Vil du stå i spidsen for indfasningen af Danmarks nye MQ-9B fly?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du erfaring med at lede komplekse projekter? Trives du i krydsfeltet mellem mange aktører og skaber samtidigt fremdrift i strategisk vigtige anskaffelser? Så er det dig, vi leder efter.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) anskaffer og vedligeholder Forsvarets materiel.

Du bliver en leder af et ambitiøst miljø med høj faglighed, stærkt engagement og fokus på at levere operative kapaciteter til Forsvaret. I skrivende stund rummer projektet fem mennesker, men organisationen udbygges i takt med behov identificeres og vi nærmer os idriftsætning.

Vi arbejder på hele tiden at skabe gode personlige relationer til resten af FMI og på tværs af Forsvaret, og anvender aktivt hinandens forskellige færdigheder for derigennem at løse de komplekse problemstillinger, som et projekt som vores indeholder. Du er ikke alene om opgaven – vi trækker på samme hammel – og støtter hinanden med samtidig fokus på trivsel og glæde i jobbet.

Om stillingen
MQ-9B er en ny strategisk kapacitet for Danmark og skal blandt andet styrke overvågning, efterretning og operationer i Arktis og Nordatlanten. Projektet omfatter ikke kun anskaffelse af fly, men også certificering, logistik, uddannelse, IT-integration, og etablering af en fremtidig driftsorganisation.

Som chef for kapacitetscenteret har du ansvaret for at føre projektet sikkert frem mod levering og operativ drift – milepæle, der begge ligger indenfor få år.

Din rolle
Du leder et højt prioriteret og komplekst projekt med mange interne og eksterne interessenter – nationalt og internationalt. Du skaber retning, fremdrift og sammenhæng på tværs af fagområder som teknik, økonomi, luftdygtighed, IT, byggeri, logistik og governance.

Dine opgaver er blandt at:

  • Lede den samlede MQ-9B anskaffelse frem mod levering og drift
  • Opbygge og udvikle organisationen i kapacitetscenteret
  • Sikre fremdrift, prioritering og risikostyring på tværs af projektspor
  • Drive samarbejdet med internationale partnere, leverandører og myndigheder
  • Håndtere ledelsesbetjening, beslutningsoplæg og styregrupper
  • Sikre sammenhæng mellem kontrakt, økonomi, tid og operative behov
  • Etablere grundlaget for den fremtidige driftsorganisation

Kort sagt: Du omsætter luftkasteller og papirtigere til en strategisk kapacitet, der gør en forskel for Danmark.

Stillingen giver dig en sjælden mulighed for at stå i spidsen for opbygningen af en helt ny national kapacitet og kombinerer:

  • Strategisk betydning
  • Høj grad af ansvar
  • Internationale samarbejder
  • Ledelse af specialister
  • Stor selvstændighed
  • Reelle resultater med national betydning

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse af større projekter, komplekse anskaffelser eller tekniske organisationer. Derudover har du en akademisk uddannelse.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Skaber fremdrift i komplekse organisationer
  • Navigerer i politisk og organisatorisk kompleksitet
  • Omsætter usikkerhed til struktur og retning
  • Har høj personlig gennemslagskraft og ro under pres
  • Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
  • Er stærk i relationer og stakeholder management

Erfaring fra Forsvaret, luftfart eller større offentlige projekter er en fordel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende chef for kapacitetscenteret Christine Plenge på telefon 4050 0998 eller forretningsområdechef Knud Borck på telefon 25 27 44 09.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 14. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 29.04.2026
  • Øvrige
  • Ballerup
  • Torsdag den 14. maj 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 81
24. maj 2026 81
23. maj 2026 81
22. maj 2026 84
21. maj 2026 84
20. maj 2026 87
19. maj 2026 82
18. maj 2026 87
17. maj 2026 89
16. maj 2026 87
15. maj 2026 89
14. maj 2026 89
13. maj 2026 85
12. maj 2026 82
11. maj 2026 79
10. maj 2026 81
9. maj 2026 88
8. maj 2026 87
7. maj 2026 84
6. maj 2026 86
5. maj 2026 85
4. maj 2026 82
3. maj 2026 79
2. maj 2026 80
1. maj 2026 80
29. april 2026 80
28. april 2026 79
27. april 2026 79
26. april 2026 78
25. april 2026 78