Faglig medarbejder og konsulent for småbørnsvisitationen til PPR
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Brøndby
Ny og spændende kombineret stilling i PPR Brøndby Kommune som faglig medarbejder og konsulent for kommunens småbørnsvisitation
To udviklingsspor krydser hinanden i PPR Brøndby Kommune!
For det første er vi en PPR i vækst. Så vi kommer til at være på udkik efter flere kollegaer med uddannelsesmæssige baggrunde som fx fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog eller lærer med relevant videreuddannelse, cand.psych., logopæd og cand.pæd.pæd.psych.
Det andet udviklingsspor handler om, at vi i Brøndby Kommune har gentænkt og udviklet et nyt set-up ift. visitation til specialpædagogisk bistand. Det indbefatter, at vi pr.1.1.24 har et selvstændigt visitationsudvalg ift. småbørnsområdet, som PPR skal understøtte fagligt og administrativt.
Det er dé to udviklingsspor, som vi søger at kombinere i denne nye stilling. Stillingen er nemlig en kombination af at arbejde som faglig medarbejder i PPR og at have en central rolle ift. den nye småbørnsvisitationen. Fordelingen vil forventelig være 80-20.
Vi har ikke lagt os fast på, hvad din specifikke faglige baggrund skal være for at varetage denne stilling. Men du skal naturligvis have en uddannelsesmæssig baggrund, der danner afsæt for, at du kan indgå i dele af de opgaver, som vi har som PPR ift. at understøtte børns dannelse, læring, trivsel og udvikling.
Det centrale for os er, at du - med din faglige baggrund og interesse for PPR og vores opgaver - også har kvalifikationer til og motivation for at understøtte småbørnsvisitationen både fagligt og administrativt.
Så bolden er givet op til dig i forhold til at byde ind med netop din faglighed, erfaring, motivation og engagement i forhold til denne kombinerede stilling. Og vi glæder os allerede til at læse din ansøgning! Tidligere stillingsopslag hos os kan give dig en ide om de faglige opgaver. Og skulle du have overset dem eller svært ved at finde dem på nettet, så er du meget velkommen til at kontakte os for at få dem tilsendt.
Opgaverne i relation til småbørnsvisitation
Motivationen for denne del af stillingen er, at vi gerne vil styrke arbejdet med børns overgange mellem almen og special; kvaliteten i visitationsprocessen; samarbejdet mellem visitationsudvalget, PPR, sagsbehandlere og specialtilbuddene og ikke mindst samarbejdet med børnenes familie i processen.
Følgende opgaver vil være centrale:
- Tilrettelæggelse af visitationsudvalgsmøder, som der vil være 3 af om året. Herunder udarbejdelse af årshjul; klargøre indkomne sager; udarbejde dagsorden; invitere deltagere
- Deltage på visitationsudvalgsmøder, hvor du bidrager fagligt og også skriver referat
- Opfølgning på beslutninger fra visitationsmødet
Herunder at skrive afgørelsesbreve til §4 tilbud; understøtte gode overgange for barnet og dets familie i samarbejde med dagtilbuddene
- Finde §32 pladser til de børn, der visiteres dertil
- Varetage løbende revisitation af børn i §32 tilbud på vegne af Brøndby Kommune
- Tovholder i forbindelse med klagesager
- Ved behov samarbejde med PPR’s konsulent på skoleområdet ift. skolestartere
Stillingen indebærer derfor også, at du – i samarbejde med PPR leder og fagchef for dagtilbud – er indstillet på at udvikle nye arbejdsgange både fagligt og administrativt, som kan understøtte det overordnede formål
Der vil være et tæt samarbejde med leder af PPR samt fagchef for dagtilbud, som også er forperson for småbørnsvisitationsudvalget. Og i særdeleshed med vores PPR konsulent for skolevisitationen og kommunens tilsynskonsulent på dagtilbuds- og skoleområdet. De øvrige medarbejdere i PPR og eksterne kollegaer vil – i kraft af deres faglighed og kendskab til børnene – være essentielle for dit arbejde.
Din profil
Vi søger en engageret, målrettet, fleksibel og dygtig medarbejder, hvor dette indgår i profilen:
- Har en for PPR relevant faglig baggrund og erfaring med det specialiserede småbørnsområde
- Kendskab til gældende lovgivning på dagtilbudsområdet eller mod på at sætte dig ind i det
- Et stærkt drive på organiserende, administrative og procedureudviklende opgaver
- Det kan være en fordel, om du kender til PPR og processen omkring visitation. Eller har erfaring fra lignende, som du kan applikere ind i denne opgave
- Er fortrolig med IT og dets muligheder
- Har gode relationskompetencer og dokumenteret erfaring med at indgå i og understøtte samarbejdet med både interne og eksterne kollegaer/ samarbejdspartnere samt forældre
- Er både tillidsvækkende og tydelig i din kommunikation både mundtligt og skriftligt
- Forstår at navigere – og holde modet oppe og pulsen nede – i den kompleksitet, som ofte præger opgaver i PPR
- Har gode erfaringer med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre
- At du i en ånd af dialog er indstillet på at lade dig udfordre både i din praksis og dine tanker/ideer – ligesom du er generøs med din viden og positivt bidragende til den fælles opgave med at skabe høj faglighed, godt kollegaskab og god trivsel
Om PPR Brøndby Kommune
PPR er en enhed under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune. PPR understøtter Brøndby Kommunes Strategi 2030 og kommunens Børne- og Ungepolitik, som er karakteriseret ved fokus på forebyggelse, tidlig indsats og inklusion samt en vægt på, at børn og unge udvikler sig i fællesskaber.
PPR i Brøndby Kommune udgøres af børneergoterapeut, børnefysioterapeut, logopæder, psykologer, specialpædagogiske vejledere, PPR konsulent, teamledere, administrativ medarbejder og leder. Og sammen værner vi om vores gode kollegaskab og en kultur præget af nysgerrighed, tillid, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet.
PPR arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejde med skoler, dagtilbud o.a. omkring den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.
PPR’s arbejde har afsæt i en systemisk kontekstuel og relationel forståelse af børn og unges adfærd, trivsel, oplevelser og muligheder for udvikling. Dette suppleres med en bred vifte af metoder og redskaber, som alle har det formål at fremme trivsel, udvikling og læring hos børn og unge.
Demografien i kommunen er mangfoldig, hvilket giver mulighed for at skulle tænke, kommunikere og samarbejde på mange måder afhængigt af, hvad opgaven kalder på. Vi glæder os allerede til at høre, hvad du brænder for og særligt kan bidrage med ind i vores PPR!
Også 2024 står i udviklingens tegn hos os, så du skal være indstillet på at indgå i drøftelser om hvordan vi fremadrettet skal arbejde i PPR Brøndby – både ift. denne stilling og mere generelt. Kulturelt og kollegialt træder du ind i en fagligt dygtig, støttende og opbakkende kollegagruppe samt en stemning præget af nysgerrighed, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet!
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. februar 2024 – gerne før, hvis du kan.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PPR Mette Majgård på tlf. 2459 5746 eller PPR konsulent Anna Christensen på tlf. 3053 7746. Det er muligt, at vi også inviterer dig til at tale med vores faglige teamledere – Mette Askjær og Marie Malver – som kan nuancere den faglige del yderligere.
Arbejdsstedet er Horsedammen 42C, 2605 Brøndby.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er 7. december kl. 12.00
Vi afholder første samtale den 14. december og anden samtale den 19. december. Hvis vi ønsker at se dig til samtale, vil du høre fra os i løbet af den 11. december.
I forbindelse med anden samtale vil der være noget forberedelse fra din side ift. en case.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.
Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Brøndby
- Torsdag den 07. december 2023
Lignende jobs
-
Conference Host, fuldtid, Scandic Sydhavnen
Fri kontaktGriber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Sydhavnen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.- Øvrige
- København
-
Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...
Fri kontaktJob Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.- Øvrige
- København
-
Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...
Fri kontaktEr du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.- Øvrige
- København
-
Conference Host, fuldtid, Scandic Sluseholmen
Fri kontaktGriber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Slusenholmen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.- Øvrige
- København
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Brøndby over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
31. oktober 2024 | 19 |
30. oktober 2024 | 17 |
29. oktober 2024 | 17 |
28. oktober 2024 | 17 |
27. oktober 2024 | 20 |
26. oktober 2024 | 20 |
25. oktober 2024 | 19 |
24. oktober 2024 | 24 |
23. oktober 2024 | 21 |
22. oktober 2024 | 20 |
21. oktober 2024 | 20 |
20. oktober 2024 | 19 |
19. oktober 2024 | 19 |
18. oktober 2024 | 20 |
17. oktober 2024 | 20 |
16. oktober 2024 | 20 |
15. oktober 2024 | 24 |
14. oktober 2024 | 26 |
13. oktober 2024 | 27 |
12. oktober 2024 | 27 |
11. oktober 2024 | 25 |
10. oktober 2024 | 26 |
9. oktober 2024 | 24 |
8. oktober 2024 | 25 |
7. oktober 2024 | 22 |
6. oktober 2024 | 23 |
5. oktober 2024 | 23 |
4. oktober 2024 | 27 |
3. oktober 2024 | 27 |
2. oktober 2024 | 26 |
1. oktober 2024 | 25 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Dekoratør til
Gladsaxe 37 timer
Se alle populære søgninger