Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kampagnemedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Kampagnemedarbejder


Vil du være med til at skabe værdi for medlemmerne i HK HANDEL? Og har du erfaring med indholdsproduktion til forskellige målgrupper på forskellige platforme? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kampagnemedarbejder i teamet for Udvikling og Medlemsværdi.

HK HANDEL er fagforeningen for handelsansatte i Danmark. I HK HANDEL arbejder vi for, at medlemmerne oplever os som en relevant fagforening med et stærkt fællesskab – både mens de er under uddannelse, i deres studiejobs, når de skal ud på arbejdsmarkedet, når de er i job eller midlertidigt ude af arbejdsmarkedet. Derfor har vi brug for de helt rigtige medarbejdere i staben.

Fra idé til eksekvering

Til staben søger vi en talentfuld kampagnemedarbejder, der kan gå fra idé til eksekvering – på tværs af digitale platforme og fysiske materialer. Du kommer til at arbejde bredt med indhold til forskellige målgrupper og platforme. Jobbet byder bl.a. på at:

  • Udarbejde kampagnematerialer og indhold til vores app
  • Udarbejde indhold til sociale medier, primært Facebook
  • Versionere indhold til forskellige målgrupper og platforme
  • Være med til at udvikle, forbedre og brede kendskabet til vores app ud
  • Hjælpe med at holde vores hjemmeside opdateret
  • Producere og udsende nyhedsbrev fire gange om året.

Vi forventer, at du:

  • Kan tage ansvar og rykke hurtigt, når deadlinen er kort
  • Har god teknisk forståelse i forhold til app og web
  • Har erfaring med CMS-systemer
  • Har erfaring med at omsætte komplekst stof som fx rettigheder og lovgivning til et letforståeligt sprog
  • Er nysgerrig af natur og har lyst til at bidrage til at udvikle arbejdet med vores kampagner og medlemskommunikation.

Du behøver ikke at kunne det hele fra start, men du skal have lyst til at lære det, du ikke kan endnu.

Du er en person som:

  • Er udadvendt og god til at skabe relationer
  • Kan arbejde selvstændigt og trives også i tætte samarbejder med øvrige specialister
  • Trives med at arbejde i en politisk organisation med mange samarbejdsflader på tværs
  • Motiveres af at gøre en forskel for vores medlemmer.

Erfaring fra fagbevægelsen eller en medlemsorganisation er en fordel, men ikke et krav. Det er dog vigtigt, at du deler fagbevægelsens grundlæggende værdier og kan se dig selv i vores formål.

Vi er en ambitiøs arbejdsplads

I team Udvikling og Medlemsværdi bliver du en del af et engageret team på 12 medarbejdere og et ungt phonerteam. Sammen arbejder vi målrettet for at styrke HK HANDEL's position, tiltrække nye medlemmer og skabe størst mulig værdi for vores medlemmer. Vi har en klar ambition om at være den fagforening, der gør den største forskel for sine medlemmer.

Du bliver en del af et team, hvor vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring, og hvor vi tror på, at man præsterer bedst, når man trives. Vi arbejder derfor med frihed under ansvar, en varieret arbejdsdag, godt arbejdsmiljø og en sund balance mellem arbejde og fritid. Vi er også en arbejdsplads, hvor kollegaskabet fylder, og der er aldrig langt til faglig sparring eller et godt grin.

Hos os får du stor indflydelse på eget arbejde, mulighed for at tænke strategisk, arbejde kreativt og udvikle nye ideer mv. I jobbet får du desuden en bred berøringsflade til dygtige kolleger både i HK HANDEL og i resten af HK.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (normtid). Vi tilbyder desuden en attraktiv pensionsordning og en fritvalgsordning med mulighed for ekstra ferie, løn og/eller pension. Vi har gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Er du nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Udvikling og Medlemsværdi, Mathias Omdal Pedersen på telefon[xxxxx].

Bliv en del af HK HANDEL og vær med til at gøre en forskel

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send os din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag. Søg stillingen ved at trykke 'ANSØG' nedenfor.

Der er ansøgningsfrist den 15. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. og 25. august 2026. Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2026.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen.

--------------------------------

HK HANDEL er en selvstændig sektor i [xxxxx] og organiserer næsten 40.000 medlemmer i handelsbranchen. Vores vigtigste opgave er at sikre medlemmerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Marketingmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er aktiveret på vores service den 8.8.2026.

Fakta om jobet

  • 08.08.2026
  • Marketingmedarbejder
  • København S
  • Lørdag den 15. august 2026

Lignende jobs

Product Manager – Document Output
Product Manager – Document Output
Ready to enhance and grow Continia's Accounts Receivable solution and make it the preferred AR solution for Microsoft Dynamics 365 Business Central? We are looking for a Product Manager to own..
Område København
Type Marketingmedarbejder
Mere info
Senior Product Manager – Document Capture
Senior Product Manager – Document Capture
Ready to scale the leading Account Payable solution for Microsoft Dynamics 365 Business Central? We are looking for a hands-on Senior Product Manager to own Continia Document Capture and drive..
Område København
Type Marketingmedarbejder
Mere info
Nordic Marketing Manager
Nordic Marketing Manager
Marketingmedarbejder søges til organisation/virksomhed i København
Område København
Type Marketingmedarbejder
Mere info
Content Creator til [xxxxx]-Garden
Content Creator til [xxxxx]-Garden
Annonce – Introduktionstekst -- Content Creator til [xxxxx]-Garden-- Trives du med at omsætte oplevelser, koncerter og fællesskab til engagerende indhold, og motiveres du af at arbejde kreati..
Område København K
Type Marketingmedarbejder
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group