Jobsearch.dk i dag

Socialfaglig medarbejder, til Kildevældets Akutboliger og Kildevældets aktivitets- og samværstilbud - Ungehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Brænder du for at arbejde med unge? Kan du bidrage ind i et tværfagligt samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, hvor vi sammen skal hjælpe de unge med at mestre deres eget liv? Hvis du kan sige ja til dette, så kan du være vores nye kollega!

Ungehuset


Ungehuset består af 3 tilbud, Botræning §107, Kildevældets Akutboliger §110 og Kildevældets aktivitets- og samværs tilbud §79. Du vil blive en del af både Kildevældets Akutboliger og Kildevældets aktivitets- og samværs tilbud og skal derfor kunne navigere i to forskellige tilbud i hverdagen. Teamet du bliver en del af, består af 4 medarbejdere.

Vores kerneopgave er, i samarbejde med de unge, at udvikle de unges ressourcer med henblik på at styrke dem i at kunne mestre eget liv. Din rolle vil være central i at skabe et støttende miljø, hvor de unge kan udvikle sig og opnå selvstændighed. Vi arbejder grundlæggende ud fra den motiverende samtale samt recovery og rehabiliterende tilgang. Du er god til hurtigt at skabe en tryg og god relation til de unge. Du er god til at etablere og gennemføre aktiviteter med de unge, og er som person også vedholdende i, at de skal op hver dag og deltage i aktiviteter.

Vi har et tæt samarbejde med vores kollegaer i Ungeenheden som blandt andet består af et handicapteam, hjemmevejledere, uddannelsesvejledere mm.
Du skal derfor se værdien i at vi løfter i flok, og at vi med gode relationer til hinanden kan nå langt sammen med de unge. Vores arbejdsopgaver er mange og af vekslende karakter.

Kildevældets Akutboliger


Kildevældets Akutboliger er et herberg, som har plads til 7 borgere. Målgruppen er 18 til 29-årige hjemløse unge med psykosociale udfordringer og udviklingsforstyrrelser.

I Kildevældets Akutboliger er vi både myndighed og udfører, da vi er selvvisiterende, men har tæt samarbejde med hjemkommunerne gennem hele forløbet.

Nogen af vores primære opgaver med de unge er
  • Daglig dokumentation, mål/delmål samt opfølgning
  • Boligsøgning
  • Økonomi/budget
  • Praktiske opgaver såsom rengøring, tøjvask, madlavning m.m.
  • Støtte op omkring behandling/udredning
  • Egen hygiejne


Vi arbejder ud fra Housing First tilgangen med efterfølgende CTI-støtte, når den unge flytter ud i egen bolig. Vi støtter her den unge bredt i at kunne fastholde deres bolig. Det er vigtigt, at du gennem de lettere og svære samtaler tør at sætte din relation på spil.

Kildevældets aktivitets- og samværstilbud


Kildevældets aktivitets- og samværs tilbud er et psykosocialt tilbud for unge 18 til 29-årige Gladsaxe borgere. Vi har mange forskellige opgaver bl.a.:
  • Etablere og gennemføre aktiviteter såsom sport, krea, madlavning, ture ud af huset, ferietur m.m.
  • Gruppetilbud: beskæftigelsesrettet og socialsamvær
  • Fællesspisning
  • Spil og samtaler med de unge
  • Temaarrangementer
  • Støtte til boligsøgning, opskrivning i boligselskaber, ansøgning om enkeltydelse, forståelse og handling på breve, økonomi/budget m.m.


Som ansat i Kildevældet er en primær opgave at inddrage de unge i at tage ansvar og ejerskab i de aktiviteter der foregår.

Vi forventer af dig, at du


  • Er uddannet pædagog eller socialrådgiver.
  • Har en god social forståelse og skarpe kommunikationsevner både i tale og på skrift
  • Kan samarbejde på tværs af afdelinger
  • Ser vigtigheden af at hjælpe unge i uddannelse eller job, fokus på koblingen mellem social og beskæftigelsesområdet.
  • Har et positivt livs-og menneskesyn og formår at tage udgangspunkt i borgerens ønsker.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og løbende faglig sparring i teamet.

Vi tilbyder


  • Et Ungehus med dygtige kollegaer, hvor vi arbejder løsningsorienteret med de unge i fokus
  • Et veltilrettelagt introforløb, hvor du får en fast kollega som mentor i din opstartsperiode
  • Et arbejdsmiljø præget af højt engagement, faglighed men også med masser af humor
  • Vi er passionerede omkring vores arbejde og stræber altid efter at levere den bedste service til vores borgere.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og hvor trivsel er i fokus

Du bliver en del af Ungeenheden


I Ungeenheden er der cirka 70 medarbejdere og enheden er placeret i Borgerservice, Unge og Beskæftigelse i [xxxxx]. Vi arbejder med borgere ud fra et fælles mål om at hjælpe unge i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.

I Ungeenheden arbejder vi ud fra et særligt fokus på at skabe sammenhængende indsatser på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger. Dette gør vi ud fra en tro på, at vi ved at udnytte vores forskellige fagligheder og skabe kontinuitet i indsatsen skaber en positiv udvikling sammen med borgeren.

Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og har fokus på borgerinddragelse via sammenhængende borgerforløb.
Vi er ambitiøse og optagede af, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til gavn for borgerne. Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA, og de gælder i hele afdelingen, uanset hvor du er ansat. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold


Stillingerne er på 37 timer om ugen og på tidspunkt i tidsrummet 08:00-21:00 på hverdage og 10.00-15.00 i weekenden/helligdage. Du vil have ca. 2 aftenvagter om ugen og weekendarbejde hver 4. weekend.
Stillingen er fra 1. juli 2026, eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.

Vil du vide mere?


Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte, socialrådgiver Therese Maimann Stender på telefon[xxxxx], eller leder af Ungehuset, Caroline Gert Nielsen på telefon[xxxxx].

Du kan også læse mere om Ungehuset på Ungehuset på Valdemars Allés hjemmeside

Ansøgningsfrist


22. juni 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 26.juni 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i [xxxxx] må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er aktiveret på vores service den 28.5.2026.

  • Socialrådgiver
  • Søborg

Lignende jobs

Opkrævningsmedarbejder med sans for detaljer - Bor...
Opkrævningsmedarbejder med sans for detaljer - Bor...
Vil du være med til at sikre korrekt opkrævning og samtidig yde professionel service til borgerne? Så er du måske vores nye kollega i Opkrævning & Ejendomsskat hos Borgerservice i Greve Kommune. Om Borgerservice i Greve Kommune. Borgerservice er kommunens indgang for borgerne til en lang række ydelser og vejledning.
Område Greve
Type Socialrådgiver
Mere info
Vi søger erfaren rusmiddelbehandler til fuldtidsst...
Vi søger erfaren rusmiddelbehandler til fuldtidsst...
Greve Rusmiddelcenter søger rusmiddelbehandler til at varetage ambulant rusmiddelbehandling fra d. 1. oktober 2026. Vil du være med til at sikre, at flere borgere med rusmiddelproblematikker (alkohol og stof) finder vej til Greve Rusmiddelcenter, og at de oplever vores behandlingstilbud som værende kvalificeret og attraktivt?
Område Greve
Type Socialrådgiver
Mere info
Fremskudt børne- og ungerådgiver til Familieafdeli...
Fremskudt børne- og ungerådgiver til Familieafdeli...
Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
Område Taastrup
Type Socialrådgiver
Mere info
[xxxxx]s krisecenter søger frivillige til aften- o...
[xxxxx]s krisecenter søger frivillige til aften- o...
Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i 1366 København K
Område København K
Type Socialrådgiver
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group