Jobsearch.dk i dag
Få yderligere info om stillingen
Dette job er en del af portalens frie indhold.
⚡Se alle oplysninger om jobbet og få direkte adgang til udbyderens kontaktoplysninger.

Specialrådgivningen

Greve Kommune, Greve

Få yderligere info om stillingen
søger ny kollega

Familierådgiver til Specialrådgivningen

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med funktionsnedsættelser og deres familier? Trives du i et job, hvor faglighed, relationer og myndighedsansvar går hånd i hånd? Så har du nu mulighed for at blive en del af Specialrådgivningen i Greve Kommunes Familierådgivning.

Vi søger en familierådgiver til en fast stilling på 37 timer om ugen.

Om jobbet

Som familierådgiver i Specialrådgivningen får du ansvar for myndighedsopgaver efter Barnets Lov. Du skal kunne sikre, at barnets perspektiv er i centrum, navigere i komplekse sager, træffe beslutninger og stå ved dine faglige vurderinger – også når det er svært.

Arbejdet indebærer bl.a.:

  • Råd og vejledning til børn, unge og deres forældre i forhold til Barnets Lov.
  • Behandle ansøgninger og lave opfølgninger vedrørende handicapkompenserende ydelser, som fx kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning.
  • Håndtere underretninger, herunder 24-timers vurdering, partshøring og socialfaglige vurderinger.
  • Foretage screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
  • Iværksættelse og opfølgning på støttende indsatser.
  • Deltagelse i møder med børn, forældre og samarbejdspartnere, herunder at være mødeleder.
  • Skriftlig dokumentation af sagens processer og afgørelser.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en faglig baggrund med forståelse for myndighedsarbejde, lovgivning og administrative processer.
  • Har en naturlig faglig ro og tilstedeværelse, og kan skabe tryghed og retning i møder.
  • Kan bevare overblikket og skabe struktur i en travl hverdag.
  • Du har flair for den administrative del af arbejdet og trives med beregningsmæssige opgaver.
  • Tør træffe beslutninger, men også være nysgerrig og undersøgende.
  • Kommunikerer klart og respektfuldt, både skriftligt og mundtligt.
  • Har blik for en mentaliserende tilgang og kan møde borgere og samarbejdspartnere med respekt.
  • Bidrager til ærlige dialoger og et sundt samarbejdsmiljø.

Om os

Familierådgivningen i Greve består af 36 familierådgivere fordelt på visitation, almen- og specialområde.

Specialrådgivningen består af 8 medarbejdere, som arbejder med børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan f.eks. være børn med autisme, fysisk handicap, kognitive udfordringer, fysisk- eller psykisk sygdom, hvor barnet og familien har behov for hjælp og støtte.

Vi arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i Greve Kommunes børnesyn og ICS-metoden, understøttet af it-systemet DUBU. Vi har fokus på høj faglig kvalitet, tæt sparring og et godt kollegialt fællesskab, hvor der også er plads til grin.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring med mentorordning og faglig ledelse.
  • Supervision.
  • Ugentlige gruppemøder med ICS-sparring.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Mulighed for hjemmearbejde 6 dage månedligt.
  • En ledelse, der bakker op og giver plads til faglighed.

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes besat senest pr. 1. december 2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 44.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Spørgsmål

Er du nysgerrig på stillingen, eller vil du høre mere om hverdagen i Specialrådgivningen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder Louise Jacobsen på telefon 2223 8680.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er aktiveret på vores service den 8.10.2026.

Fakta om jobet

  • 08.10.2026
  • Socialrådgiver
  • Greve

Lignende jobs

Beskæftigelsesrådgiver til Kontanthjælpsområdet
Beskæftigelsesrådgiver til Kontanthjælpsområdet
Stillingen er på 37 timer og løber frem til 31. december 2027. Jobcenter Greve søger en beskæftigelsesrådgiver til teamet for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Brænder du, ligesom os, for at vejlede og rådgive om jobsøgning, jobmuligheder og opkvalificeringsmuligheder til områder med behov for arbejdskraft? Så kig nærmere her. Om Jobcenter Greve.
Område Greve
Type Socialrådgiver
Mere info
Vikarstilling: Ungerådgiver med flair for CV og jo...
Vikarstilling: Ungerådgiver med flair for CV og jo...
Vil du være med til at hjælpe unge tættere på uddannelse eller job? Har du flair for CV, ansøgninger og jobsøgning, og motiveres du af at se unge lykkes på arbejdsmarkedet? Så er du måske vores nye..
Område Herlev
Type Socialrådgiver
Mere info
[xxxxx] søger visitator til en fast stilling
[xxxxx] søger visitator til en fast stilling
Brænder du for myndighedsarbejdet og ønsker at være en del af et engageret og erfarent team? Så har du nu chancen for at blive vores nye kollega i visitationsteamet i [xxxxx], da vores ko..
Område Brøndby
Type Socialrådgiver
Mere info
Vikarstilling: Sagsbehandlende terapeut til Hjælpe...
Vikarstilling: Sagsbehandlende terapeut til Hjælpe...
Vores dygtige barselsvikar er blevet fastansat, og vi søger derfor en ny kollega til et meningsfuldt barselsvikariat i myndighedsarbejdet med hjælpemidler.I [xxxxx] får du en unik muli..
Område Herlev
Type Socialrådgiver
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group