Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Innovationskonsulent til teknologi og udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

I [xxxxx] arbejder vi hver dag for at skabe fremtidens bæredygtige forsyning. Vi leverer drikkevand, fjernvarme, klimatilpasning og grøn energi til hovedstadsområdet. Samtidig står vi over for store udfordringer inden for klima, ressourcer og byudvikling, som kræver nye teknologier, gode partnerskaber og vilje til at afprøve nye løsninger.

Derfor søger vi en innovationskonsulent, der vil være med til at identificere, vurdere og modne nye løsninger med potentiale for [xxxxx]. Du skal være nysgerrig på teknologiudvikling, have forståelse for markedet og trives med at omsætte ny viden til konkrete projekter og anbefalinger.

Vær med til at bringe nye teknologier fra potentiale til praksis
Som innovationskonsulent bliver du en del af Strategisk Bæredygtighed & Innovation. Vi arbejder med at identificere, afprøve og modne nye løsninger, der kan understøtte [xxxxx]s klima-, ressource- og naturambitioner.

Du får fra start ansvar for konkrete udviklingsinitiativer, hvor nye teknologier og løsninger undersøges, afprøves og vurderes i forhold til deres potentiale for at skabe værdi i [xxxxx]. Initiativerne kan spænde bredt – fra droneteknologi og energilagring til digitale løsninger, nye materialer eller andre teknologier med relevans for forsyningssektoren.

En vigtig del af rollen er at skabe koblingen mellem [xxxxx]s behov og markedets muligheder. Det indebærer at afdække udfordringer på tværs af forretningen, følge teknologiudviklingen, etablere relevante samarbejder og omsætte nye muligheder til konkrete afprøvninger, læring og beslutningsgrundlag.

Mere konkret bliver dine opgaver at:

  • Drive udviklingsinitiativer og pilotprojekter – herunder et dronepilotprojekt i tæt samarbejde med universiteter, virksomheder og interne fagmiljøer
  • Skabe koblingen mellem [xxxxx]s forretningsområder og markedets teknologiske muligheder gennem behovsafdækning, tech scouting og kvalificeret matchmaking
  • Identificere nye teknologier og løsninger med potentiale for at skabe værdi inden for [xxxxx]s drift, anlæg og beredskab (f.eks. batterier, emissionsfrie maskiner, teknologier til at fremme mere genindbygning af jord og sekundære ressourcer og meget mere)
  • Opbygge og udvikle samarbejder med universiteter, virksomheder, startups og andre partnere, der kan bidrage til [xxxxx]s innovationsindsats
  • Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger, der understøtter afprøvning, investering og implementering af nye løsninger
  • Bidrage til udviklingen af innovationsplatformen Fremtidens Forsyning

Erfaring med teknologiudvikling og interesse for bæredygtighed
Du er relativt nyuddannet og har en kandidat inden for ingeniørvidenskab, innovation, digitalisering, bæredygtighed, business, samfundsvidenskab eller lignende.

Derudover har du 1-3 års erfaring fra innovation, teknologiudvikling, analysearbejde, rådgivning eller udviklingsprojekter og en stor interesse for grøn omstilling og fremtidens forsyningsløsninger.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er nysgerrig på ny teknologi og motiveres af at omsætte nye muligheder til konkrete løsninger og resultater
  • Har gode analytiske kompetencer og evner at skabe overblik over komplekse problemstillinger og omsætte dem til handling
  • Kan arbejde på egen hånd og skabe fremdrift i udviklingsinitiativer – fra behovsafdækning og analyse til afprøvning, evaluering og anbefaling. Du har måske kendskab til innovationspipeline
  • Har interesse for samspillet mellem forretning, teknologi og innovation og trives med at skabe koblinger mellem udfordringer og nye løsninger
  • Er god til at opbygge relationer og samarbejde med mennesker, der tænker og arbejder anderledes end dig selv
  • Trives i et miljø, hvor ikke alle svar er givet på forhånd, og hvor læring, eksperimenter og samarbejde er en naturlig del af arbejdet
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk – både skriftligt og mundtligt

Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at lære sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere.

Dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af sektionen Strategisk Bæredygtighed & Innovation og får syv dygtige kolleger, der arbejder med nogle af samfundets vigtigste udfordringer inden for klima, ressourcer og natur og bæredygtig udvikling. Vi er et ambitiøst og engageret team, og kombinerer høj faglighed med en uformel omgangstone. Du refererer til sektionsleder Maja Yhde, som lægger vægt på faglig udvikling, samarbejde og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 10. juli 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.

Derudover vil vi gerne bede dig om at besvare tre spørgsmål, som du stilles, når du uploader dit CV. Vi er nysgerrige på dig som person og opfordrer derfor til korte, konkrete og personlige svar.

Vi afholder 1. samtaler den 13. og 14. august og 2. samtaler i uge 34 og forventer opstart den 1. oktober.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Maja Yhde på mail majyhd@[xxxxx].dk.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er aktiveret på vores service den 23.6.2026.

Fakta om jobet

  • 23.06.2026
  • Forretningsudvikler
  • København S
  • Fredag den 10. juli 2026

Lignende jobs

Udviklingschef for Data – sæt retningen for et af ...
Udviklingschef for Data – sæt retningen for et af ...
Vil du stå i spidsen for udviklingen af dataområdet og gøre data til en reel strategisk styrke i LB Forsikring?Vi søger sammen med LB Forsikring en udviklingschef, der motiveres af at skabe res..
Område København
Type Forretningsudvikler
Mere info
Student Business Development Consultant
Student Business Development Consultant
Who We AreVML, part of WPP, is a leading creative company that combines brand experience, customer experience, and commerce, creating connected brands to drive growth. VML is celebrated for its i..
Område København Ø
Type Forretningsudvikler
Mere info
Clinical Medical Manager
Clinical Medical Manager
Clinical Medical ManagerDepartment: Research & DevelopmentLocation: Copenhagen, DenmarkBring science closer to the patients who need it most. As our country-embedded scientific leader, you'll t..
Område Ørestad
Type Forretningsudvikler
Mere info
Forretningsanalytiker med a-kasse-domæneviden
Forretningsanalytiker med a-kasse-domæneviden
I [xxxxx] står vi midt i en større teknologisk udvikling. Vi moderniserer vores systemlandskab, udvikler vores egen AI-platform og samarbejder med en række andre a-kasser om at defi..
Område København V
Type Forretningsudvikler
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group