Jobsearch.dk i dag

Udbudskonsulent hos [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

I [xxxxx] gennemfører vi løbende indkøb til vores bygge- og anlægsprojekter på tværs af alle vores forsyningsområder. Vi søger nu en dygtig udbudskonsulent, som vil være med til at realisere vores milliardinvesteringer på bygge- og anlægsområdet gennem professionelle udbud og stærke aftaler.

Du får en vigtig rolle i den grønne omstilling og kommer til at arbejde med spændende projekter, hvor vi arbejder målrettet på at integrere bæredygtighed i vores udbud i så mange aspekter som muligt.

Ansvar for udbud, rådgivning og procesoptimering

Som udbudskonsulent får du ansvar for at planlægge hele udbudsprocessen – fra planlægning til gennemførelse – på både mindre anskaffelser og større, komplekse EU-udbud inden for både entrepriser, større og mindre anlæg samt tjenesteydelser.

Du bliver en vigtig sparringspartner for projektorganisationen og bidrager til at sikre balancen mellem effektiv eksekvering, markedsindsigt og juridisk compliance. Du arbejder tæt sammen med projektchefer og projektledere samt kolleger inden for udbud, Contract Management, bæredygtighed og jura.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Planlægge og gennemføre udbud fra start til slut
  • Rådgive om udbudsstrategi og -proces
  • Bidrage til sparring og videndeling
  • Medvirke til løbende optimering og effektivisering af indkøbs- og udbudsprocesser

Erfaren udbudskonsulent med blik for både jura og forretning

Du har erfaring med udbud og gerne på bygge- og anlægsområdet og har arbejdet med både EU-udbud samt underhåndsbud eller tilbud under tærskelværdier.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx cand.merc.jur., cand.jur. eller tilsvarende
  • Har indgående kendskab til udbudsdirektiverne og erfaring med gennemførsel af udbud
  • Har kendskab til tilbudsloven og AB18
  • Har erfaring med kontraktudarbejdelse

Derudover er du:

  • En dygtig forhandler med god forretningsforståelse
  • Struktureret og i stand til at håndtere flere parallelle processer
  • Initiativrig og samarbejdsorienteret
  • Komfortabel i et miljø med både strategiske og operationelle opgaver
  • Motiveret for at dele viden og skabe resultater gennem samarbejde

Dine nye kolleger er klar til at byde dig velkommen

Du bliver en del af Strategisk Indkøb, hvor vi er 12 engagerede kolleger. Vi arbejder med en bred portefølje af udbud – fra mindre underhåndsbud til store og komplekse EU-udbud inden for både bygge- og anlægsområdet samt varer og tjenesteydelser.

Strategisk Indkøb er en del af Indkøb & Facility, hvor vi samarbejder tæt med kolleger inden for Contract Management, bæredygtighed, operationelt indkøb samt lager og logistik. Vi prioriterer faglig sparring, videndeling og samarbejde på tværs.

Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, en hverdag med høj faglighed og stor indflydelse samt mulighed for at arbejde strategisk i tæt samarbejde med forretningen. Derudover får du en arbejdsplads med fokus på trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Sådan bliver du vores nye kollega

Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 10. juni 2026.

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her

Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os mulighed for at ansætte, når vi finder den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Anita Baltzer på: anibal@[xxxxx].dk eller[xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Indkøber
  • København S
  • Onsdag den 10. juni 2026

Lignende jobs

Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen
Indkøber søges til organisation/virksomhed i 1790 København V
Område København V
Type Indkøber
Mere info
Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen
Indkøber søges til organisation/virksomhed i 1301 København K
Område København K
Type Indkøber
Mere info
License & Contract Manager
License & Contract Manager
Hos [xxxxx] styrker vi styringen af softwarelicenser og IT-kontrakter med fokus på governance, compliance og værdiskabelse. Til det søger vi en erfaren License & Contract Manager, der kan udvikle o..
Område København S
Type Indkøber
Mere info
Indkøber i København
Indkøber i København
Kan du omsætte forretningsbehov til kommercielt stærke aftaler, og trives du med at navigere i komplekse entreprisekontrakter? Som den nye indkøbsspecialist bliver det dig, der forhandler de skarpe..
Område København
Type Indkøber
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group