Er du vores nye kollega på snedkeruddannelsen?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Er du uddannet bygningssnedker og har du lyst til at bidrage til, at vi fortsat får uddannet dygtige snedkere? Så er du måske vores nye kollega!


Vi søger nemlig en dygtig og engageret fastansat bygningssnedkerkollega til at undervise vores elever på EUX og EUD GF1.


Derudover søger vi to kvotatimelærer til vores EUD-afdeling – en til hovedforløbsteamet i Rødovre og en til GF2-temaet på Nørrebro. Her er tale om to tidsbegrænsede stillinger frem til 30. juni 2027.


Hvem er vi?


Vi er en del af [xxxxx], hvor snedkeruddannelsen både udbydes som EUX og EUD. EUX-uddannelsen ligger på Nørrebro og er en ca. 13 år gammel uddannelse, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen. Her går eleverne fra de starter på deres grundforløb til de afslutter deres hovedforløb. Uddannelsen er derfor også længere end den ordinære erhvervsuddannelse. Eleverne er på skolen 20 uger ad gangen og aldersgruppen er ret homogen – de fleste starter efter 9. eller 10. klasse.


EUD-uddannelsen er delt over både Nørrebro og Rødovre/Glostrup, hvor eleverne starter deres GF1 og GF2 på Nørrebro og fortsætter på deres hovedforløb i Rødovre/Glostrup. Eleverne er inde på hovedforløb i 5 uger ad gangen og aldersgruppen er her mere spredt.


I den faste stilling til EUX/GF1 vil du være del af to rare afdelinger, hvor vi har en meget uformel omgangstone både lærerne imellem og mellem lærere og leder. Alle lærere er jævnbyrdige medlemmer af vores fælles lærerkollegium – vi er lærere, før vi er fagpersoner. Vores samarbejde bygger på tillid og ordentlighed og har eleven i centrum. Vi løfter i flok, er fleksible i en omskiftelig hverdag og har det sjovt, mens vi arbejder ambitiøst med undervisningen.


Primære arbejdsopgaver


  • Du skal i samarbejde med dit team undervise, planlægge og koordinere undervisningen. Men du skal også se dig selv bidrage til udvikling og nytænkning af undervisningen og indgå i vedligehold af vores maskiner og værksteder.
  • Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor det at arbejde i teams er i højsædet. Vores dagligdag er meget afvekslende, og du vil som underviser berøre alle dele af snedkerfaget.
  • I den faste stilling er undervisningen delt mellem EUX og EUD GF1, hvor du som ansat vil høre under EUX-afdelingen. I forårssemesteret vil du arbejde på EUX-afdelingen, mens du i efterårssemesteret vil arbejde på EUD-afdelingen.
  • I de to midlertidige stillinger vil du indgå som en del af teamet enten på Nørrebro eller i Rødovre og vil kunne forvente at have perioder i det modsatte team.

Vi søger en profil, som


  • har en faglig uddannelse som bygningssnedker, samt mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • kan betjene stationære maskiner, herunder CNC-maskiner, og er tryg ved at arbejde med digitale tegneprogrammer - vi bruger primært SolidWorks
  • har et højt fagligt engagement, er stolt af sit fag og vil gerne være blandt de bedste
  • er omstillingsparat, og både god til at arbejde i et team samt selvstændigt
  • har en anerkendende tilgang og gennemslagskraft i mødet med eleverne, samt gode kommunikationsevner

Almene kvalifikationer og ansættelsesvilkår for den faste stilling


Til den faste stilling skal du have almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller selv sørge for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen.


Ansøgere til denne stilling uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.


I stillingen bliver du fastansat som faglærer i en 30-timers stilling og med primært arbejdssted på Nørrebro.


Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.


Vi ønsker stillingen besat fra den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt herefter.


Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Almene kvalifikationer og ansættelsesvilkår for de to kvotatimerlærerstillinger


Derudover søger vi to kvotatimelærer til vores EUD-afdeling – en til hovedforløbsteamet i Rødovre og en til GF2-temaet på Nørrebro. Her er tale om to tidsbegrænsede stillinger på fuld tid.


Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser af 16. juni 2021.


Vi ønsker stillingerne besat fra 1. august 2026 og frem til den 30. juni 2027.


Ansøgning og kontakt


Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.


Vi holder løbende ansættelsessamtaler.


Til den faste stilling kan du kontakte vicerektor Martin Micki Pedersen på tlf. +[xxxxx]eller på mail [xxxxx] hvis du har spørgsmål.


Til de to midlertidige stillinger, kan du kontakte Sidsel Inge Feldstedt på tlf. +[xxxxx]eller på mail [xxxxx] hvis du har spørgsmål.


Om NEXT


NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.


Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 10.05.2026
  • Lærer
  • Storkøbenhavn
  • Søndag den 17. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Dato Alle jobs som lærere
25. maj 2026 374
24. maj 2026 380
23. maj 2026 371
22. maj 2026 379
21. maj 2026 372
20. maj 2026 384
19. maj 2026 366
18. maj 2026 359
17. maj 2026 378
16. maj 2026 376
15. maj 2026 392
14. maj 2026 401
13. maj 2026 395
12. maj 2026 380
11. maj 2026 375
10. maj 2026 377
9. maj 2026 387
8. maj 2026 382
7. maj 2026 377
6. maj 2026 369
5. maj 2026 366
4. maj 2026 362
3. maj 2026 373
2. maj 2026 357
1. maj 2026 359
29. april 2026 341
28. april 2026 350
27. april 2026 341
26. april 2026 337
25. april 2026 329