Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Applikationsspecialist til Tech & Innovation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Har du systemforståelse samt interesse for automatisering og teknologier, der kan gøre hverdagen lettere og smartere? Så er det dig, vi søger til stillingen som applikationsspecialist i Tech & Innovation-teamet hos INNA.


I INNA bliver du en del af et team, der arbejder tæt på forretningen med vores applikationer, automatiseringer, AI, data og digitale løsninger.

Du vil både skulle sikre, at vores eksisterende systemer fungerer, og arbejde med at finde nye måder at løse opgaver på.

Om rollen


Du bliver en del af Tech & Innovation og refererer til Head of Tech & Innovation.

Tech & Innovation arbejder på tværs af INNAs forretning med IT, applikationer, data, integrationer, automatisering, AI og digital udvikling. Vi arbejder både med den daglige drift og med udvikling af fremtidige løsninger.

Vi ser en applikationsspecialist hos INNA som et bindeled mellem forretningen og vores tekniske løsninger. Det betyder, at du ikke bliver låst til ét system eller én type opgaver. Teknologien ændrer sig hurtigt, og det vil dine opgaver også kunne gøre.

Arbejdet vil have fokus på vores centrale forretningsapplikationer, men også på automatisering af processer, robotter og nye AI-løsninger.

Den rette person er en, der ikke kun ser på, hvordan en opgave bliver løst i dag, men også tør stille spørgsmålet:

Kan vi gøre det her smartere?


Dine primære opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Administration og udvikling af vores forretningsapplikationer
  • Support og sparring med brugere om systemer og arbejdsgange
  • Automatisering af manuelle og gentagne processer
  • Udvikling og vedligeholdelse af robotter og automatiserede workflows
  • Anvendelse af AI til at forbedre og effektivisere arbejdsprocesser
  • Identifikation af områder, hvor nye teknologier kan skabe værdi
  • Test og implementering af nye funktioner og løsninger
  • Fejlsøgning og dialog med systemleverandører
  • Administration af brugere, roller og rettigheder
  • Dokumentation af systemer, processer og løsninger
  • Kvalitetssikring af data og systemopsætning
  • Arbejde med integrationer og data mellem vores forskellige systemer
  • Deltagelse i digitaliseringsprojekter på tværs af INNA

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har en stærk systemforståelse, er nysgerrig og har lyst til at arbejde med nye teknologier.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i Tech & Innovation og med medarbejdere fra resten af organisationen.

Automatisering og AI


I INNA arbejder vi aktivt med at automatisere processer, hvor det giver mening, og som applikationsspecialist bliver dette et af dine fokusområder.

Det kan være robotter, automatiserede workflows, integrationer mellem systemer eller brug af AI til at løse eller understøtte konkrete arbejdsopgaver.

Det er dog mindst lige så vigtigt, at du kan sætte dig ind i og forstå forretningens processer. Hos os begynder god automatisering nemlig ikke med teknologien, men med en grundig forståelse af den opgave, vi ønsker at forbedre.

Vi forventer ikke, at du nødvendigvis allerede er specialist i AI eller automatisering, men du skal have lyst til at arbejde med området og lære nye værktøjer og teknologier.

Vores systemer


Du kommer til at arbejde med flere forskellige systemer og platforme.

UNIK Bolig er et af vores centrale forretningssystemer, og erfaring med UNIK eller ejendomsadministrative systemer vil derfor være en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste er, at du har en god systemforståelse og hurtigt kan sætte dig ind i nye applikationer og forretningsprocesser.

Hvem er du?


Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Du kan komme fra IT, ejendomsbranchen, administration eller en helt anden retning, hvor du har arbejdet tæt med systemer og digitale processer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk interesse for IT og digitale løsninger
  • Har god systemforståelse
  • Er nysgerrig på automatisering, robotter og AI
  • Kan forstå en forretningsproces og se muligheder for at forbedre den
  • Arbejder struktureret og kan drive opgaver selv
  • Kan kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske kolleger
  • Har lyst til at lære nye systemer og teknologier
  • Ikke er bange for selv at undersøge og prøve ting af
  • Bidrager med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre

Erfaring med UNIK Bolig, Power Platform, Power Automate, RPA, AI-værktøjer eller lignende teknologier vil være en fordel, men vi forventer ikke, at du kan det hele.

Vi søger ikke bare en supporter!


Vi søger en alsidig kollega, der ønsker at være med til at drive udviklingen af fremtidens teknologi i INNA, samtidig med at du kan hjælpe og supportere brugerne på tværs af huset.

En kollega, der selv kan løse problemer, og som tør komme med idéer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre i morgen.

Lyder det som en stilling, du kan se dig selv i, så glæder vi os til at høre fra dig.

INNA som arbejdsplads


Vi er alle en del af Team INNA, og her lykkes vi bedst sammen, når vi hjælper hinanden. Det er en del af vores kultur, at vi spørger, udfordrer og justerer. Nogle gange bliver opgaver løst af dig, andre gange af en kollega.

Vi har forståelse for at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder fleksible arbejdsvilkår for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Medarbejdere planlægger forskellige arrangementer i løbet af året, ligesom vi har vores store fester og en lang række interne arrangementer. Omdrejningspunktet er styrkelse af vores relationer og sociale samvær med kolleger. Det er også værd at nævne, at vi har ejendomsbranchens mest besøgte fredagsbar.

Kombinationen af fleksibilitet, ansvar og udvikling er det vores medarbejdere angiver som det bedste hos os.

Løn gives efter kvalifikationer. Arbejdstiden er en fuldtidsstilling på 37,5 timer inkl. frokost.

Vil du være en del af teamet?


Send os dit CV på nedenstående link. Vedhæft gerne ansøgning, men det er ikke et krav.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Tech & Innovation Michael Meldgaard på mail [xxxxx] henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Om INNA


INNA Danmark, tidligere [xxxxx] er en del af den nordiske ejendomsforvalter INNA. INNA har over 800 specialister fordelt på 19 kontorer i Danmark, Finland og Sverige. Vi er en professionel og erfaren partner der giver vores kunder ro i sindet og maksimerer ejendommes præstation og langsigtede værdi i et tæt samarbejde med vores kunder. INNA administrerer over 700 bolig- og erhvervsejendomme med over 30.000 enheder samt over 100 selskaber. Læs mere om os her.

Denne rekrutteringsproces håndteres internt, og vi beder derfor venligst om, at rekrutteringsbureauer afholder sig fra at kontakte os vedrørende denne stilling.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er aktiveret på vores service den 14.10.2026.

Fakta om jobet

  • 14.10.2026
  • Øvrige
  • Valby

Lignende jobs

Øvrige (praktik) i København V
Øvrige (praktik) i København V
Øvrige søges til organisation/virksomhed i 1553 København V
Område København V
Type Øvrige
Mere info
Holder du sabbatår – og er du god til salg og til ...
Holder du sabbatår – og er du god til salg og til ...
Hos Nova Cognitus driver vi søgemaskiner inden for bolig, erhvervslokaler og job. Vi søger en dygtig og meget udadvendt person i sabbatår efter gymnasiet, som kan hjælpe os med salg og opsøgende telefonisk kontakt til forskellige grupper af brugere og virksomheder. Hvem er du?
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Sabbat hos en tech-virksomhed: Kvik hjerne søges..
Sabbat hos en tech-virksomhed: Kvik hjerne søges..
Hos Nova Cognitus driver vi nogle af Skandinaviens største digitale platforme inden for bolig, erhverv og job. Vi søger nu én usædvanligt skarp sabbatårskandidat til at arbejde i 1-2 år.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Werkstudent (m/w/d) Buchhaltung & Steuern – Produk...
Werkstudent (m/w/d) Buchhaltung & Steuern – Produk...
Teil von etwas GroßemHeute sind wir Teil von Cegid, einem europäischen Marktführer für cloudbasierte Finanz- und Buchhaltungssoftware. Gemeinsam entwickeln wir Europas führenden Finanz-Copiloten .
Område København
Type Øvrige
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group