Jobsearch.dk i dag

Erfarne socialrådgivere søges til Børnehus Syd i Kolding pr. 1. august 2026

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SØ

Erfarne socialrådgivere søges til Børnehus Syd i Kolding pr. 1. august 2026
Tilgangen af sager til Børnehus Syd har været stigende de seneste år, så vi har i januar åbnet vores 4. børnehus og denne gang i Kolding. Vi har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden og søger derfor to socialrådgivere i tidsbegrænsede stillinger på 1 år.

Om stillingerne
Vi søger pr. 1. august 2026 to socialrådgivere til 1 årige vikariater – som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Stillingerne retter sig mod erfarne og kompetente socialrådgivere, som trives med at have ansvar for både daglige driftsopgaver og udviklingsopgaver og som vil være med til indgå i, præge og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.

Som socialrådgiver i Børnehus Syd er dine arbejdsopgaver:

  • Koordinering af sagsforløb i samarbejde med barnets handlekommune, politi og sygehusvæsen
  • At yde konsultativ bistand til kommunernes myndighedsrådgivere
  • At være sparringspartner ved børnefaglige undersøgelser
  • At overvære politiets videoafhøringer af børn
  • At gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børnene og deres nære omsorgspersoner
  • At udrede børnenes traume- og belastningsgrad og i samarbejde med psykolog vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov
  • At udarbejde afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere, som en del af en børnefaglige undersøgelse jf. Barnets Lov § 20
  • Løbende administrative opgaver som f.eks. dataregistrering, journalisering, referater mv.

Om Børnehus Syd I Børnehus Syds afdelinger er ansatte fordelt på psykologer, socialrådgivere, administrativ medarbejder, husassistent og afdelingsleder. Sammen lægger vi stor vægt på at få vores nye kolleger introduceret til arbejdsopgaverne og organisationen. Du vil opleve, at kerneopgaverne kalder på både selvstændighed, tæt samarbejde i teamet og eksternt samarbejde.

Børnehus Syd er en del af regeringens overgrebspakke, som trådte i kraft oktober 2013. Det er børnehusets opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. Målet med indsatsen er, at børnenes stemmer træder tydeligt frem, og at de modtager den rette støtte og hjælp til at komme videre i livet efter et overgreb. Vi arbejder derfor hver dag på at skabe gode sagsforløb og udredninger, hvor barnets perspektiv er i fokus.

Du vil opleve et hus, hvor alle kolleger ikke bare er fagligt kompetente med en specialiseret viden på overgrebsområdet, men også dybt dedikerede i at hjælpe de børn og unge, som hver dag træder ind i vores hus.

Vi er en organisation i konstant udvikling og bevægelse på mange fronter, så vi har brug for kolleger, der kan se sig selv ind i at bidrage på en arbejdsplads, hvor faglighed italesættes, inddrages og vægtes højt. En arbejdsplads hvor vi både vægter selvstændighed, men i høj grad også samarbejde og fælles faglig refleksion, fordi læring og udvikling er central.

Om dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver
  • Har flerårig erfaring med myndighedsarbejdet på børn- og ungeområdet, og meget gerne erfaring med børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb
  • Har stor viden om børns udvikling
  • Er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, der kommer i børnehuset - børn, forældre og samarbejdspartnere
  • Du har erfaring med kriseintervention, og du kan rumme børn og [xxxxx], som har det svært
  • Er komfortabel med mødelederrollen og administrative opgaver
  • Har høj grad af samarbejdskompetence og erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Er fleksibel, imødekommende og kan bevare roen i en travl hverdag
  • Det skriftlige produkt er en væsentlig del af vores arbejde, og du skal derfor kunne trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og have gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • Du formår både at arbejde selvstændigt og i teams og tager ansvar både fagligt og organisatorisk

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt
  • En arbejdsplads, som løbende arbejder med kvalitetsudvikling, og som vægter høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Mulighed for at fordybe dig og tilegne dig specialviden inden for overgrebsområdet
  • En arbejdsplads med fokus på god introduktion til området, herunder også supervision
  • En arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i teams – socialrådgiver og psykolog - hvor det er den fælles ligeværdige indsats, der gør forskellen, og hvor mono- og tværfaglig sparring vægtes højt
  • At blive en del af en arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø er noget vi sammen værner om og prioriterer højt
  • At blive en del af et tæt tværsektorielt samarbejde med kommuner, politi og sygehusvæsen
  • En arbejdsplads som har øje for de politiske interesser og tendenser på overgrebsområdet
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, når opgaverne tillader det

Vi får dagligt besøg af børn og unge i svære livsomstændigheder og vi sætter en værdi i at møde både børn, unge og voksne med smil, omsorg og skånsomhed i vores hyggelige hus. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og så værner vi om at kunne grine og have det hyggeligt sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen, med ansættelse fra den 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Børnehus Syd på vores hjemmeside: [xxxxx]

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Lotte Kjær Junker Kjær på[xxxxx]eller afdelingsleder Jannie Salskov på[xxxxx].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 10. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. juni 2026.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SØ.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Socialrådgiver
  • Odense SØ
  • Onsdag den 10. juni 2026

Lignende jobs

Socialrådgiver til Børnehus Syd i Aabenraa
Socialrådgiver til Børnehus Syd i Aabenraa
Tilgangen af sager til Børnehus Syd har været stigende de seneste år, hvilket har medført en forlænget sagsbehandlingstid. Vi har fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden og søger derfor en erfar..
Område Odense
Type Socialrådgiver
Mere info
Familiebehandler søges til Børn og Familiehuset Od...
Familiebehandler søges til Børn og Familiehuset Od...
Børn og Familiehuset Odense 0 – 14 år (CIBU) søger 1 familiebehandler til fastansættelse, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026. Stillingen ønskes g..
Område Odense
Type Socialrådgiver
Mere info
Socialrådgiver til socialafdelingerne Nord, Syd, Ø...
Socialrådgiver til socialafdelingerne Nord, Syd, Ø...
Vil du være med til at sikre, at Odenses børn får den rette hjælp på det rette tidspunkt?I Børn- og Familierådgivningen er vi i fuld gang med en ambitiøs udviklingsrejse. Vi investerer markant .
Område Odense
Type Socialrådgiver
Mere info
Vikarstilling: Erfaren socialrådgiver til børn og ...
Vikarstilling: Erfaren socialrådgiver til børn og ...
Vores skønne kollega er i lykkelige omstændigheder, og vi søger derfor en barselsvikar til vores hus i Esbjerg.Drømmer du om at arbejde med børn og unge, hvor du i et tværfagligt samarbejde bli..
Område Odense
Type Socialrådgiver
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+5.000 jobudbydere bruger vores services

+20.000 jobsøgere
+100.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group