med den akutte patient, i de længere forløb og i udviklingen af vores afsnit.

Som sygeplejerske har du ansvar for 3-4 patienter dagligt, og du har et bredt opgavefelt indenfor modtagelse af patienter, identificering af behov, deeskalering, medicinhåndtering og støtte i mestringsstrategier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Psykiatri.

Vi arbejder i blandede vagter, enten dag- og aftenvagter eller dag- og nattevagter, og vi kan vælge enten 8-timers vagter hver 2.weekend eller 12-timers vagter hver 3.weekend.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx].dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig på jobbet og afsnittet? Så tøv ikke med at kontakte oversygeplejerske Mette Bøge Hoffmann på tlf. [xxxxx]eller mail [xxxxx]

Vi byder meget gerne på en kop kaffe, hvis du har lyst til at besøge os og høre nærmere.

På denne hjemmeside kan du læse mere om Psykiatrisk afsnit 3.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d. 24.maj 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 22.05.2026
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. maj 2026 61
24. maj 2026 65
23. maj 2026 65
22. maj 2026 70
21. maj 2026 68
20. maj 2026 73
19. maj 2026 73
18. maj 2026 76
17. maj 2026 78
16. maj 2026 78
15. maj 2026 81
14. maj 2026 83
13. maj 2026 82
12. maj 2026 83
11. maj 2026 80
10. maj 2026 79
9. maj 2026 79
8. maj 2026 73
7. maj 2026 75
6. maj 2026 76
5. maj 2026 72
4. maj 2026 70
3. maj 2026 67
2. maj 2026 67
1. maj 2026 68
29. april 2026 63
28. april 2026 62
27. april 2026 60
26. april 2026 63
25. april 2026 63