AspIT Esbjerg søger legende IT-nørd, der smitter!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Er du den IT-helt, der kan ændre elevers liv og have det sjovt imens?

Så er du måske den, vi leder efter som vores nye IT-lærer til AspIT på Rybners i Esbjerg.

Om AspIT

AspIT er en IT-uddannelse med et STU-tilbud, der hjælper unge med autisme, ADHD eller lignende med at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem IT-undervisning med høj faglighed, tilpasset den enkelte elev. Vores mål er at realisere de unges potentiale, så de på lige fod med andre kan indgå i et meningsfuldt arbejdsliv. Uddannelsen har til formål at give eleverne IT-faglige, personlige og arbejdsevnemæssige kompetencer til at opnå beskæftigelse eller videre uddannelse inden for IT-området.

Næsten 80 % af dem, der gennemfører AspIT, starter i uddannelse eller job efterfølgende. Vi har i dag ca. 300 elever på AspITs 8 afdelinger fordelt over hele landet.

Afdelingen i Esbjerg består af 4 medarbejdere og ca. 20 elever.

Stillingen som IT-lærer

Hos AspIT underviser du i faget ”IT-Teknik”. Du underviser det samme hold i perioder på 6-7 uger, hvilket giver dig mulighed for at skabe tætte relationer og skræddersy din undervisning.

Du vil med stor metodefrihed undervise inden for teoretiske og praktiske emner, der bl.a. omfatter:

  • Operativsystemer og netværk
  • Virtualisering og serverteknologier
  • Storage og IoT
  • Sikkerhed, fejlfinding og dokumentation
  • Praktisk arbejde med hardware
  • Dine og elevernes eksperimenterende og sjove indfald

På AspIT lærer eleverne ikke bare om IT, men også hvad det vil sige at arbejde i en virksomhed og fungere som medarbejder på en arbejdsplads.

Du skal også kunne give eleverne indsigt i, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, samarbejde i et team og være en del af et produktionsmiljø.

Du vil blive en del af et fagligt dygtigt og engageret team, som vil bakke dig godt op og hjælpe dig med at tilrettelægge undervisningen samt støtte dig i dit arbejde med vores elever.

Vi tilbyder

  • Et stærkt pædagogisk-didaktisk team, hvor vi alle bidrager til kerneopgaven (vores elevers udvikling)
  • Sparring og støtte fra dine kolleger og afdelingsleder
  • Små hold med mulighed for relations dannelse og skræddersyet læring
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for unge med særlige behov
  • Kurser/uddannelse inden for dit fagområde samt didaktik, undervisning og pædagogik

Om dig

Vi søger dig, der har interesse og viden inden for det IT-tekniske område, og som har en naturlig evne til at undervise og formidle.

Din baggrund kan være lærer, IT-teknolog, datamatiker eller måske noget helt andet – det vigtigste er, at du har lyst til at tilegne dig viden om IT-infrastruktur og har gode formidlingsevner.

Samtidig er det vigtigt, at du kan tilpasse din undervisning til den enkelte elev.

Forhåndskendskab til autisme er ikke en forudsætning. Vi sørger for den nødvendige støtte og viden.

Det vigtigste er dit faglige engagement, din evne til at motivere eleverne og dit ønske om at deltage i et fælles udviklingsmiljø, hvor opgaverne også spænder bredt – fra deltagelse i sociale arrangementer, temadage, ind- og udlands ture, åbent hus, opslag til SOME, medudvikling af uddannelsestilbuddet, planlægning, messer og informationsmøder til indkøb af sodavand til næste fredagscafé.

Vi er et lille sted med et stort fælles samarbejdsdrive – i alt fra stort til småt.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, gældende Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, gældende Cirkulære om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt gældende Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere m.fl. i staten. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Stillingen ønskes besat medio august, eller snarest muligt herefter.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Ansøgningsfrist: 18. maj.

Samtaler: 1. runde afholdes den 22.maj, og eventuelt 2. runde den 27. maj.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Jane Tholle på 2076 5799 eller på mail: jat@rybners.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Esbjerg
  • Mandag den 18. maj 2026

Lignende jobs

  • Forretningsorienteret Laboratorieleder til Eurofin...

    Vil du stå i spidsen for to specialiserede laboratorier i en global koncern med høje ambitioner? Kan du skabe resultater gennem ledelse, drift og udvikling? Om rollen Eurofins Miljø A/S..
    • Øvrige
    • Vejen
    Få mere info
  • Øvrige i Sydjylland

    Do you thrive in a fast-paced environment where your analytical and economic insights directly influence strategic decisions? If you see yourself contributing to the green transition through struct..
    • Øvrige
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Implementeringsspecialist

    For at vores jobdatabase fungerer optimalt, så er det vigtigt, at du accepterer alle cookies på vores hjemmeside. Har du har slået cookies fra – eller kun accepteret de nødvendige, så skal du ind..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info
  • Vær med til at opbygge Donortappeholdet i Kolding ...

    Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), OUH, udvider donortappeholdet til også at dække Kolding Sygehus, og vi søger derfor engagerede medicinstuderende til vores team.Arbejdssted:KIA Tappehold,.
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Dato Alle jobs som øvrige
25. maj 2026 79
24. maj 2026 79
23. maj 2026 79
22. maj 2026 81
21. maj 2026 83
20. maj 2026 82
19. maj 2026 77
18. maj 2026 80
17. maj 2026 80
16. maj 2026 81
15. maj 2026 81
14. maj 2026 79
13. maj 2026 78
12. maj 2026 78
11. maj 2026 79
10. maj 2026 78
9. maj 2026 76
8. maj 2026 75
7. maj 2026 74
6. maj 2026 73
5. maj 2026 73
4. maj 2026 73
3. maj 2026 75
2. maj 2026 75
1. maj 2026 76
29. april 2026 73
28. april 2026 71
27. april 2026 70
26. april 2026 68
25. april 2026 68