Vil du spille en helt central rolle i at drive en af de største transformationer i dansk energibranche?I OK står vi midt i en historisk omstilling fra fossile brændstoffer mod el og nye energiformer samtidigt med udviklingen af forretningsmodeller og kundeløsninger. Dette kræver også en modernisering af vores fundament – fra forretningsgange til IT og data.
Transformationen spænder på tværs af hele OK og samles i et integreret roadmap, som er drivkraften i vores samlede forretningstransformation. Her er modernisering af forretningsprocesser, teknologi, data og AI centrale løftestænger.
Omstillingen tager udgangspunkt i udvikling og prioritering af OK’s business capabilities på tværs af forretning og IT.
At gennemføre transformationen kræver stærk, tværgående koordinering og evnen til at skabe fremdrift og prioritering på tværs af hele organisationen – i tæt samspil med forretning, IT og ledelse.
Derfor etablerer vi et nyt Transformation Office og søger nu en erfaren leder til at drive denne indsats sammen med organisationen.
Din rolleSom Director for Transformation Office får du en central rolle i at lede og orkestrere OK’s samlede transformation på tværs af forretning og IT.
Du bliver en del af det nyetablerede område Strategy & Transformation, som samler strategi, transformation og AI – med direkte kobling til direktion og lederteam. Strategy & Transformation sætter den overordnede retning, mens Transformation Office omsætter denne til prioriteret roadmap og eksekvering.
Din opgave er ikke at drive projekter selv, men at sikre, at vi som organisation vælger de rigtige initiativer, prioriterer og sekvenserer rigtigt og effektivt og realiserer den ønskede værdi.
Rollen er en strategisk transformationsrolle med ansvar for at omsætte strategi til et prioriteret roadmap og drive prioritering, fremdrift og værdirealisering på tværs af organisationen – med fokus på reel effekt, ikke blot opfølgning og rapportering.
Ledelsesforankring og samarbejdsmodelTransformationen er en topprioritet for OK’s ledelse og har fuld opbakning fra direktion og lederteam.
Rollen refererer til Vice President of Strategy & Transformation og indgår i et tæt samspil med direktion, forretningsledelse og IT-ledelse.
Transformation Office har ansvar for at sikre sammenhængende eksekvering af transformationen ved at drive prioritering og sekvensering på tværs af OK’s portefølje og omsætte strategi til et integreret, eksekverbart roadmap. Prioriteringer forankres i centrale beslutningsfora, hvor du sikrer klare beslutningsgrundlag og fremdrift.
Rollen har et tydeligt mandat til at håndtere afhængigheder og interessekonflikter mellem initiativer og bidrager til, at de rigtige initiativer gennemføres og skaber værdi for OK.
Dine primære ansvarsområder- Eje og videreudvikle det integrerede roadmap og beskytte den kritiske vej på tværs af OK
- Drive prioritering og sekvensering af initiativer på tværs af organisationen
- Etablere og videreudvikle governance- og prioriteringsmodel for det integrerede roadmap, herunder lede centrale beslutningsfora og sikre klare beslutningsgrundlag
- Sikre fremdrift i det integrerede roadmap, herunder håndtere afhængigheder, risici og kapacitetskonflikter
- Sikre opfølgning på milepæle og værdirealisering samt skabe transparens for ledelse og direktion
- Opbygge og lede et mindre, centralt TMO-team (forventeligt 4-5 personer), som arbejder tæt sammen med forretning, IT og øvrige nøglefunktioner på tværs af organisationen
Succes i rollen (de første 12 måneder)- At etablere et velfungerende, integreret roadmap på tværs af OK, som skaber fælles retning for organisationen
- At implementere en klar model for prioritering og sekvensering af initiativer på tværs af forretning og IT
- At etablere en transparent governance- og beslutningsstruktur for det integrerede roadmap
- At få skabt fuld transparens på fremdrift, afhængigheder og værdirealisering, som understøtter effektiv ledelsesbeslutning
- At få opbygget et stærkt TMO-team og en velfungerende samarbejdsmodel med forretning, IT samt øvrige nøglefunktioner
Hvem er du?Du er en erfaren transformationsleder med dokumenteret erfaring i at skabe fremdrift i komplekse, tværgående forandringer på tværs af forretning og IT.
Du trives i rollen som bindeled mellem strategi og eksekvering og formår at skabe retning og følgeskab i organisationer med mange interessenter. Du navigerer sikkert i forskellige perspektiver og interesser og opbygger tillid og opbakning på tværs af organisationen gennem stærkt samarbejde, tydelig prioritering og troværdig kommunikation.
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med at lede større transformations- eller programinitiativer
- har arbejdet tæt på ledelse og direktion og er vant til komplekse beslutningsprocesser
- kan koble forretning og IT og omsætte strategiske mål til prioriterede initiativer
- har en stærk analytisk og strukturel forståelse samt solid governance-disciplin
- arbejder stærkt gennem relationer og samarbejde og skaber fremdrift på tværs af interessenter
- har erfaring med at skabe resultater gennem andre i komplekse organisationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra konsulentbranchen eller større transformationsmiljøer – men det vigtigste er din evne til at sikre et stærkt samarbejde og fælles retning på tværs af organisationen.
Om Transformation OfficeTransformation Office er en ny funktion i OK med ansvar for at sikre, at transformationen gennemføres som én samlet indsats – fra roadmap til værdiskabelse.
Funktionen er en central styringsenhed, der arbejder gennem OK’s eksisterende ledelsesstruktur – ikke en selvstændig eksekveringsenhed.
Vi bygger videre på det stærke arbejde, der allerede er i gang i organisationen – og skaber en fælles ramme for prioritering, fremdrift og værdirealisering.
Hvorfor denne rolle?- En central rolle i en af de største transformationer i OK
- Tæt samarbejde med direktion og lederteam
- Høj indflydelse på prioriteringer og strategiske beslutninger
- Mulighed for at forme både transformationens retning og måden OK arbejder på
Mere end OKOK er et af Danmarks største energiselskaber og spiller en central rolle i den grønne omstilling. Vi har i mere end 100 år leveret energi til danskerne – og arbejder nu målrettet på at udvikle nye løsninger til fremtidens energimarked.
Hos os bliver du en del af en organisation med stærke værdier, høj faglighed og et stort fokus på samarbejde. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og vi investerer i vores medarbejdere og deres udvikling.
Interesseret?Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via stillingsopslaget. Vi afholder samtaler i løbet af maj.
Da GML-HR hjælper os med at screene kandidater, hører du direkte fra dem. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Schjønning Reinert, Partner i GML-HR - på mobil
[xxxxx], alternativt pr. mail:
[xxxxx]