Louisiana Børnehus søger studentermedhjælpere Er du god til børn? Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med at være på benene og i fuld vigør mange timer ad gangen? Kunne du tænke dig at arbejde både teoretisk og praktisk med en række forskellige genrer?
Hvis det rimer på dig, og du er i gang med en kunstfaglig-, pædagogisk- eller læreruddannelse, så er du måske vores nye kollega.
Som vært i Louisiana Børnehus får du mulighed for at bringe både din faglighed og dine menneskelige kompetencer i spil i mødet med nysgerrige børn og unge. Du udvikler stærke evner inden for formidling og facilitering og bliver en del af et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer hos en af landets førende kulturinstitutioner.
Dit arbejde er fyldt med berigende oplevelser og kreative eksperimenter. Samtidig varetager du en helt central opgave: at skabe gode og meningsfulde oplevelser for museets yngste gæster. At arbejde i Louisiana Børnehus er et rigtigt servicejob, og du skal have lyst til at løse mange forskellige opgaver – store som små.
Du bruger mest tid på at: - Være vært i Børnehusets åbne værksteder samt ved familiearrangementer og større events
- Holde omvisning, undervisning og lave kreativt værkstedsarbejde for børn og deres voksne
- Udvikle og planlægge aktiviteter i samarbejde med kollegaer
- Klargøre værkstedsforløb, bestille materialer og rydde op efter aktiviteter
- Sikre, at Børnehuset fremstår hyggeligt og indbydende
Vi leder efter dig, som: - Er imødekommende og har let ved at kommunikere og samarbejde med kollegaer og gæster
- Brænder for at formidle til børn og møder dem med ro, nærvær og en tillidsvækkende energi
- Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
- Tager ansvar og bevarer overblikket – også i travle eller pressede situationer
- Trives i en rolle, der kombinerer praktiske, teoretiske og administrative opgaver
- Er en dygtig formidler på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt (har du et tredje sprog med dig, er det kun en fordel)
- Er i gang med en relevant bacheloruddannelse, f.eks. ved et af kunstakademierne, arkitektskolen eller som billedkunstlærer eller kreativ pædagog – med minimum to år tilbage af studiet.
Det praktiske Stillingen er gennemsnitligt 10-15 timer ugentligt. Du skal som udgangspunkt kunne arbejde én hverdag og ca. en weekenddag om ugen samt kunne tage vagter i ferieperioder og på helligdage. Louisiana Børnehus har åbent året rundt og især skoleferierne er travle. I disse perioder vil arbejdsmængden være større, og derfor forventer vi, at du kan være fleksibel.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan fremvise en ren straffe- og børneattest.
Ansøgning Ansøgningsfrist d. 26. april. April. Samtaler i uge 19 og 20 og tiltrædelse snarest herefter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Louisiana Børnehus’ leder Luise Holm-Rathje ved at skrive til
[xxxxx] Om os Louisiana Børnehus danner rammen om formidling af kunst for børn og unge. Vi brænder for at folde kunsten ud til de mindste, når vi planlægger vores aktiviteter med afsæt i museets samling, særudstillinger og øvrige kulturelle aktiviteter. Vi henvender os både til private og til institutioner.
Vi er ca. 5 fastansatte, der står for planlægning af aktiviteter og undervisning, og cirka 10 timeansatte studerende, der alle er med til at fastholde den høje kvalitet i Børnehuset, samt gøre det til et sjovt og oplevelsesrigt mødested for børn og deres voksne.