Jobsearch.dk i dag

Vagtbærende bioanalytiker, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Vi mangler en ny kollega – kunne det være dig?

Vi søger pr. 1. august 2026 en bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling med ansættelsessted i Thisted. Hos os vil du opleve en travl og omskiftelig hverdag, hvor din faglighed kommer i spil og gør en reel forskel. Vi leder efter en engageret bioanalytiker, som trives med patientkontakt og selvstændigt analysearbejde, og som har lyst til at være en del af en mindre afdeling, hvor alle bioanalytikere bidrager på lige fod i driften. Du kan se frem til en hverdag, hvor du gør en stor forskel for patienter og borgere. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Om jobbet

Sammen med ca. 23 kolleger vil du få spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag, hvor alle har et medansvar for det gode patientforløb på hospitalet. Afdelingen i Thisted er døgndækkende, og kerneopgaverne er blodprøvetagning og EKG, analysearbejde, kvalitetssikring og svaraflevering. Analyserepertoiret ligger indenfor hæmatologi, koagulation, syre/base, biokemi, immunkemi, HPLC og blodtypeserologi. Afdelingen udfører de almindeligste biokemiske analyser, blodtypebestemmelse og BAC-test. Du kan forvente oplæring og træning ved afdelingens analyseudstyr. Introduktion til arbejdspladsen indbefatter desuden undervisning i lokale retningslinjer og procedurer med særligt fokus på det præ-analytiske område, dokumentstyringssystem og akkreditering.

Vi tilbyder

  • En afdeling og et speciale som altid er i udvikling
  • En grundig og individuel oplæring i arbejdsopgaver, som tilpasses dine kompetencer og erfaringer
  • Et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med engagerede og faglig dygtige kolleger
  • Gode udviklingsmuligheder indenfor de laboratoriefaglige områder
  • En hverdag præget af tværfagligt samarbejde omkring det gode patientforløb
  • Skiftende tjeneste med mulighed for medindflydelse på egen arbejdstid
  • Mentorordning i forbindelse med din opstart i afdelingen

Om dig

  • Du er autoriseret bioanalytiker
  • Erfaring inden for klinisk biokemi vil være en fordel
  • Du arbejder professionelt og møder dine omgivelser med godt humør
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du er selvstændig og sætter samtidig en stor ære i at indgå i et team
  • Du er ansvarsbevidst og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau, gerne med flair for teknisk udstyr
  • Du er fleksibel og trives i en travl hverdag, hvor du er omstillingsparat i forhold til de forandringer, der opstår i løbet af en arbejdsdag

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske afdelinger med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning. Klinisk Biokemisk Afdeling er beliggende på flere matrikler med afdelinger i Aalborg på Syd og i Hospitalsbyen, Farsø, Hobro og Thisted.

Afdelingens faglige områder Præanalyse, POCT, Hæmatologi og Koagulation, Biokemi, Special Analyser og IT varetages i tilhørende analysegrupper med deltagelse af funktionsansvarlige bioanalytikere, læger, kemikere og fagspecialister. Opgaver varetages i et samarbejde mellem afdelingens mange faggrupper på tværs af matrikler.

Klinisk Biokemisk Afdeling er en moderne og udviklingsorienteret afdeling, der arbejder på et højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Uddannelse, undervisning, forskning og udvikling er synlige og vigtige elementer i afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens fremdrift. Ud over kompetenceskoler for personalet, er afdelingen uddannelsesansvarlig og varetager undervisning for medicin- og bioanalytikerstuderende. Klinisk Biokemisk Afdeling er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Vil du vide mere
Ledende overbioanalytiker Inge-Marie Sohn, mobil[xxxxx]kan kontaktes for supplerende oplysninger.

Har du lyst til allerede nu at møde nogle af dine måske fremtidige kollegaer og stifte bekendtskab med afdelingen, så er du velkommen til at komme på besøg. Kontakt [xxxxx] for en aftale.

Det praktiske
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Samtaler forventes afholdt i uge 25/26 2026.

I Region Nordjylland skal der indhentes reference på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundheds-kartellets område, mellem Danske Bioanalytikere og Region Nordjylland.

Ansøgningsfrist

14.06.26

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Thisted
  • Søndag den 14. juni 2026

Lignende jobs

Er du uddannet som kommunikationsgast - Så kom med...
Er du uddannet som kommunikationsgast - Så kom med...
Klar på eventyr, ansvar og et job lidt ud over det sædvanlige?Drømmer du om et job, hvor du ikke sidder stille – og hvor hverdagen byder på alt fra vilde naturoplevelser til vigtige opgaver? Så..
Område Nordjylland
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
Vi udvider og søger parkeringsvagter med mødested ...
Vi udvider og søger parkeringsvagter med mødested ...
Center for parkering, vagt og service, [xxxxx] søger med tiltrædelse 01.09.2026 parkeringsvagter til ansættelse ved vores center i Taastrup. Dine opgaver og personlige kompetencer..
Område Aalborg
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
G4S søger Service/centervagter i Aalborg og Hjørri...
G4S søger Service/centervagter i Aalborg og Hjørri...
Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Har du et kæmpe servicegen? Kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige m..
Område Nordjylland
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info
Parkeringsvagt søges til Aalborg på 37 timer - gå/...
Parkeringsvagt søges til Aalborg på 37 timer - gå/...
Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
Område Aalborg
Type Sikkerhedsmedarbejder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group