Produktionschef – menneskelig leder til ansvarlig og ambitiøs virksomhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brande

Vil du stå i spidsen for produktionen i en ambitiøs industrivirksomhed og skabe resultater gennem mennesker? [xxxxx] A/S◀ i Brande søger en synlig og engageret produktionschef med stærk teknisk forståelse og ledelseserfaring, som kan sikre stabil drift, effektivt produktionsflow og fortsat udvikling af både medarbejdere og processer.

  • Har du stærke ledelseskompetencer og teknisk erfaring fra en kompleks produktionsvirksomhed med forståelse for både teknisk produktion, projekt-/ordreflow, leverancer og logistik?
  • Motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker – og af at udvikle både medarbejdere, samarbejde og processer?
  • Trives du i en rolle, hvor du er synlig i hverdagen, tæt på produktionen og nærværende i relationen til de mennesker, der får det hele til at lykkes?

Kan du svare ja til ovenstående, så kan det være dig, vi søger til [xxxxx] A/S◀ i Brande, hvor du får en hverdag med reel indflydelse, stor kontaktflade og forskelligartede opgaver i en dynamisk virksomhed.

En nøgleposition med ansvar for drift og ledelse i en virksomhed med ambitioner Som Produktionschef får du det overordnede ansvar for produktionen og produktionens ledelsesteam, som består af 12 værkførere. Du får direkte reference til og arbejder tæt sammen med virksomhedens administrerende direktør. Du bliver en del af ledergruppen, hvor du er tæt på både beslutningerne og den daglige udvikling.

Stillingen er en central lederrolle for dig, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker, tydelig ledelse og løbende forbedringer. Du lykkes i rollen ved at være synlig i hverdagen og tæt på både driften og de mennesker, der hver dag skaber kvaliteten og fremdriften i produktionen.

Du bliver ansvarlig for at sikre stabil drift, stærkt produktionsflow og høj kvalitet i en projektstyret produktion. Her er evnen til at samle folk samt sikre tæt koordinering og samarbejde mellem produktion, logistik og øvrige funktioner afgørende for, at projekterne gennemføres effektivt fra ordre til leverance.

Ansvarsområder Du får blandt andet ansvar for at:

  • Sikre stabil drift, stærkt produktionsflow af specialelementer samt tæt integration med logistikken
  • Lede den daglige drift og produktionsplanlægning
  • Følge op på produktionstal, kapacitet og leverancesikkerhed
  • Drive procesoptimering og løbende forbedringer af produktionsflowet
  • Sikre høj kvalitet, leveringssikkerhed og effektivitet
  • Understøtte og udvikle værkførere i deres lederrolle gennem sparring og opfølgning
  • Styrke det allerede stærke tværgående samarbejde med salg, projektledelse, indkøb, montage, drift, sikkerhed og kvalitet
  • Bidrage til en datadrevet og struktureret tilgang til produktion, planlægning og forbedringsarbejde

Du bliver grundigt introduceret til virksomhedens projekter, kultur, medarbejdere og samarbejdsflader, så du får et stærkt fundament for at lykkes i rollen og skabe resultater med både faglighed og relationel styrke.

Vi søger dig, der brænder for drift, udvikling og mennesker Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer og erfaringer:

  • Solid erfaring med personaleledelse og driftsansvar fra en produktionsvirksomhed
  • Faglig teknisk indsigt i komplekse produktionsmiljøer med forståelse teknisk produktion, projekt-/ordreflow, leverancer og logistik
  • Teknisk uddannelsesbaggrund - fx smed, tekniker, ingeniør, maskinmester
  • Erfaring indenfor stål, metal, tung industri eller maskinbyg er et stort plus
  • Erfaring med produktionsoptimering og lean-principper og evnen til at omsætte teori til praktisk handling
  • Økonomisk forståelse for budget, nøgletal og omkostningsstyring
  • Fortrolig med ERP-systemer og interesse for datadrevet optimering af processer
  • Gode ledelsesmæssige værktøjer og lyst til fortsat at udvikle dit lederskab
  • Evnen til at skabe tillid, følgeskab og engagement i en organisation med fladt hierarki og korte beslutningsveje

Det er ikke afgørende, om du i dag sidder som produktionschef eller mellemleder, eller om du kommer fra en mindre virksomhed. Det vigtigste er, at din faglige værktøjskasse er i orden, at du har et stærkt ledelsesfundament og er klar til at tage næste skridt.

Synlig, involverende og nærværende leder Du trives med at være tæt på driften og synlig i hverdagen. Du tager ansvar, skaber overblik og træffer beslutninger med både handlekraft og omtanke. Du er udviklingsorienteret, sætter retning, er tilgængelig og anerkendende – og giver dine værkførere og medarbejdere de bedste rammer for at lykkes.

Du møder mennesker i øjenhøjde og formår at skabe tillid - også når tempoet er højt. Du har blik for trivsel, sikkerhed og performance og ved, at stærke resultater skabes i samspillet mellem mennesker, struktur og kvalitet – i et miljø, hvor ansvar, ordentlighed og høje ambitioner går hånd i hånd.

En virksomhed der tager ekstraordinært ansvar Hos [xxxxx] vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed. Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, dynamik og kort vej til handling.

Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er kontinuerligt fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får ansvar, fleksibilitet og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at vidensdele og hjælpe hinanden i mål.

Moderne vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar [xxxxx] A/S◀ er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa med omkring 500 medarbejdere på fire lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen. 

Vi leverer stålkonstruktioner til datacentre, vindenergi, pharma, erhvervsbyggeri, logistikcentre og miljøcertificerede projekter – både offentlige og private. Mange af vores projekter er fortrolige, men på referencelisten kan nævnes Femern Bælt-tunnelens produktionshaller, Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Børneriget (Mary Elizabeths Hospital), Lighthouse i Aarhus, KB Hallen og Ilulissat Isfjordscenter på Grønland. Læs mere her.

Virksomheden har forpligtet sig til Science-Based Target-initiativet (SBTi) og har udviklet ”Den Sociale Bæredygtighedsberegner”- et værktøj til måling af social bæredygtighed. På internationalt plan er [xxxxx] præmieret for sine konstruktionsdesigns og har modtaget flere CSR-priser for sit sociale ansvar under ambitionen: ”We Grow People”, der også er omdrejningspunktet for medarbejderudvikling.

Sådan ansøger du

Smedegaard HR varetager rekrutteringsopgaven på vegne af [xxxxx] A/S◀. For information om stillingen, kontakt Senior Recruiter Christina Smedegaard direkte på tlf. [xxxxx].

Ansøg stillingen direkte hos Smedegaard HR. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Produktchef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brande.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Produktchef
  • Brande
  • Søndag den 31. maj 2026

Lignende jobs

  • Produktionschef (BESAT)

    Produktionschef søges til mindre smedevirksomhed i vækst. Virksomheden levere produkter til både offentlige og private kunder i ind- og udland. I hele virksomheden ligges der vægt på en høj kvalite..
    • Produktchef
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Market Procurement Specialist - Packaging

    Market Procurement Specialist – Packaging Do you want to play a key role in shaping the future of sustainable packaging at [xxxxx]? We are looking for a Market Procurement Special..
    • Produktchef
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Produktchef til Dancables

    DanCables ApS er en mindre dansk familieejet virksomhed, som arbejder internationalt med distribution af aluminium- og kobberkabler. Virksomheden har kontor i Roskilde og råder over produktions- og..
    • Produktchef
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Produktionschef – menneskelig leder til ansvarlig ...

    Har du stærke ledelseskompetencer og teknisk erfaring fra en kompleks produktionsvirksomhed med forståelse for både teknisk produktion, projekt-/ordreflow, leverancer og logistik? Mot..
    • Produktchef
    • Brande
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som produktchef i Brande

Herunder ser du udviklingen i udbudte produktchef i Brande over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal produktchef.

Dato Alle jobs som produktchef
25. maj 2026 1
24. maj 2026 1
23. maj 2026 1
22. maj 2026 1
21. maj 2026 1
20. maj 2026 1
19. maj 2026 1
18. maj 2026 1
17. maj 2026 1
16. maj 2026 1
15. maj 2026 1
14. maj 2026 1
13. maj 2026 1
12. maj 2026 1
11. maj 2026 1
10. maj 2026 1
9. maj 2026 2
8. maj 2026 2
7. maj 2026 2
6. maj 2026 2
5. maj 2026 2
4. maj 2026 2
3. maj 2026 2
2. maj 2026 2
1. maj 2026 2
29. april 2026 2
28. april 2026 3
27. april 2026 3
26. april 2026 3
25. april 2026 3