Støttelærere til 10. klasse på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Brænder du for at støtte unge mennesker, der af forskellige årsager har behov for hjælp i forbindelse med deres skolegang?


Vi søger lige nu tre støttelærere til vores afdelinger på hhv. Nørrebro og i Ishøj.


Hvem er vi?


10. klasse på NEXT er én af indgangene til vores mange ungdomsuddannelser. Vi ser 10. klasse som begyndelsen på elevernes videre uddannelsesrejse – ikke blot som afslutningen på grundskolen. Det afspejles i vores undervisning, vores ungemiljø og vores tilgang til eleverne. Vi arbejder målrettet med både faglig udvikling, trivsel og uddannelsesafklaring, og vi ønsker at give eleverne mod på fremtiden.


Hos NEXT bliver du en del af en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet. Du indgår i et lokalt adresseteam i enten Ishøj eller på Nørrebro, hvor samarbejde, engagement og humor er en vigtig del af hverdagen.


Samtidig bliver du en del af vores samlede 10. klasseteam, som er fordelt på fire adresser (Ishøj, Ballerup, Nørrebro og Østerbro), hvor der er et tæt samarbejde på tværs af fag og afdelinger.


Primære arbejdsopgaver
Vi arbejder ud fra det princip, at støtten foregår i klasserummet med de andre elever, da vi tror på, at det at være en del af et fællesskab er vigtigt.


Som støttelærer på Nørrebro vil dit fokus være nogle elever, der af forskellige årsager har brug for støtte i undervisningen.


Arbejdsopgaver:


  • Hjælpe med at sætte struktur på opgaver og aktiviteter
  • Styrke elevernes evne til at indgå i sociale relationer
  • Støtte i de udfordringer eleverne møder

Som støttelærer i Ishøj vil dit fokus være en elev, der har et synshandicap.


Arbejdsopgaver:


  • Praktisk medhjælper
  • Hjælp til at sætte struktur på opgaver og aktiviteter, samt støtte ved brug af hjælpemidler
  • Støtte ved aktiviteter, der ikke foregår på skolen; herunder assistance ved transport (følges med eleven). Det kunne fx være brobygning, ture ud af huset, studietur mv.

For begge afdelinger vil der også i begrænset omfang være deltagelse i forældresamarbejde.


Vi søger profiler, som


  • er under uddannelse til lærer eller pædagog eller en anden relevant uddannelse
  • eller har en relevant uddannelse og ønsker et deltidsarbejde på mellem 15 og 25 timer
  • har interesse for det specialpædagogiske område

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som tidsbegrænsede kvotatimelærere på deltid (15-25 timer) fra den 3. august 2026 til den 30. juni 2027 og placeret på henholdsvis vores campus i Ishøj eller på Nørrebro.



Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser af 16. juni 2021.



Vi håber, at du kan starte d. 3. august 2026 eller snarest muligt derefter.



Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.


Du er velkommen til at kontakte Nanna Toft på tlf. [xxxxx]eller mail [xxxxx] hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 19.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 19.05.2026
  • Lærer
  • Storkøbenhavn
  • Tirsdag den 02. juni 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere i Storkøbenhavn.

Dato Alle jobs som lærere
25. maj 2026 374
24. maj 2026 380
23. maj 2026 371
22. maj 2026 379
21. maj 2026 372
20. maj 2026 384
19. maj 2026 366
18. maj 2026 359
17. maj 2026 378
16. maj 2026 376
15. maj 2026 392
14. maj 2026 401
13. maj 2026 395
12. maj 2026 380
11. maj 2026 375
10. maj 2026 377
9. maj 2026 387
8. maj 2026 382
7. maj 2026 377
6. maj 2026 369
5. maj 2026 366
4. maj 2026 362
3. maj 2026 373
2. maj 2026 357
1. maj 2026 359
29. april 2026 341
28. april 2026 350
27. april 2026 341
26. april 2026 337
25. april 2026 329