Jobsearch.dk i dag

Aftenvagter søges til Boenhederne i Mændenes Hjem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vi søger sundhedsfaglige og pædagogiske aftenvagter til vores Bofællesskab (SEL § 108) og Kollektivet (SEL §107) på Mændenes Hjem, Lille Istedgade 2, Vesterbro – et ganske særligt job på et helt specielt sted. Mændenes Hjem, Lille Istedgade er et døgnåbent botilbud og værested som udgøres af 4 afdelinger efter Serviceloven; Kontaktstedet (§ 79), Herberget (§110), Kollektivet (§107) og Bofællesskabet (§ 108). Du bliver en del af et tværfagligt team i en af boafdelingerne, men samtidigt en del af et stort hus hvor vi er fælles om i alt 49 beboere samt endnu flere daglige brugere.

Vi søger aftenvagter til boafdelingerne Kollektivet og Bofællesskabet, hvor opholdene strækker sig over flere måneder og/eller år.

Beboerne og brugerne har livserfaringer som er helt særlige og som har betydning for deres prioriteringer og valg i hverdagen. Disse erfaringer stammer fra et liv med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår.

Opgaver som aftenvagt:
  • Du skal skabe tryghed samt understøtte fællesskaber for beboerne, som et alternativ til gaden.
  • Igangsætte aktiviteter som kan være individuelle eller i grupper, såsom madlavning, rengøring på værelserne, beboermøder, filmaftner og følgeskab til aftaler eller ture ud af huset.
  • Motiverende støtte at varetage almen dagligdags levevis
  • Praktisk hjælp og kompenserende støtte til almen dagligdags levevis
  • Igangsætte aktiviteter som har til formål at udvikle boevne således varig boform kan afklares på sigt (dette særligt på § 107)
  • Som aftenvagt vil observationer, faglige beskrivelser og vurderinger være en stor del af det daglige arbejde. Skriftlig dokumentation er en vigtig del af opgaven.
  • Medicinhåndtering- både dispensering og administrering (gælder særligt for de sundhedsfaglige ansøgere)

På Mændenes Hjem er vi i vores faglige tilgang meget optaget af at understøtte selvbestemmelse og empowerment hos vores brugere og beboere. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vores fokus er på, at vores brugere og beboere føler sig set, hørt, respekteret og accepteret. Vi er derudover optaget af det relationelle aspekt mellem brugerne og os ud fra en tankegang om, at rummelige, anerkendende og autentiske relationer skaber grobund for beboernes udvikling på sigt.

Igennem opbygning af relationer med den enkelte forsøger vi at skabe et trygt afsæt for en positiv udvikling hos den enkelte beboer, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme, samt respekt for det liv de ønsker at leve.

Vi er i gang med at implementere metoderne Low Arousal 2 og Nænsom Nødværge, som begge er metoder, der falder i tråd med den praksis, som har været i årevis på Mændenes Hjem. Metoderne har både til hensigt at virke konfliktforebyggende og trivselsfremmende hos vores beboere og brugere og tager udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang til samarbejdet med vores brugere og beboere.

Beboerne skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal der være masser af omsorg og rart at være.

På individniveau er arbejdsopgaverne knyttet til konkrete kontakter og forløb med beboere. Der kan både være tale om langvarige og komplekse forløb, der indeholder en vifte af sociale problematikker hos den enkelte og om kortvarige kontakter, hvor der løses en konkret problemstilling her og nu.

Graden af de somatiske og sociale problemstillinger varierer meget, ligesom der indgår praktiske opgaver i stillingerne. Nogen har mest brug for motiverende støtte, andre har brug for mere hjælp til at varetage deres dagligdag. Opgaverne varierer på et kontinuum mellem motiverende, udviklende og kompenserende støtte.

På gruppeniveau har du en særlig opgave i forhold til at skabe trivsel og fællesskab omkring sociale aktiviteter som fx fællesspisning og beboermøder.

Du vil indgå i den daglige drift på afdelingen og du vil derfor deltage i alle de daglige opgaver omkring beboerne. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige personale som består af socialrådgivere, pædagoger, sundhedsfaglige og tilsynsførende.

Vi har et bredt samarbejde omkring beboerne med psykiatrien, kriminalforsorgen, sundhedssektoren og kommunerne. Det derfor væsentligt, at du er skarp i forhold til at overholde lovgivningen for inddragelse, samtykke og GDPR, ligesom det er væsentligt, at du kan dokumentere sagligt og grundigt.

Vi afholder løbende supervision, samt personalemøder i vores team og på tværs af de forskellige afdelinger på Mændenes Hjem.

Infoarrangement: Hvis du gerne vil vide mere om stillingen afholder vi en informations arrangement 21. maj kl. 16 til 17.30, hvor du kan møde nogle af dine mulige fremtidige kollegaer og høre mere om vores hus og opgaverne.

Tilmelding til info arrangement sker skriftligt på mail til pw@maendeneshjem.dk

Det praktiske: Vi prioriterer ansøgere med sundhedsfaglig og pædagogisk uddannelse.

Stillingerne er på 30-32 timer, og det gør sig gældende at man arbejder hver 2. weekend.

Arbejdstiden er placeret i tidsrummet; hverdage 15-23.30 og weekender enten 15-23.30 eller 11-19.30. Man skal præstere 7 aftenvagter på 14 dage, samt en dagvagt hver 4 uger, hvor der er personalemøder og supervision. Vagtrullet hedder 2-2-5-5 eller 7-7.

Du må meget gerne i ansøgningen anføre, hvis du har præferencer ift. vagttype samt rul,

Vi aflønner efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag den 15. juni 2026, og vi afholder 1 samtale den 24. juni og 2. samtale den 25. juni, hvorefter vi indhenter referencer.

Tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Yderligere spørgsmål om stillingen kan rettes til områdeleder Patrycja Wyszomirska på pw@maendeneshjem.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København V
  • Mandag den 15. juni 2026

Lignende jobs

Sektionschef til afdelingen for militære cyberoper...
Vil du være med til at udvikle, planlægge og gennemføre skarpe offensive cyberoperationer til gavn for Forsvaret og Danmarks sikkerhed? Brænder du ligeledes for at videreudvikle dine ledelsesmæssig..
Område København Ø
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
Sektionschef til marinesektion i [xxxxx]
Har du stor viden om sømilitære forhold? Ønsker du at sætte retningen for en sektion, der gør en forskel for Danmarks maritime sikkerhed? Og har du solid erfaring med ledelse af specialister? .
Område København Ø
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
Senior Engineer - Automation & OT Security
Sikkerhedsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
Område København S
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
Purple Security Engineer
Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM, and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customers’ environments? As a Purple S..
Område København
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer