Stillingen som kirkegårdsleder ved Løgumkloster Kirkegård, Tønder Provsti, er ledig pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Da vores kirkegårdsleder gennem 30 år har fået andet arbejde, søger vi en ny kirkegårdsleder til Løgumkloster Kirkegård.
Man kommer til at arbejde på en stor, kulturhistorisk interessant kirkegård, som er særdeles velholdt og velbevaret. Kirkegården besøges året igennem dagligt af mange, både pårørende, folk fra byen og turister.
Kirkegårdslederen har det daglige ansvar for driften og økonomien af Løgumkloster Kirkegård, samt ledelsesansvaret for to medarbejdere, der begge er ansat på 37 timer om ugen.
Kirkegårdslederen vil blive en del af et team på en fuldtidspræst, en bistandspræst, to organister, en kirkesanger, to kirketjenere samt to gravermedhjælpere.
Der er også en tysk menighed, som kirkens medarbejdere samarbejder med.
Kirkegårdslederen har moderne kontorfaciliteter til rådighed i graverhuset ved siden af kirkegården.
Som kirkegårdsleder vil dine hovedopgaver omfatte følgende:- Være daglig leder for medarbejderne på kirkegården. Lederen skal deltage i det praktiske arbejde sammen med de øvrige ansatte samt planlægge og forestå urnenedsættelser på kirkegården
- Bevare og videreudvikle en attraktiv arbejdsplads – kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø
- Videreføre god pleje og planer for en løbende udvikling og optimering af driften af kirkegården
- Indgå aftaler med pårørende, bedemænd og den øvrige kirkebetjening
- Administrative opgaver som knytter sig til kirkegårdsdriften. Der kan tilbydes hjælp til administrative opgaver
- Ansætte og afskedige medarbejdere på kirkegården i samarbejde med kontaktperson
- Udarbejdelse af bidrag til sognets budget i samarbejde med kirkeværge og kirkegårdsudvalg
- Samarbejde i forhold til menighedsrådet og kirkens medarbejdere, herunder kirkens præster
Vi søger en kirkegårdsleder med disse kvalifikationer:- Faglært gartner eller lignende, gerne med kendskab til drift af kirkegårde
- Ledelseserfaring med gode samarbejdsevner, evt. efteruddannelse tilbydes
- Kendskab og viden om moderne kirkegårdsdrift og kirkegårdskultur - både praktisk, kulturhistorisk og administrativt
- Visionær i forhold til udviklingsmuligheder på vores kirkegård
- Kendskab til IT på brugerniveau
Vi tilbyder:- Et spændende og udfordrende job med alsidigt indhold.
- En arbejdsplads der giver mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En velholdt kirkegård – der er kendetegnet ved stor mangfoldighed af gravstedstyper. Vi lægger desuden vægt på miljø, bæredygtighed og stor diversitet.
[xxxxx]har omkring. 3.100 indbyggere, hvoraf ca. 2.650 er folkekirkemedlemmer. Løgum Kloster blev grundlagt i 1173, og byggeriet af den nuværende kirke blev påbegyndt i 1225. Det er en af landets smukkeste cistercienserklosterkirker. Kirkegården er meget velholdt og regnes for en af de mest bevaringsværdige i Danmark.
Løgumkloster er en by med mange institutioner og kirken er således omgivet af både Løgumkloster Refugium, Løgumkloster Højskole, Løgumkloster Kirkemusikskole, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og to efterskoler, som alle spiller en rolle som samarbejdspartnere i dagligdagen.
Byen er præget af en smuk bygningskultur, den har et rigt kulturliv og ligger midt i den sønderjyske natur tæt på Vadehavet og den kommende naturnationalpark Draved Skov.
Løgumkloster Kirke er et levende fællesskab, der har en bred folkelig forankring. Kirken har et stærkt og engageret menighedsliv, et aktivt børn- og ungeliv, en god og engageret kirkegang samt et rigt musikliv.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysningerLyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 23. juni 2026, kl.12.00. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link:
[xxxxx] du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til kirkeværge Svend Rasmussen tlf.
[xxxxx], mail:
[xxxxx] eller kirkegårdsleder Christian Hansen tlf.
[xxxxx], mail:
[xxxxx] praktiske forhold omkring besigtigelse mv. kan Christian Hansen også kontaktes.
Læs mere om
[xxxxx] på
[xxxxx] om Løgumkloster Kirke på
[xxxxx] forventes afholdt torsdag den 25. juni 2026 fra kl. 13 eller fredag den 26. juni 2026, kl. 10 -14.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker ved
[xxxxx]s Menighedsråd, Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som graver, kirketjener, kirkegårdsleder eller stor administrationschef, samt protokollat for forhandlingsprocedure for intervalløn og tillæg og protokollat for kirkegårdsledere og store administrationschefer.
Aftalerne kan ses på
[xxxxx] tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at du har en faglig uddannelse som gartner e.l.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 394.672,36 kr. – 442.625,41 kr. (nutidskroner).
Derudover er der et selvtilrettelsestillæg for tilrettelæggelse af egen arbejdstid herunder tjenester uden for sædvanlig arbejdstid. Selvtilrettelæggelsestillægget udgør årligt 10.247,19 kr. (nutidskroner).
Løn samt selvtilrettelsestillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansøgere må forvente, at der indhentes børneattest, straffeattest og anmodes om samtykke til at indhente referencer. Du skal have gyldigt kørekort B – gerne suppleret med B/E. Der er tre måneders prøvetid.
Kilde:
[xxxxx]