Vikarstilling: Hjerteklinik Viborg/ Skive søger to fultidssygeplejersker - en til en fast stilling og en til et 6 mån...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Midtjylland

Her er en unik mulighed for en god stilling i en hjerteklinik, der sjældent søger nye sygeplejersker.

Har du lyst til at være en del af et hold, som vil det bedste for patienterne, og samtidigt have høj arbejdsglæde? Sætter du pris på tværfagligt team-samarbejde, gensidig respekt og vigtigheden af at gå glad på arbejde? Har du lyst til at have en hverdag, hvor vi spiller hinanden gode, hvor det er okay at stille spørgsmål, hvor vi griner, lærer og udvikler os sammen? Vil du være med til at tænke nyt og finde endnu bedre måder at hjælpe patienterne på, samtidigt med at du aldrig står alene? Så læs med videre, for det er det, vi vil i Hjertesygdomme.

Stillingerne er på fuldtid med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale. Begge stillinger er kombinationsstillinger, hvor hverdagene er dagvagter i klinikken. Weekendvagter i hjertesengeafsnittet sker efter aftale.

Vi tilbyder dig
En afdeling, der prioriterer høj faglig kvalitet og udviklingsmuligheder i et kollegialt miljø, der er kendetegnet ved gensidig respekt, frihed til at subspecialisere sig i en afdeling med en lang række funktioner for en stor patientpopulation og med en bevidsthed om at fastholde daglig arbejdsglæde og godt humør i et tværfagligt miljø.

En dagligdag med meget dynamisk indhold, hvor vi aldrig på forhånd helt ved, hvad dagen bringer af opgaver med vore patienter, som er både med akutte og kroniske problemstillinger, og udgøres af børn, unge og ældre.

Langt de fleste subspecialer indenfor kardiologien er repræsenteret i afdelingen, og vi vil gennem dialog med dig, når du er godt landet i afdelingen, finde det subspeciale, som har din særlige interesse, eller som du har særlig erfaring indenfor, mhp. fordybelse og yderligere dygtiggørelse.

Du tilbyder os
Gerne kardiologisk erfaring, en positiv attitude med humor og seriøsitet, dynamisk indstillet til en afvekslende dagligdag. Evner at arbejde selvstændigt, men også at kunne indgå i fællesskabet i løsningen af afdelingens samlede opgaver.

Fremmødestabilitet, dedikation til sygeplejefaget med dagligt tydeligt engagement.

Hjerteklinikken
I hjerteklinikken består personalet af sygeplejersker, og der er en høj grad af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker. Der er etableret tværfaglige subspecialer indenfor atrieflimren, AK-behandling, hjertesvigt, pacemakeranlæggelser, lipid og arv mm.

Vi har to operationsstuer til pacemakerimplantation. Vi modtager både indlagte og ambulante patienter til bl.a. hjerte-CT, TEE, DC-konvertering og ekkokardiografi.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx]

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Kirsten Starklint på telefon[xxxxx].

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 29. maj 2026. Samtaler afholdes den 4. juni 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 18.05.2026
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Midtjylland.

Dato Alle jobs som sygeplejersker
25. maj 2026 61
24. maj 2026 65
23. maj 2026 65
22. maj 2026 70
21. maj 2026 68
20. maj 2026 73
19. maj 2026 73
18. maj 2026 76
17. maj 2026 78
16. maj 2026 78
15. maj 2026 81
14. maj 2026 83
13. maj 2026 82
12. maj 2026 83
11. maj 2026 80
10. maj 2026 79
9. maj 2026 79
8. maj 2026 73
7. maj 2026 75
6. maj 2026 76
5. maj 2026 72
4. maj 2026 70
3. maj 2026 67
2. maj 2026 67
1. maj 2026 68
29. april 2026 63
28. april 2026 62
27. april 2026 60
26. april 2026 63
25. april 2026 63