Pædagog til Specialbørnehjemmet Fjordhuset, afd. Krabben

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

"Der er tid til fordybelse omkring det enkelte barn. Når arbejdet foregår en-til-en, er der kun dig og barnet – og det fælles rum, vi skaber." – Pædagog på Krabben

Har du interesse for at arbejde i et specialiseret pædagogisk felt med en kompleks målgruppe, hvor fordybelse og nærvær er i fokus? Vil du være en del af en faglig engageret gruppe, hvor faglighed, nysgerrighed og vedholdenhed er en naturlig del af hverdagen, og hvor refleksion og samarbejde er afgørende?

Så er du måske en af de to pædagoger, vi søger til afdeling Krabben.

Hvad skal du lave?

På Krabben arbejder vi med en 1:1-normering, hvilket betyder, at du har fokus på ét barn ad gangen, da børnene er udfordret af udadreagerende adfærd og arousalregulering. Det giver mulighed for at skabe en stærk relation og tilpasse pædagogikken til barnets individuelle behov.

En typisk arbejdsdag kan fx indeholde:

  • Struktur og forudsigelighed: Du hjælper barnet med at navigere i dagligdagen gennem visuelle skemaer og faste rutiner.
  • Sansestimulerende aktiviteter: Fx leg på trampolin, gynge eller en tur i nærområdet, der understøtter barnets trivsel.
  • Pædagogisk støtte: Du guider barnet i sociale situationer, træner selvstændighed og hjælper med arousal-regulering.
  • Fagligt samarbejde: Du indgår i teammøder, supervision og refleksion for at sikre den bedste indsats for barnet.

Nogle børn har brug for hjælp til personlig pleje og måltider, og du vil altid være en del af en gruppe, hvor vi støtter og hjælper hinanden.

Krabben som arbejdsplads

"Jeg bliver dagligt fagligt udfordret i vores tværprofessionelle læringsfællesskab, som er kendetegnet ved omsorg og vilje til målgruppen." – Pædagog på Krabben

Vi har meningsfuldt arbejde med faglig sparring, supervision og et stærkt kollegialt fællesskab, der sikrer støtte i en krævende, men givende hverdag.

Hos os er relationen i centrum. Med udgangspunkt i en forståelse af, at alle gør det bedste de kan, arbejder vi mentaliserende og møder barnet dér, hvor det er. Vi skaber struktur, tryghed og forudsigelighed – og vi står sammen, når det bliver svært og udfordrende.

Krabben er et hjem, hvor vi griner, leger, pjatter og danser til musik samtidig med, at vi arbejder med sansestimulerende aktiviteter og skaber udviklende relationer for børnene/de unge.

Vi arbejder med en 1:1 normering for at sikre nærvær og målrettet pædagogisk arbejde til en målgruppe med udfordringer i forhold til mental retardering, arousal-regulering og problemskabende adfærd. Vi anvender systematiske risikovurderinger, supervision og relations skifte for at skabe et trygt og professionelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

"Jeg behøver ikke tage en fridag for at komme til lægen. Jeg kan aflevere mit barn sent eller hente tidligt. Jeg har tid til mig selv – og til at lade op." – Pædagog på Krabben

  • Skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend.
  • Høj faglighed blandt dine kollegaer og mulighed for videreuddannelse.
  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Et udfordrende, og meningsfuldt arbejde, hvor du aldrig står alene.
  • Fleksibilitet i hverdagen, så du kan skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi søger en pædagog, der…

"Og så har vi bare et rigtigt godt kollegaskab. Det er både sjovt, spændende og krævende at arbejde her." – Pædagog på Krabben

  • Er uddannet pædagog med hjertevarme og en positiv indstilling.
  • Har kendskab til eller interesse for at lære neuropædagogik og low arousal pædagogik.
  • Kan kommunikere reflekteret og målrettet, både skriftligt og mundtligt.
  • Har kørekort.

Det praktiske

Vi har to ledige stillinger30-37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er den 10/5 2026, og ansættelsesaftaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. indgået med Socialpædagogerne (SL).

I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Stine Aarup Langballe Sørensen på tlf. 2118 9075 hverdage mellem kl. 10-12.

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside www.specialbornehjem.rn.dk og Gør karriere (rn.dk)

Kom med indenfor i hverdagen på Specialbørnehjemmene på Facebook: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland og på Instagram: Specialbørnehjemmene, Specialsektoren, Region Nordjylland (@specialboernehjemmene)

Om Krabben

Fjordhuset er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem og er beliggende i Nørresundby. Fjordhuset rummer blandt andet Krabben, hvor der er ledige stillinger.

På Krabben bor der 6 fastboende børn og unge samt 3 i aflastning, i aldersgruppen 4-17 år. Det fysiske og kognitive funktionsniveau varierer, og ingen fungerer alderssvarende. Funktionsniveauet er varierende, men alle er mobile og fysisk aktive. Nogle har brug for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring, mens andre med støtte og guidning varetager det mere selvstændigt.

Gennemgående har de problemer med at regulere arousal, og har brug for fuldstændig støtte til at regulere sig. Derfor har alle en 1:1 normering. Denne normering er med til at skabe mulighed for et unikt udviklende relations arbejde.

Af diagnoser kan nævnes autismespektrumforstyrrelser, ADHD og tilknytnings- forstyrrelser m.m. Flere har intet eller begrænset verbalt sprog, hvorfor der arbejdes med alternativ og supplerende kommunikation.

Alle har brug for en individuel tilrettelagt, genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, hvor der tages udgangspunkt i den professionelle relation, neuropædagogik og low arousal. Der er behov for fuldstændig specialpædagogisk støtte i forhold til adfærd, kontakt og samspil med omverdenen.

Børnene/de unge på Krabben har brug for et sansestimulerende miljø. Vi benytter nærmiljøet til små ture, da børnene/de unge har behov for skærmning og begrænsning af stimuli.

Vi har børn og unge, der har udfordringer med at kontrollere impulser, krav, følelse, uforudsete ting, tab af kontrol m.v., som kan resultere i udadreagerende eller selvskadende adfærd.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Pædagog
  • Nørresundby
  • Søndag den 10. maj 2026

Lignende jobs

  • Bliv en del af vores nye vuggestue – vi søger 2 en...

    Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende hverdag for de yngste børn og samtidig sætte dit præg på en vuggestue i udvikling?Vuggestuen Jørgen Berthelsens Vej i Nørresundby søger 2 pædago..
    • Pædagog
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Pædagog til DUS 2 med sportsprofil søges til Gl. H...

    På Gl. Hasseris Skole søger vi en engageret og relationsstærk pædagog til vores DUS 2 pr. 1. august 2026. Stillingen er på 32 timer ugentligt og indeholder timer både i skole- og DUS-regi.Vi sø..
    • Pædagog
    • Aalborg
    Få mere info
  • Pædagog

    Pædagog søges til Børnehaven 3-Kløveren afd. ByenBørnehaven 3-Kløveren, Dagtilbud Seminariekvarteret søger pr. 1-8-2026 en pædagog til afd. Byen. Stillingen er på 37 timer ugentligt.Om arbe..
    • Pædagog
    • Gistrup
    Få mere info
  • Pædagog til fastansættelse i Dagtilbud Sydøst, Dag...

    Dagtilbud Sydøst, Daginstitutionen Damgården afd. vuggestuen søger 1 pædagog til faste stillinger på 37 timer om ugen med tiltrædelse 01.08.2026 eller hurtigst muligt derefter. Daginstitutionen..
    • Pædagog
    • Klarup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Dato Alle jobs som pædagoger
25. maj 2026 11
24. maj 2026 11
23. maj 2026 11
22. maj 2026 9
21. maj 2026 9
20. maj 2026 10
19. maj 2026 9
18. maj 2026 9
17. maj 2026 9
16. maj 2026 9
15. maj 2026 10
14. maj 2026 10
13. maj 2026 10
12. maj 2026 10
11. maj 2026 13
10. maj 2026 15
9. maj 2026 16
8. maj 2026 15
7. maj 2026 15
6. maj 2026 15
5. maj 2026 13
4. maj 2026 13
3. maj 2026 14
2. maj 2026 13
1. maj 2026 12
29. april 2026 7
28. april 2026 6
27. april 2026 3
26. april 2026 3
25. april 2026 3