Jobsearch.dk i dag

Sikkerheds- og Beredskabskonsulent til Borgmesterforvaltningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense NØ

Sikkerheds- og Beredskabskonsulent i Borgmesterforvaltningen (barselsvikariat med mulig for senere fastansættelse)

Vil du være med til at styrke sikkerheden og beredskabet i en af Danmarks største kommuner? Har du blik for både detaljer og helhed, og trives du med at samarbejde bredt i en kompleks organisation? Så er det måske dig, som er vores barslesvikar som Sikkerheds- og Beredskabskonsulent.

Om jobbet
Du bliver en del af en lille, men central enhed i Borgmesterforvaltningen, hvor du skal bidrage til udvikling og drift af kommunens samlede beredskabs- og sikkerhedsindsats for alle forvaltninger, i samarbejde med Sikkerheds- og beredskabskoordinatoren.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Beredskabsplanlægning, herunder vedligeholdelse og videreudvikling, af kommunens beredskabsplaner

  • Udvikling og vedligeholdelse af kontinuitetsplaner for både kritiske IT-systemer og kritiske funktioner/afdelinger i Odense kommune

  • Planlægning og afprøvning af krisestyringsorganisationen

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser

  • Udarbejde risikovurderinger

  • Evaluering af hændelser og implementering af læringspunkter

  • Kvalificere, udvikle og rådgive om sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger i Odense Kommune

  • Udarbejdelse af vejledninger, skabeloner og instrukser

  • Ad hoc-opgaver inden for sikkerhed og beredskab


Du kommer til at arbejde med alle niveauer, forvaltninger og afdelinger i Odense Kommune, som du rådgiver, støtter og supporterer med forbedringer og implementering af beredskabs- og sikkerhedstiltag.

Om os
Beredskab og Sikkerhed er en lille, men central enhed i Borgmesterforvaltningen. Vi støtter alle forvaltninger i Odense Kommune i arbejdet med beredskabsplanlægning, øvelser, sikkerhedsarbejde og (næsten) alle andre aspekter inden for beredskab og sikkerhedsområdet. Kontoret består på nuværende tidspunkt af en koordinator, en konsulent og en studentermedhjælper.

Dagligdagen er alsidig og kan f.eks. bestå af administrativt arbejde, møder i forvaltningerne, gennemførelse af øvelser, udarbejde planer, vejlede og sparre med kollegaer og meget andet.

Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for beredskabsplanlægning, krisestyring, sikkerhed eller lignende og/eller erfaring fra lignende stillinger. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Har gode kommunikative egenskaber og kan vejlede kollegaer i kommunen om beredskab og sikkerhed

  • Arbejder struktureret og systematisk – også i pressede situationer

  • Trives med at samarbejde med mange forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan målrette din kommunikation til modtagerne


Har blik for både forebyggelse og håndtering af hændelser

Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel og stor vægt på social kapital, åbenhed, respekt og godt humør. Du vil have stor grad af fleksibilitet og mulighed for at præge din arbejdsdag.

Du vil referere til kontorchef for Sikkerhed, Projekter og Stab i Teknologi, Digitalisering og Forretnings-IT i Borgmesterforvaltningen. Kontorchefen er tillige beredskabsansvarlig i Odense kommune og chef for Beredskab og Sikkerhed. I dagligdagen vil du primært referere til Sikkerheds- og Beredskabskoordinatoren.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og er tidsbegrænset til 6 måneder med tiltrædelse d. 1. august. Der kan være mulighed for senere fastansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sikkerheds- og Beredskabskoordinator Anders Lolk Vestergaard på telefon 25 32 12 85 eller på alolv@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 24. juni 2026.

Arbejdsstedet er Egeparken 2A, 5240 Odense NØ.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense NØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • Odense NØ
  • Mandag den 15. juni 2026

Lignende jobs

Husassistent til Distribution på det nye OUH
Husassistent til Distribution på det nye OUH
Bliv en del af et stærkt team, hvor du gør en forskel – hver eneste dagKan du lide et job med fart på, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar går hånd i hånd? Trives du med at få tingene til at glid..
Område Odense C
Type Øvrige
Mere info
Studentermedhjælper til miljøanalyser og prøvehånd...
Studentermedhjælper til miljøanalyser og prøvehånd...
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 5230 Odense M
Område Odense M
Type Øvrige
Mere info
Student assistant at [xxxxx] Robotics
Student assistant at [xxxxx] Robotics
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 5230 Odense M
Område Odense M
Type Øvrige
Mere info
Formand til fjernvarmeprojekter på Fyn
Formand til fjernvarmeprojekter på Fyn
[xxxxx] har travlt og søger derfor en engageret og erfaren formand. Har du erfaring med fjernvarmeprojekter – og trives du med at stå i spidsen for både mennesker, fremdrif..
Område Odense M
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+5.000 jobudbydere bruger vores services

+20.000 jobsøgere
+100.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group