Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Uddannelsesjurist til Studieservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du interesse for uddannelsesjura og lyst til at rådgive ledelse, medarbejdere og studerende i en organisation i udvikling? [xxxxx] søger en jurist til at omsætte lovgivning til praksisnære løsninger, der understøtter både retssikkerhed og en velfungerende uddannelsesadministration.

Om jobbet
Som uddannelsesjurist bliver du en del af et fagligt stærkt miljø i Studieservice, hvor du i tæt samarbejde med kolleger, ledelse og administration bidrager til at sikre høj kvalitet i det uddannelsesretlige arbejde.

Du vil arbejde med både konkrete sager og udviklingsopgaver inden for uddannelses- og forvaltningsret.

Du vil samtidig indgå i det igangværende reformarbejde på [xxxxx] (KP), som vil præge organisationen i de kommende år – herunder arbejdet med udvikling og tilpasning af studieordninger.

Du indgår i et samarbejde med Studieservices to andre uddannelsesjurister - et sagsbehandlerteam med ansvar for dispensationssager samt en bred kreds af interne samarbejdspartnere. Her leverer du juridiske vurderinger, som kan omsættes direkte til ledelsesbeslutninger og praktisk sagsbehandling. Teamet af jurister refererer til leder af Studieforløb.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Håndtere juridiske sager, herunder disciplinærsager, eksamensklager, klagesager og komplekse dispensationsansøgninger
  • Rådgive ledelse, uddannelsesledere og medarbejdere om fortolkning og anvendelse af lovgivning og bekendtgørelser
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af studieordninger og tilhørende regelsæt
  • Understøtte implementering af reformer og nye uddannelsesrammer
  • Udarbejde juridiske notater, beslutningsoplæg og vejledninger
  • Udvikle og optimere juridiske processer og arbejdsgange i samarbejde med administrative funktioner
  • Bidrage til udvikling af retningslinjer og procedurer med fokus på retssikkerhed og kvalitet
  • Deltage i relevante sektornetværk og bidrage til, at organisationens praksis er opdateret i forhold til gældende regulering

Vi tilpasser din rolle i forhold til dine erfaringer og kompetencer, og der vil være rig mulighed for at udvikle din rolle undervejs.

Om dig
Du er cand.jur. med erfaring fra eller interesse for uddannelsesområdet. Du har blik for samspillet mellem jura, administration og uddannelsespraksis og trives med at finde løsninger, der både er juridisk holdbare og anvendelige i hverdagen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring fra offentlig forvaltning, uddannelsessektoren eller et andet område, hvor du har arbejdet med regelanvendelse og juridisk rådgivning
  • Har kendskab til forvaltningsretlige principper og kan anvende dem i praksis
  • Har interesse for eller erfaring med uddannelsesret og uddannelsesadministration
  • Er god til at læse, fortolke og formidle bekendtgørelser og regelsæt og derigennem bidrager til at skabe klare og holdbare rammer for både studerende og medarbejdere
  • Kan omsætte kompleks jura til klare og brugbare løsninger
  • Er en samarbejdsorienteret rådgiver med gode kommunikationsevner
  • Trives i et miljø med mange interessenter og skiftende opgaver

Det er en fordel, hvis du har erfaring med studieordninger, reformarbejde eller uddannelsesadministration.

Om Studieservice
Studieservice varetager studieadministrative opgaver fra optagelse til eksamen og spiller en central rolle i understøttelsen af organisationens uddannelser. Vi er midt i en organisationsudvikling med fokus på at udvikle processer og service, så vi skaber sammenhængende studieforløb og sikrer høj kvalitet og retssikkerhed for studerende og medarbejdere.

Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i syv afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, skemalægning, projektledelse og ledelsesinformation.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med stor variation mellem drift, rådgivning og udviklingsopgaver
  • Mulighed for at arbejde med centrale problemstillinger inden for uddannelsesjura
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
  • En arbejdsplads præget af samarbejde, udvikling og høj faglighed

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplacering sker som konsulent eller specialkonsulent afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Der kan være mødeaktiviteter på KP's øvrige lokationer.

Der er tale om et genopslag.

Vil du vide mere?
[xxxxx] uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om [xxxxx] og vores strategi på [xxxxx] om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Studieservice - Stuideforløb Mette Aaby Hvidsteen på tlf.: +[xxxxx].

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 05-08-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

[xxxxx] skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

[xxxxx] er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

[xxxxx] uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er aktiveret på vores service den 15.7.2026.

Fakta om jobet

  • 15.07.2026
  • Jurist
  • København V
  • Onsdag den 05. august 2026

Lignende jobs

Jurister til aktindsigtsteamet i Jura, Skatteproce...
Jurister til aktindsigtsteamet i Jura, Skatteproce...
Brænder du for forvaltningsret og aktindsigt, og trives du med at holde overblikket i en travl hverdag med mange aktindsigtssager fra borgere, virksomheder og journalister, hvor du får omsat teori .
Område København S
Type Jurist
Mere info
Engageret juridisk konsulent til [xxxxx]
Engageret juridisk konsulent til [xxxxx]
Vil du yde den bedste service og rådgivning til vores medlemmer? Brænder du for at opbygge ekspertviden inden for et komplekst regelsæt?Så er du måske vores nye juridiske konsulent.[xxxxx]
Område København V
Type Jurist
Mere info
Bliv central GDPR-juridisk specialist og drivkraft...
Bliv central GDPR-juridisk specialist og drivkraft...
Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og meget dedikeret kontor på databeskyttelsesområdet i Danmarks største styrelse? Vi søger nye kolleger, der skal være med til at sikre opti..
Område København S
Type Jurist
Mere info
[xxxxx] søger en Picco
[xxxxx] søger en Picco
Picco søges til [xxxxx] (22,5 timer ugentligt) Er du typen, der trives med at få tingene til at fungere, elsker struktur og altid møder andre med et smil? Hos [xxxxx] på..
Område København Ø
Type Jurist
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group