Vil du være med til at skabe professionelle, gennemarbejdede og konkurrencedygtige tilbud, når vi byder på nogle af Danmarks mest spændende anlægsprojekter?
Hos
[xxxxx] oplever vi fortsat en høj aktivitet inden for anlægsmarkedet, og derfor søger vi endnu en tilbudsspecialist til vores tilbudsafdeling i Anlæg Vest. Her bliver du en central del af udviklingen og koordineringen af vores tilbudsprojekter.
Dine fokusområder Som tilbudsspecialist er din rolle i den kommunikative og koordinerende del af tilbudsprocessen. Du er med til at sikre, at vores tilbudsmateriale fremstår professionelt, struktureret og målrettet bygherre.
Dine opgaver vil blandt andet være at: - skabe målrettede vindende tilbud, der er både bygherre- og projektspecifikke
- lægge den rette tilbudsstrategi i samarbejde med tilbudsledere- og ejere
- koordinere og strukturere tilblivelsen af tilbuddet i tæt samarbejde med de kolleger, du samarbejder med på de enkelte tilbud
- udarbejde øvrigt salgsmateriale, herunder præsentationer, formel kontakt eller materiale til dialoger
- bistå med PQ-ansøgninger samt understøtte den øvrige organisation med ajourføring af projektreferencer og CV’er
- forfine og ajourføre basis-tilbudstekster og -skabeloner, der ofte bruges i tilbudssammenhæng i samarbejde med de øvrige tilbudsspecialister og stabsfunktionerne.
Med rollen følger en bred kontaktflade til de kolleger, der er involveret i tilbudsudarbejdelsen. Det være sig både projektledere, formænd, afdelingsledere, kalkulatører m.fl., på tværs af hele
[xxxxx]-koncernen.
Du vil få base i Aarhus, hvor størstedelen af tilbudsafdelingen sidder til daglig. Afdelingen er bredt repræsenteret både mht. faglighed, baggrund og erfaring.
Lyder det her som dig? Du motiveres af og trives med konkurrenceaspektet i tilbudsarbejdet. Du kan strukturere og formulere vindende tilbudsbeskrivelser i både store og små fællesskaber.
Vi forestiller os, at du: - har erfaring med den skriftlige del af tilbudsudarbejdelsen relateret til bygge- & anlægsbranchen
- har en relevant uddannelsesbaggrund inden for kommunikation, administration eller teknik
- har gode formidlingsevner og kan omsætte teknisk indhold til klare og præcise tekster
- har erfaring med opsætning i InDesign eller lignende
- trives med at koordinere opgaver og arbejde med mange interessenter
- kan begå dig professionelt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Hvem er vi? I Anlæg Vest arbejder vi med en bred portefølje af anlægsprojekter og udfører nogle af bygge- og anlægsbranchens mest spændende projekter. Du bliver en del af et tilbudsteam med dygtige kolleger, hvor samarbejde, faglig sparring og videndeling er hverdag. Her arbejder vi tæt sammen om at udvikle konkurrencedygtige tilbud og skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi tilbyder en arbejdsplads med frihed under ansvar, gode udviklingsmuligheder og et stærkt fagligt miljø.
Lyder det som noget for dig? Hvis du synes, at dette lyder som en spændende mulighed, så send os din ansøgning snarest muligt.
Ansøgninger behandles løbende, og søgningen indstilles, når vi har fundet den rette kandidat.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Jens Gramstrup Agger på tlf.
[xxxxx], eller mail: jea@
[xxxxx].com.
Klik på ”
Søg stillingen” for at sende din ansøgning.