Specialskole i Greve udvider igen og søger derfor to pædagoger

Greve Kommune, Greve

Få yderligere info om stillingen
Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov, og kan du, i samarbejde med ca. 50 kompetente tværfaglige kolleger, skabe og udvikle et trygt læringsmiljø, hvor vores yngste elever får mulighed for at leve op til deres fulde potentiale, så hører vi gerne fra dig.

Du har måske specialpædagogisk erfaring eller drømmer om at få det.

Er du pædagog med et åbent og nysgerrigt sind, kan du bevare roen og se alle børn som unikke med hver deres behov og ressourcer, så er det dig, vi leder efter.

Hvem er vi:

Bugtskolen er en specialskole i vækst, og den huser ca. 75 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, problematikker indenfor autismespektret og tilhørende komorbiditet. En lille gruppe af vores elever har ydermere multiple funktionsnedsættelser.

Der er stor spredning i elevernes forudsætninger for læring, og derfor skaber vi sammen, på tværs af faggrupper, rammerne for at fremme deltagelsesmulighederne i fællesskabet, så alle vores elever oplever sig som betydningsfulde deltagere.

Du vil møde en udviklingsorienteret ledelse, som sammen med et engageret personale, PPR og forældre, tænker læring i et bredt perspektiv.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere, pædagogiske assistenter og/eller pædagogmedhjælpere. Vi har tilsammen ansvaret for klassens trivsel og læring, pædagogiske aktiviteter samt forældresamarbejdet.

På Bugtskolen lægger vi vægt på en positiv tilgang til hinanden, hvor alle har et ansvar for at skabe en god skole.

Som pædagog på Bugtskolen er din rolle at understøtte undervisningen samt være understøttende på barnets alsidige læring, udvikling og trivsel i SFO-tiden ved at gøre brug af varierende tilgange gennem bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processer.

Vi forventer:

  • At du bruger dig selv og din faglighed i relationen til børnene og de unge, der har brug for din støtte


  • At du kan reflektere over og forklare dine faglige valg


  • At du har erfaring med at sætte og evaluere mål og udarbejde udviklingsplaner


  • At du kan tænke alternativt i forhold til at iværksætte aktiviteter, der udvikler både elevens og gruppens kompetencer


  • At du kender til low arousal og affektregulering


  • At du kender til alternativ supplerende kommunikation og ADL


  • At du har erfaring med personlig pleje af børn og unge eller ikke er skræmt over at få det.


  • At du har en tilgang til dine kolleger, som bygger på åbenhed og tillid


På Bugtskolen har vi undervisning fra kl. 8.00 til 14.00 hver dag, og derudover tilbyder vi SFO/ klub. Din arbejdstid vil derfor ligge i tidsrummet mellem kl. 6.30-16.30.

Vi har åbent i alle skoleferier, undtagen mellem jul og nytår samt om fredagen efter Kristi Himmelfarts dag.

For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til afdelingsleder Kim Nibe Nielsen 21 39 24 54.

Ansøgningsfrist 31. maj 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer, dog kan andet aftales inden evt. ansættelse.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes et særligt specialskoletillæg.

Ved ansættelse i Greve Kommune indhentes straffeattest og børneattest.

Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Få yderligere info og kontakt på Greve Kommune's hjemmeside: klik her......
Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 50.000 indbyggere i kommunen.

Lignende jobs

  • GENOPSLAG! Faglig dygtig pædagog søges til Troldeh...

    Fri kontakt
    Pædagog med høj faglighed, som brænder for at gøre en forskel med fokus på kerneopgaven, søges til vores skønne institution i Tune. Vi fandt desværre ikke det rette match til vores vuggestue, derfor søger vi forsat en dygtig, engageret og kvlificeret pædagog til vores integrerede institution Troldehøjen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Da en af vores kolleger går på pension, søger vi e...

    Fri kontakt
    Skal du være vores nye kollega? Om os. I Greve Kommune er vi stolte af at være en organisation, der prioriterer det sociale udføre område højt. Vi er kendt for vores faglige professionalisme, høje ambitioner og fokus på kvalitet.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Lunas Ark søger to pædagoger til vores børnehave

    Fri kontakt
    Vil du være med til at starte noget nyt op i helt nye rammer og som en del af et stærkt fagligt fællesskab? Vi søger to uddannede pædagoger til vores nyoprettede sampraksisgrupper Lunas Ark, i forbindelse med, at vi vender tilbage til vores nybyggede daginstitution.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Uddannet pædagog søges til støttefunktion indskoli...

    Fri kontakt
    Har du lyst til at gøre en konkret forskel for børn, der har brug for en tæt, tydelig og tryg voksen i deres hverdag? Og brænder du for at skabe struktur, relationer og deltagelsesmuligheder i både skole og SFO? Så er det måske dig, vi søger. Om stillingen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
27. maj 2026 2
26. maj 2026 2
25. maj 2026 2
24. maj 2026 2
23. maj 2026 2
22. maj 2026 2
21. maj 2026 2
20. maj 2026 2
19. maj 2026 2
18. maj 2026 1
17. maj 2026 1
16. maj 2026 1
15. maj 2026 1