Jobsearch.dk i dag
Få yderligere info om stillingen
Dette job er en del af portalens frie indhold.
⚡Se alle oplysninger om jobbet og få direkte adgang til udbyderens kontaktoplysninger.

Konsulent til data, analyse og ledelsesunderstøttelse på social- og beskæftigelsesområdet

Greve Kommune, Greve

Få yderligere info om stillingen
Vil du sammen med gode kollegaer bidrage til at styrke datagrundlaget for ledelsesbeslutninger på social- og beskæftigelsesområdet?

Vi søger en analytisk og nysgerrig konsulent, der sammen med det øvrige sekretariat i Center for Job & Socialservice kan bidrage til at omsætte data til brugbar ledelsesinformation og skabe overblik over komplekse sammenhænge. Du skal i samarbejde med ledere og kolleger bidrage til analyser, styringsinformation og udvikling af datagrundlaget på tværs af social- og beskæftigelsesområdet.

Vi står over for en vigtig udviklingsopgave med store forandringer på beskæftigelses- handicap- og psykiatriområdet, hvor vi ønsker at styrke sammenhængen mellem data, aktivitet, økonomi og resultater. Byrådet har igangsat en proces med at justere kommunens politikker på en række områder, og vi har en ambition om, at flere målrettede data og analyser skal gøre det lettere at følge op på, om vi når de politisk ønskede effekter i politikkerne på beskæftigelses-, social- og psykiatriområdet. Derfor søger vi en kollega, der kan stille de gode spørgsmål til ’plejer’, og har lyst til at være med til at videreudvikle ledelsesinformation, datakvalitet og styringsværktøjer, så de understøtter gode beslutninger i organisationen.

Om jobbet


Du bliver nøgleperson i arbejdet med data, analyse og ledelsesunderstøttelse på social- og beskæftigelsesområdet, og får en vigtig rolle i udviklingen af området sammen med ledelse og kolleger.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle og vedligeholde datagrundlag, nøgletal og ledelsesinformation
  • Udarbejde og videreudvikle dashboards og styringsværktøjer, fx i Power BI
  • Analysere og kvalitetssikre data på tværs af systemer og fagområder
  • Bidrage til udvikling af opgørelser og analyser af aktivitet, økonomi og resultater
  • Understøtte ledelsestilsyn, udviklingsprojekter og beslutningsprocesser med data og analyser
  • Udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer til ledelse og politiske udvalg
  • Understøtte ledere i anvendelsen af data som en del af den daglige ledelse

Kendskab til social- eller beskæftigelsesområdet er en fordel, men vi forventer ikke at du har omfattende erfaring med begge områder. Vi lægger især vægt på din analytiske tilgang og evne til at omsætte data til relevant viden og indsigt.

Om dig


Vi forestiller os, at du har erfaring med analyse, data og ledelsesunderstøttelse – gerne fra en kommune, region eller anden politisk styret organisation.

Det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde med ledelse, konsulenter og driften om et analytisk fokus, og at du kan se potentialerne i sammenhæng mellem data, drift, økonomi og ledelsesbehov. Og at du brænder for at omsætte data til indsigt og understøtte, at indsigten omsættes til handling.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske kompetencer og arbejder struktureret og databaseret
  • Kan omsætte komplekse data til overskuelige analyser og beslutningsgrundlag
  • Har erfaring med dataanalyse, ledelsesinformation eller styring
  • Har blik for datakvalitet og metodisk grundighed
  • Trives med samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer
  • Arbejder selvstændigt, følger opgaver til dørs, og er nysgerrig og undersøgende overfor perspektiver og muligheder.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Power BI, FLIS, og eventuelt fagsystemerne Nexus og Fasit.

Om os


Du bliver en del af et velfungerende sekretariat med fem engagerede og dygtige kolleger, som arbejder med analyse, strategi, udvikling, projekter, ledelsesunderstøttelse og politisk betjening.

Vi arbejder tæt sammen, og bruger aktivt hinandens forskellige kompetencer i opgaveløsningen. Du får derfor både et stort selvstændigt ansvar og et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring og udvikling.

Vi har højt til loftet, god humor (synes vi selv), stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen med mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Samtidig får du et tæt samarbejde med ledelse, økonomifunktioner, fagområder og øvrige nøgleaktører på tværs af organisationen.

Vi sætter pris på det sociale fællesskab, og har en aktiv personaleforening, der arrangerer fælles aktiviteter og arrangementer.

Hvis du vil vide mere 


Vil du høre mere om stillingen, så ring til centerchef Gitte Lind på telefon 20 45 93 25 eller konsulent i sekretariatet Aysun Silan Özdogan: 21 69 60 24. Du kan også læse mere om Greve Kommune og Center for Job & Socialservice på vores hjemmeside www.greve.dk

Forventet tiltrædelse er den 1. november 2026. Vi holder samtaleforløb i to runder. Første samtale finder sted den 16. september 2026, og kandidater der går videre, vil blive inviteret til anden samtale den 22. september 2026. Ansøgningsfristen er den 9. september 2026.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med flexordning. Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den faglige organisation.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er aktiveret på vores service den 10.8.2026.

Fakta om jobet

  • 10.08.2026
  • Administrativ medarbejder
  • Greve

Lignende jobs

Konsulent i Kultur- og Fritidsafdelingen
Konsulent i Kultur- og Fritidsafdelingen
Har du blik for frivillighed på Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet? Så er du måske vores kommende kollega. Er du AC’er med stærke generalistkompetencer og en passion for kultur-, idræts- og fritidsområdet? Vil du være med til at styrke frivilligheden og udvikle samarbejdet mellem kommunen og foreninger, frivillige og kulturinstitutioner?
Område Greve
Type Administrativ medarbejder
Mere info
Studentermedhjælper til Natur- og miljøteamet i Gr...
Studentermedhjælper til Natur- og miljøteamet i Gr...
Vil du være med til at gøre en forskel for vandmiljøet? Og ønsker du et studiejob, hvor du laver lettere myndighedsbehandling og har direkte borgerkontakt? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Natur- og miljøteamet! Om jobbet. Som studentermedhjælper bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for få erfaring med det kommunale arbejde på natur- og miljøområdet.
Område Greve
Type Administrativ medarbejder
Mere info
Pædagogisk og psykologisk rådgivning i Greve søger...
Pædagogisk og psykologisk rådgivning i Greve søger...
Tiltrædelse d. 1. oktober - 37 timer ugentligt. PPR i Greve er en selvstændig enhed i Center for Børn og Familie. Vi samarbejder med dagtilbud, skoler og specialtilbud for børn og unge i alderen 0 til 18 år. Vi har derudover et tæt samarbejde med Sundhedsplejen, Familierådgivning, Greve Familiecenter og Udviklingscenter Greve.
Område Greve
Type Administrativ medarbejder
Mere info
Deltids Mødebooker & Onboarding-specialist hos Cit...
Deltids Mødebooker & Onboarding-specialist hos Cit...
Om os [xxxxx]Group A/S - Din teknologipartner når “digital first” bliver virkelighedHos [xxxxx]Group A/S bygger vi bro mellem idé og implementering. Vi kombinerer stærke digitale løsninger..
Område København NV
Type Administrativ medarbejder
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group