Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kunderådgivere, der kan sætte sig ind i kompleks lovgivning, men rådgive enkelt og effektivt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

I Udbetaling Danmark i [xxxxx] arbejder vi med kompleks sagsbehandling og varetager kundeservice inden for ydelser som fx feriepenge, folkepension, boligstøtte og barselsdagpenge. Kort sagt arbejder vi med at få velfærden ud til danskerne. 

Og lige nu er vi på udkig efter nye kunderådgivere, der har lyst til at arbejde med sagsbehandling og professionel kunderådgivning.

Du får kontakt til både arbejdsgivere, selvstændige og borgere, der har mangeartede spørgsmål til deres sag. Kontakten foregår både via telefon og gennem sagsbehandling af digitale kundehenvendelser.

Det er din opgave at sikre, at kunden (uanset om det er en arbejdsgiver, selvstændig eller en borger) får et præcist og enkelt svar på sin henvendelse inden for sagens frist.

Vi sørger for en god og grundig oplæring: En kombination af undervisning og praksis, hvor du møder kunden i telefonen med sparring fra dine kolleger.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx administrationsbachelor eller er kontoruddannet. Måske er du ny på arbejdsmarkedet, men det kan også være, at du allerede har erfaring fra et lignende job.

Det vigtigste er, at du:

  • motiveres af at gøre en forskel og af at nå egne og fælles produktionsmål
  • tager ansvar for opgaven gennem højt engagement og god struktur
  • er imødekommende, positiv og serviceminded og kan oversætte det komplekse til enkle og letforståelige budskaber
  • er løsningsorienteret og kan håndtere både lovgivning og de mange muligheder, der er
  • er vedholdende på egen læring og udvikling
  • trives med at være en del af tempofyldte miljøer
  • er en holdspiller, der også udviser stor grad af selvstændighed.

Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af.

Hvem er vi?
[xxxxx] Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager familieydelser, barselsdagpenge, pension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. Det betyder, at to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af [xxxxx].

Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter fem minutters gang fra Vordingborg Station og godt placeret ift. indfaldsveje. I huset er vi mere end 275 kolleger, der værner om et godt kollegaskab og insisterer på en venlig arbejdskultur med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

Du kan møde en kommende kollega, Bo, i videoen her: https://film.[xxxxx].dk/video/125282450/danmarks-bedste-arbejdsplads-[xxxxx]-i-1

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst, og du bliver omfattet af en attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag den 21. juni. I ansøgningsformularen vil vi gerne kort høre om din motivation for at søge jobbet hos os, og hvorfor du skal have jobbet.

I [xxxxx] arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart den 1. september. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.[xxxxx].dk/rekrutteringsforloeb-i-[xxxxx]

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People & Culture Partner Dorthe Jakobsen på tlf. nr. [xxxxx].

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter [xxxxx] straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet. 

#LI-hybrid  


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er aktiveret på vores service den 1.6.2026.

Fakta om stillingen

  • Finansmedarbejder
  • Vordingborg
  • Søndag den 21. juni 2026

Lignende jobs

Internal Control & Compliance Officer Scandinavia ...
Internal Control & Compliance Officer Scandinavia ...
Finansmedarbejder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Finansmedarbejder
Mere info
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Finansmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
Område Næstved
Type Finansmedarbejder
Mere info
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Finansmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
Område Næstved
Type Finansmedarbejder
Mere info
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer og p...
Finansmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 4700 Næstved
Område Næstved
Type Finansmedarbejder
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group