Contract Manager - Sæt retningen for [xxxxx]'s aftaler inden for psykiatri og psykologi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

”Her er et spændende job til dig, der vil arbejde med leverandørkontrakter inden for psykiatri og psykologi. Du bliver en del af det team, der sikrer, at [xxxxx]’s aftaler på sundhedsområdet bliver omsat til konkret værdi i samarbejdet med vores leverandører og forretningen. Din hverdag bliver fyldt med det, du kan lide at arbejde med: Interessenter, kontrakter og et detaljeret indblik i, hvordan [xxxxx]’s sundhedsområde fungerer og opererer,” siger Kasper Gustafsson, der er chef for Procurement & Kontraktstyring i [xxxxx].

Så hvad er det egentlig, du skal?

Som Contract Manager i [xxxxx] bliver du den, der sikrer professionel styring og opfølgning på [xxxxx]’s sundhedskontrakter - inden for det psykiske område. Du har ansvar for en portefølje af aftaler, hvor du både følger op på performance og udvikler gode leverandørrelationer, der skaber værdi for [xxxxx] og vores kunder. Din hverdag veksler mellem udadvendt samarbejde med teamet, kolleger i Procurement & Kontraktstyring, andre afdelinger og leverandører - og mere koncentreret arbejde med data, analyser og opfølgning på aftalerne, hvor du bruger [xxxxx]’s kontrakt- og leverandørstyringssystem som et naturligt værktøj.

Sæt retning for vores kontraktstyring på sundhedsområdet

Dine nøgleopgaver er at:

  • Videreudvikle og drive processer for kontraktstyring i Sundhedskategorien på det psykiske område (psykiatri og psykologi), så aftaler efterleves, og samarbejdet med leverandører løbende udvikles og optimeres.
  • Understøtte en datadrevet tilgang til [xxxxx]’s leverandørsamarbejder ved at strukturere, analysere og visualisere data om forbrug, kvalitet og performance i rapporter m.m.
  • Bidrage til genforhandlinger og kommercielle tilpasninger af eksisterende aftaler
  • Arbejde tæt sammen med interne interessenter inden for især sundhed for at forstå deres behov og sikre, at indkøb og kontrakter matcher dem.
  • Vedligeholde og udvikle gode relationer til leverandører, bl.a. ved at planlægge, facilitere og følge op på leverandørstyringsmøder, med fokus på løbende forbedring, værdiskabelse og innovation i samarbejdet.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med kontraktstyring og leverandørhåndtering – herunder forhandling, opfølgning og relation til leverandører.
  • Du er nysgerrig på data, trives med at fordybe dig i tal og mønstre, så du kan omsætte større datamængder til konkrete indsigter og anbefalinger.
  • Du har en god kommerciel og juridisk forståelse for kontrakter, så du kan læse og udfordre vilkår og omsætte dem til konkret opfølgning.
  • Du trives i en rolle, hvor du faciliterer møder, skaber relationer og kan gå i dialog med både leverandører og interne interessenter på forskellige niveauer.
  • Du er detaljeorienteret og struktureret, men formår samtidig at bevare overblikket og håndtere flere opgaver og interessenter på én gang.

Din nye afdeling

Du bliver en del af teamet Kontraktstyring, som sikrer professionelle leverandørsamarbejder og effektiv kontraktstyring på tværs af [xxxxx]. Vi er et team på 5 kolleger med en ledelse, der giver både frihed og ansvar i hverdagen. I det daglige bliver du en del af kategori-teamet for Sundhed sammen med kolleger fra både Kontraktstyring og Procurement, hvor vi er en tæt samarbejdspartner for [xxxxx]’ Sundhedsområde. Stemningen er god, og vi lægger vægt på høj faglighed, videndeling og et stærkt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden i mål. Samtidig har vi en åben og uformel tone, hvor der er plads til at spørge, sparre og være sig selv.

Hvad er det helt særlige, vi kan i [xxxxx]?

I [xxxxx] er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring

Kan du se dig selv i en hverdag som [xxxxx]’er? Send os bare dit CV!

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 29. april 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kasper Gustafsson, chef for Procurement & Kontraktstyring i [xxxxx], på +[xxxxx].


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 10.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Indkøber
  • København

Lignende jobs

  • Indkøber i København

    Kan du omsætte forretningsbehov til kommercielt stærke aftaler, og trives du med at navigere i komplekse entreprisekontrakter? Som den nye indkøbsspecialist bliver det dig, der forhandler de skarpe..
    • Indkøber
    • København
    Få mere info
  • Udbudskonsulent hos HOFOR

    Vil du arbejde med komplekse udbud og være med til at sikre forsyningen i hovedstadsområdet?Ansøgningsfrist: 10.06.2026
    • Indkøber
    • København S
    Få mere info
  • Udbudskonsulent hos [xxxxx]

    I [xxxxx] gennemfører vi løbende indkøb til vores bygge- og anlægsprojekter på tværs af alle vores forsyningsområder. Vi søger nu en dygtig udbudskonsulent, som vil være med til at realisere vores .
    • Indkøber
    • København S
    Få mere info
  • Senior Indkøber med stærk kommerciel forståelse sø...

    Vil du arbejde tæt på kunderne, salget og de varer, der skaber omsætning?Hos Stock Group A/S i Vejle søger vi en erfaren indkøber, der kan kombinere produktforståelse, kommercielt købmandskab o..
    • Indkøber
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere i København.

Dato Alle jobs som indkøbere
25. maj 2026 34
24. maj 2026 34
23. maj 2026 34
22. maj 2026 32
21. maj 2026 34
20. maj 2026 31
19. maj 2026 29
18. maj 2026 29
17. maj 2026 29
16. maj 2026 30
15. maj 2026 30
14. maj 2026 30
13. maj 2026 30
12. maj 2026 25
11. maj 2026 26
10. maj 2026 28
9. maj 2026 31
8. maj 2026 31
7. maj 2026 30
6. maj 2026 29
5. maj 2026 27
4. maj 2026 27
3. maj 2026 27
2. maj 2026 27
1. maj 2026 27
29. april 2026 28
28. april 2026 28
27. april 2026 27
26. april 2026 26
25. april 2026 26