Jobsearch.dk i dag

Vil du arbejde med BI, der gør en forskel? Vi søger en datakonsulent til ambitiøs data- og analyseenhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at sikre et solidt vidensgrundlag for opgaveløsningen i Frederiksberg Kommune og samtidig udvikle dine datakompetencer? Har du erfaring med at strukturere, modellere og formidle data til ledere og analytikerne på tværs af en organisation med meget forskelligartede opgaver? Så er du måske vores nye kollega i data og business intelligence teamet.

Bliv en del af et ambitiøst data- og analysemiljø, der brænder for den offentlige sektor

I Frederiksberg Kommune er analyse- og datakompetencerne centralt forankret i enheden [xxxxx], som har til opgave at udvikle kommunens dataplatform, udarbejde ledelsesinformation (business intelligence) samt gennemføre større analyseopgaver. Vi understøtter hele kommunen, så vores arbejdsopgaver spænder fra målinger af flow på socialområdet, over opgørelser af sygefravær for kommunens medarbejdere og til måling af børn-voksen ration for at sikre en overholdelse af minimumsnormering i dagtilbuddene i kommunen.

Frederiksberg Kommune vil over de næste 1-2 år skifte dataplatform, så vi fremover arbejder i en cloudbaseret løsning. Vi glæder os til at kunne arbejde i det nye moderne datamiljø og er spændte på opgaven med at migrere vores dataprojekter fra det gamle miljø til en ny platform.

I [xxxxx] bliver du en del af en enhed på 18 medarbejdere, hvor vi har en klar målsætning om at blive et af de allerbedste offentlige data- og analysemiljøer. Det er derfor afgørende, at du er nysgerrig og motiveres af at tænke nyt samt har mod på en stejl læringskurve.

Vi tilbyder en stilling, hvor du får: 

  • Reel indflydelse på kommunens dataløsninger
    Du arbejder end‑to‑end med BI – fra dialog med leverandør om dataleverancer til modellering af data og udvikling af rapporter og dashboards, der bruges i praksis af ledere og beslutningstagere.
  • Mulighed for at opbygge stærke kompetencer i Cloudplatform
    Du bliver en aktiv del af overgangen til vores nye platform og får mulighed for at opbygge eftertragtede kompetencer i et moderne datamiljø – i tæt samarbejde med kolleger.
  • Tæt samarbejde med forretningen og synlig effekt af dit arbejde
    Sammen med teamet udvikler du samarbejdet med organisationen, så data- og BI‑løsningerne understøtter konkrete beslutninger og øger vidensgrundlaget i Frederiksberg Kommune.
  • Faglig udvikling tæt på virkeligheden
    Du anvender og udvikler dine data- og analysekompetencer hver dag på tværs af mange forskellige fagområder, hvilket giver bred forretningsforståelse og analytisk spændvidde.
  • Et stærkt fagligt fællesskab
    Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor problemløsning, faglig sparring og idéudvikling er en naturlig del af hverdagen – og hvor man hjælper hinanden med at lykkes.
  • Struktureret feedback og fokus på læring
    Du indgår i en feedbackkultur, der understøtter kontinuerlig personlig og faglig udvikling og giver dig klare pejlemærker for din progression.
  • En uformel kultur med plads til både ambitioner og fællesskab
    Du bliver en del af en afdeling med højt socialt engagement, hvor vi trives sammen, samtidig med at vi stiller høje krav til faglig kvalitet.

Vores forventninger til dig

Vi søger en analytisk, struktureret medarbejder, der brænder for data, og som vil være med til at understøtte og videreudvikle Frederiksberg Kommunes arbejde med ledelsesinformation og data. Du skal kunne se dig selv i at definere og konkretisere databehov i samarbejde med kommunens ledere og medarbejdere og derfra levere rapporter og analyser som understøtter disse.

Vi lægger dertil vægt på, at du:

  • Er metodisk og analytisk stærk samt har sans for at opstille kloge løsninger på komplekse problemstillinger.
  • Har erfaring med databearbejdning og -modellering, herunder erfaring med kodning i for eksempel SQL, Python eller lignende.
  • Motiveres af at arbejde med visualisering og kommunikation af data.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med Fabric, SQL Management Studio eller Power BI.
  • Har relevant erfaring - gerne fra data- eller analyseenhed og/eller et konsulenthus.
  • Kan sætte dig hurtigt ind i komplicerede tekniske områder og samtidig evner at omsætte organisationens behov til konkrete databehov i samarbejde med forskellige mennesker og faggrupper.
  • Er en holdspiller med et stærkt ønske om at lykkes som enhed.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med indplacering efter erfaring og kvalifikationer. Forventet tiltrædelse mellem den 15. august og 1. september 2026. For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte teamleder Kirstine Werk Ravnsmed på tlf. [xxxxx]. Send din ansøgning, CV, fulde karakterbevis fra din uddannelse og eventuelt yderligere materiale senest den 4. juni 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. og 16. juni 2026 og 2. samtaler den 22. juni 2026.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Frederiksberg
  • Torsdag den 04. juni 2026

Lignende jobs

Øvrige i Dragør
Øvrige i Dragør
Pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Køjevænget.I vores børnehus leder vi ikke bare efter en pædagogmedhjælper. Vi leder efter et menneske, der vil være betydningsfuld for vores børn i vugges..
Område Dragør
Type Øvrige
Mere info
Studentermedhjælper til Investering med fokus på b...
Studentermedhjælper til Investering med fokus på b...
Vil du kombinere din interesse for bæredygtighed og investering? Har du gode analytiske evner og interesse for håndtering af kvantitative og kvalitative ESG-data? Så har du chancen nu, for vi søger..
Område København
Type Øvrige
Mere info
Sabbatår hos en tech-virksomhed: Kvik(ke) hjerne(r...
Sabbatår hos en tech-virksomhed: Kvik(ke) hjerne(r...
Hos Digital Disruption Media driver vi nogle af Skandinaviens største digitale platforme inden for bolig, erhverv og job. Vi søger nu én usædvanligt skarp sabbatårskandidat til at arbejde i 1-2 år.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Hos Digital Disruption Media driver vi 12 store digitale platforme inden for bolig, erhverv og job i Skandinavien og Europa. Vi lever af data. Derfor søger vi en teknisk stærk studentermedarbejder, som vil være med til at bygge vores næste generation af datamotorer og AI-løsninger. Dine opgaver. • Bygge crawlere og scraping-løsninger, der indsamler data fra nettet.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+5.000 jobudbydere bruger vores services

+20.000 jobsøgere
+100.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group