Jobsearch.dk i dag

Konsulent til Politik og Strategi i Børn og Unge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Jobbet

Organisationsudvikling, planlægning af politiske beslutningsprocesser og facilitering af strategiske lederfora. Har vi din interesse nu? Så kunne du godt være den, vi leder efter.

Vi mangler nemlig en konsulent på holdet i Politik og Strategi. Her får du en nøglefunktion i forhold til at understøtte det politiske niveau, ledelsen samt Børn og Unge som organisation. Derfor skal du have gode generalistkompetencer i forhold til at varetage en bred vifte af konsulentopgaver på tværs af afdelingens ansvarsområder i en stor kommunal forvaltning, hvor dagtilbud og skoler er omdrejningspunktet.

Du får bl.a. følgende opgaver:

  • Strategiske analyse- og udviklingsopgaver i spændingsfeltet mellem politik og organisation
  • Politik og strategiudvikling herunder planlægning af implementering
  • Projektledelse herunder facilitering af processer
  • Planlægning og facilitering af strategiske tværgående mødefora for forvaltningens ledere
  • Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger til Børne- og Undervisningsudvalget, hvor vi arbejder efter Slotsholmmetoden

Opgaverne løses ofte i et samarbejde med kolleger fra andre teams i Politik og Strategi – særligt HR og Arbejdsmiljø. Samarbejde er i det hele taget lidt af et nøgleord i afdelingen, for vi ved, at et højt niveau i opgaveløsningen sjældent er noget, man leverer alene.

Politik og Strategi er en stabsfunktion i Børn og Unge, [xxxxx]. Vi er cirka 30 medarbejdere, og du bliver en del af team Politik og Sekretariat med cirka 10 kolleger, som arbejder med politikerbetjening. Teamets håndværk er udarbejdelse af de politiske sager, analyse-, kvalitets- og evalueringsopgaver samt sekretariatsbetjening af rådmand, direktør, MED-systemet mv.

Hvem er du?
Du har stærke kompetencer i procesfacilitering, og din skriftlige og mundtlige kommunikation skal være af høj kvalitet. Du er en dygtig projektleder og facilitator og har god, smittende energi.

På grund af din centrale placering kommer du til at samarbejde med forvaltningsledelsen samt ledere og medarbejdere fra de øvrige afdelinger i forvaltningen, men også på tværs af forvaltninger. Derfor står det gode samarbejde og relationsarbejdet som pejlemærker for dig, og som forudsætningen for den gode opgaveløsning. Du evner samtidig at arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik.

For at lykkes i stillingen, skal du have politisk tæft, organisationsforståelse og være nysgerrig på, hvad organisationen efterspørger, herunder hvad der rører sig på området. Du tænker kreativt, er idérig, har et godt repertoire af forskellige metoder og procesgreb og sætter en stor ære i at planlægge den proces, som giver mening i forhold til den ønskede effekt.

Din baggrund er en samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.scient.adm. eller cand.scient.soc. Du har en god portion erfaring fra en ansættelse i en lignende stilling i en politisk ledet organisation, måske endda inden for børne- og ungeområdet.

Hvem er vi?
I Børn og Unge har vi ansvar for mere end 30.000 børn og unge i alderen 0-16+ år, og hver dag arbejder vi for deres trivsel, læring, dannelse og udvikling. Vores vision er Vi kan i fællesskab, og den kommer du også til at fokusere på i dit arbejde.

I Politik og Strategi arbejder vi sammen om at understøtte organisationen og være bindeled mellem organisationen og den politik, der præger vores område. Som afdeling varetager vi opgaver inden for sekretariats-, ledelses- og politikerbetjening, projektledelse, kommunikation, HR og arbejdsmiljø samt juridisk rådgivning.

Vi har fokus på at have en høj faglighed og levere høj kvalitet. Vi har organisationens behov for øje og gør en dyd ud af at være initiativrige, grundige samt løsnings- og serviceorienterede. Arbejdsdagene er spændende og afvekslende og med en bred kontaktflade. Tempoet kan indimellem være højt, og hvor det er nødvendigt at arbejde hurtigt og med korte deadlines. Vi har en respektfuld og uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og udvikling. Fordi vi er sådan nogle flinke folk alle sammen, laver vi også noget socialt sammen nogle gange om året.

Vil du vide mere om os?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Ole Thinggaard, tlf. [xxxxx].

Læs mere om Børn og Unge
Du kan læse mere om Børn og Unge på [xxxxx]

Ansøgnings- og ansættelsesprocessen
Ansøgningsfrist er 14. juni 2026.

Kandidater, der inviteres til samtale, får besked den 17. juni 2026. Samtaler afholdes den 22. juni 2026 og evt. 25. juni 2026 i tilfælde af 2. samtalerunde. Tiltrædelse forventes at være den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen med flexordning. Der er mulighed for hjemmearbejde, men også en forventning om fleksibilitet i forhold til opgaverne. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Arbejdsadressen er Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby.

[xxxxx] opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Forud for endelig ansættelse indhentes der efter forudgående aftale en reference og straffeattest.


Send ansøgning



Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Nørresundby
  • Søndag den 14. juni 2026

Lignende jobs

Leder til Væresteder og Særlige Indsatser - Vil du...
Leder til Væresteder og Særlige Indsatser - Vil du...
Vil du stå i spidsen for et område, der skaber fællesskaber, forebyggelse og nye muligheder for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?Kan du sætte retning for medarbejdere med stærke fag..
Område Frederikshavn
Type Øvrige
Mere info
Mechanical Lead - Data Centres
Mechanical Lead - Data Centres
Data centres play a vital role in society, and the decisions made today will shape the digital and sustainable infrastructure of tomorrow. At [xxxxx], we are intensifying our focus on data centres a..
Område Aalborg
Type Øvrige
Mere info
Leasingkonsulent til Aars
Leasingkonsulent til Aars
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 9600 Aars
Område Aars
Type Øvrige
Mere info
PLC- og Softwaretekniker til [xxxxx] Service
PLC- og Softwaretekniker til [xxxxx] Service
Om [xxxxx] Service [xxxxx] Service er en del af [xxxxx] Group, hvor vi er 800+ medarbejdere fordelt rundt i Danmark. [xxxxx] Service hjælper virksomheder i Danmark og internationalt med at holde au..
Område Nordjylland
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group