Speciallæge i intern medicin: geriatri til Medicinsk Diagnostisk Center, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

En stilling som speciallæge i geriatri ved [xxxxx], Medicinsk Diagnostisk Center, er ledig til besættelse pr. 1. juli 2026 eller efter aftale. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge. Stillingen er som led i en udvidelse af geriatrien.


Om stillingen
I geriatrien arbejder vi i et stærkt og velfungerende tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, sekretærer, geriatere og yngre læger. Tværfaglighed er en af hjørnestenene i vores speciale. Vi vægter medindflydelse og ordentlighed højt – både i samarbejdet med hinanden, med vores samarbejdspartnere samt i mødet med patienter og pårørende. Vi brænder for at gøre en forskel for ældre, skrøbelige patienter.

Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) og altovervejende indgå i afdelingens geriatriske funktioner. Hovedansættelsessted vil være Viborg, men du vil også skulle forvente at have funktion i Silkeborg og ved MDC's øvrige tjenestesteder.

Weekendarbejde er for nuværende stuegang i det geriatriske sengeafsnit og der er ligeledes en forventning om deltagelse i den medicinske bagvagt (ca. 1 aften-/nattevagter pr. måned).

Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige speciallæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen.

Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.

Vi kan tilbyde:

  • en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • at indgå i et tæt og givende tværfagligt samarbejde
  • en afdeling der har fokus på, at der skal være balance i forholdet mellem udvikling, produktion og privatliv
  • at arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og dygtige kollegaer
  • et aktivt undervisningsmiljø, som du får en mulighed for at præge
  • et ligeværdigt samarbejdsmiljø med gode muligheder for faglige og forskningsmæssige kontakter både nationalt og internationalt

Kvalifikationer
Stillingen kan søges af speciallæger i intern medicin: geriatri.
Derudover lægger vi vægt på:

  • Gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde
  • Stærke relationelle, kollegiale og sociale kompetencer
  • Høj faglighed i det daglige arbejde
  • at du tænker og handler i tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsrelationer for at sikre en helhedsorienteret og innovativ tilgang til patientbehandlingen og patientforløbet
  • Initiativrighed
  • Lyst til uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale.
  • Er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt
  • Har gode kommunikative og sociale egenskaber og udviser godt kollegaskab loyalitet

Medicinsk Diagnostisk Center har et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er en af hjørnestenene. Vi vægter derfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejde højt.

Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøger har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til nye strategiske interesseområder.

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Bredde og sammenhæng er centrale ord, når vi skal beskrive Medicinsk Diagnostisk Center som både behandlingssted og arbejdsplads.

Med 500 medarbejdere, syv medicinske specialer og afsnit og klinikker i både Viborg, Silkeborg og Skive spænder Medicinsk Diagnostisk Center bredt. Vores patientgruppe er mangfoldig, både hvad angår sygdom, alder og sociale forhold, og mange har flere sygdomme og forløb, der går på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Vi er derfor vant til at samarbejde på tværs og tænke i helhed – samtidig med at vi har øje for nærhed og sammenhæng for den enkelte patient, pårørende og medarbejder.

På samme måde ser vi vores kolleger som hele mennesker, der har brug for balance mellem arbejde og fritid. Vi fleksible med vagtplaner og tager så vidt muligt hensyn til individuelle behov.

Trods vores størrelse er der aldrig langt til en hjælpsom kollega. Vi prioriterer vidensdeling og dialog, fordi det giver de bedste patientforløb og meningsfulde arbejdsdage. Som ny medarbejder vil du opleve at blive taget imod af engagerede kolleger, der står klar med formaliseret onboarding program og vilje til sparring, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Om den geriatriske funktion

  • Geriatrien i Medicinsk Diagnostisk Center er forankret i vores sengeafsnit (Medicinsk Afsnit 3) beliggende på [xxxxx] samt vores klinik for ældresygdomme beliggende på [xxxxx] og med fælles tværfaglig funktionsledelse.
  • Lægegruppen består af 5 speciallæger, 3 overlæger og en ledende overlæge.
  • De geriatriske senge er samlet på Medicinsk Afsnit 3, hvor der også kan være øvrige intern medicinske patienter.
  • Klinik for Ældresygdomme ser patienter henvist fra egen læge, herunder subakut for at forebygge indlæggelser, følger op efter udskrivelser fra geriatrien og tilbyder faldudredning.
  • Klinik for Ældresygdomme er kendetegnet ved et velfungerende tværfagligt team. Klinikken tilbyder virtuelle kontakter og fremmøde i klinikken samt hjemmebesøg når relevant
  • De øvrige geriatriske funktioner er: geriatrifunktion i Akutafdelingen, ortogeriatrisk funktion samt geriatrisk demensudredning ved Hukommelsesklinikken der er forankret i Neurologien.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Maja Hinge tlf. [xxxxx]eller ledende overlæge Lotte Kirring tlf. [xxxxx].

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Medicinsk Diagnostisk Center

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 3. maj 2026 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtale afholdes mandag den 11. maj 2025 i Viborg.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger i Midtjylland.

Dato Alle jobs som læger
25. maj 2026 97
24. maj 2026 97
23. maj 2026 97
22. maj 2026 102
21. maj 2026 98
20. maj 2026 98
19. maj 2026 98
18. maj 2026 93
17. maj 2026 96
16. maj 2026 96
15. maj 2026 96
14. maj 2026 98
13. maj 2026 97
12. maj 2026 93
11. maj 2026 92
10. maj 2026 94
9. maj 2026 94
8. maj 2026 94
7. maj 2026 88
6. maj 2026 90
5. maj 2026 92
4. maj 2026 90
3. maj 2026 93
2. maj 2026 92
1. maj 2026 91
29. april 2026 93
28. april 2026 93
27. april 2026 90
26. april 2026 89
25. april 2026 89