Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sygeplejerske til specialiseret rehabillitering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Er du nysgerrig på det neurorehabiliterende speciale, og ønsker du at være en del af et velfungerende afsnit med høj faglighed og gode kolleger? Så læs videre her.


Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på sengeafsnit 10, [xxxxx] Neurocenter med start 1. august 2026 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid (37 timer/ugentligt) i blandede vagter.

Afsnit S10
S10 er et sengeafsnit med plads til 13 voksne patienter med erhvervet hjerneskade med fysiske og kognitive problemstillinger i forskellige grader og kompleksitet. Patienterne er i gennemsnit indlagt i ca. 30 dage hos os, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til både patient og pårørende.

Vi brænder for at lave gode patientforløb med patienten som vigtigste samarbejdspartner. Personalegruppen består af både nyuddannede og meget erfarne kollegaer, som indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har en tillidsfuld atmosfære og en lærende tilgang. Vi hjælper hinanden så meget vi kan og værner om vores fælles arbejdsmiljø. S10 er et afsnit med plads til både høj faglighed, spørgsmål, sparring, humor og omsorg.

Sygepleje i et tværfagligt samarbejde
Som neurorehabiliterende sygeplejerske er du med til at gøre en forskel for patienter, hvis liv på kort tid er forandret. En væsentlig del af sygeplejens rolle er, gennem en omsorgsfuld og tillidsbaseret relation, at fremme patientens velbefindende og støtte patient og pårørende i at finde motivation og fastholde håbet om et fortsat meningsfuldt liv.

Som sygeplejerske indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter, læger, logopæd., socialrådgiver, neuropsykolog mfl. Du er en vigtig aktør i hele patientens rehabiliteringsforløb og også en vigtig brik i patientens udskrivelse, så den bliver så veltilrettelagt og tryg som mulig.

Vi søger en sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren - som:

  • Er nysgerrig på at lære og opnå (mere) erfaring indenfor neurologi og neurorehabilitering
  • Arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i patientens behov og ønsker
  • Er skarp i dokumentation og ser vigtigheden i dette
  • Kan tage klinisk lederskab i patientforløbene
  • Ser værdien i at udføre både grundlæggende og specialiseret sygepleje til patienter med forskellige behov.
  • Har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Trives på en arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling


Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Udfordringer og udvikling der afstemmes i forhold til dine kompetencer
  • Introduktion til afsnittet og det neurologiske speciale, herunder introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
  • En mentor i de første måneder
  • Høj faglighed i patientforløbene
  • Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Indflydelse på egen arbejdsplan.


Mon ovenstående har vakt din interesse? Kontakt os endelig og/eller send en ansøgning.

Om [xxxxx] Neurocenter
[xxxxx] Neurocenter er et neurorehabiliteringshospital, som har ansvaret for den højt specialiserede rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Herudover varetages den specialiserede neurorehabilitering af patienter fra Region Midt.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire klinikker:

Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed her [xxxxx]
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], [xxxxx] Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks på telefonnr. [xxxxx]

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. juli 2026.
Ansættelsessamtaler forventes af afholdes den 21. juli 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er aktiveret på vores service den 3.6.2026.

Fakta om jobet

  • 03.06.2026
  • Sygeplejerske
  • Midtjylland

Lignende jobs

Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplej...
Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplej...
Adjunkt/lektor søges til Sygeplejerskeuddannelsen ViborgEn god kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en adjunkt/lektor til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober .
Område Viborg
Type Sygeplejerske
Mere info
Sygeplejerske i Herning
Sygeplejerske i Herning
Sygeplejerske til de kommende sundheds- og omsorgspladser i Herning til palliation eller til fast aftenvagt. Du bliver en del af en meget spændende opgave i forbindelse med implementering af de..
Område Herning
Type Sygeplejerske
Mere info
Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen Skive/Højslev
Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen Skive/Højslev
Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
Område Skive
Type Sygeplejerske
Mere info
Sygeplejerske i Herning
Sygeplejerske i Herning
Vil du være med til at løfte fagligheden og fællesskabet?Vores 8 skønne sygeplejersker savner endnu en kollega, der kan være med til at sikre fagligheden i en hverdag fuld af udvikling. Vi lede..
Område Herning
Type Sygeplejerske
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group