Koordinator til simulatoranskaffelse ved Program Jordbaseret Luftforsvar ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøb...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Koordinator til simulatoranskaffelse ved Program Jordbaseret Luftforsvar ved [xxxxx]

Det er besluttet politisk, at Forsvaret skal opbygge en jordbaseret luftforsvarskapacitet. Arbejdet er i fuld gang, og vi forstærker nu programorganisationen, der skal sikre implementeringen af denne anskaffelse.

Derfor har du nu mulighed for at blive en del af dette spændende program, der både kan tilbyde en udfordrende, afvekslende og til tider også hektisk hverdag, og hvor du i givet fald bliver en af nøglepersonerne i gennemførelsen af det hidtil største våbenindkøb i danmarkshistorien.

Om os

Program Jordbaseret Luftforsvar (JBL) er etableret for at anskaffe og implementere den nye luftforsvarskapacitet til Danmark.

Programmets organisation er centreret omkring otte ’Lines of Efforts’ som er identificeret som værende centrale for programmets gennemførelse.

Denne stilling er placeret i Lines of Efforts Uddannelse og Træning, som koordinator for anskaffelse, implementering og drift af nyt simulatorcenter bestående af simulatorer fra de forskellige anskaffede systemer samt tilhørende undervisningsfaciliteter. Alt sammen grundstenen i en nyetableret Jordbaseret Luftforsvarsskole hos Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.

I programmet ser vi os selv som professionelle, som i dialog med vores kolleger og samarbejdspartnere stræber efter en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi forsøger at skabe et moderne arbejdsklima, hvor omgangstonen er åben og ærlig, og hvor der er plads til individuelle behov.

Om stillingen

Sammen med dine øvrige kollegaer, kommer du til at understøtte Lines of Efforts fremdrift for at anskaffe og implementere det fremtidige jordbaserede luftforsvar.

Helt konkret vil fokus være på at koordinere og styre anskaffelse, implementering og forberedelse til drift af nyt simulator set-up. Målsætningen er at skabe en skole i absolut topklasse indenfor NATO og her vil opbygning og integrering af simulatorer være helt central, da der er anskaffet fire systemer med fire tilhørende simulatorer. Meget af arbejdet er startet, men der er behov for den rigtige kompetence for at sikre at projektet kommer sikkert i mål, samt at der koordineres på tværs af øvrige afdelinger og ikke mindst de operative enheder og brugere.

Helt konkret vil du, blandt andre, skulle løse disse arbejdsopgaver:

  • Projektstyring af simulatoranskaffelse i samarbejde med ejendom, interoperabilitet og sikkerhedsspecialister
  • Sikre afstemning og behov med operative brugere, herunder specifikt skolechefen ved Air Defence Wing
  • Udarbejde analyse for simulatorkoncept
  • Løbende møder og koordinering med eksterne leverandører

Der kan dog være mulighed for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra. Der skal påregnes en mindre rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse som fx cand.scient., cand.oecon. eller tilsvarende. Derudover vil dokumenteret efteruddannelse eksempelvis inden for projektledelse/programledelse, risikostyring, dataanalyse, informations- og konfigurationsstyring og planlægning være relevant i forhold til opgaverne i stillingen.

Stillingen stiller krav til organisatorisk sans, høj faglighed og erfaring med generel program/projektstyring og -samarbejde. Det er derfor en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med store anskaffelsesprogrammer og projekter. Det er ikke et krav, at du har kendskab til luftforsvarsområdet, men det vil være en fordel.

Du er samarbejdsorienteret, struktureret, metodisk, omhyggelig og har gerne indsigt i Forsvarets virke. Din tilgang til opgaverne er både konstruktiv og engageret, og dit samarbejde med et større team er essentielt for at opnå Forsvarets jordbaserede luftforsvarskapacitet inden for den fastlagte tidsramme.

Du trives generelt med et ansvar for egne opgaver, og du følger dem til dørs. Du har en professionel tilgang til opgaverne og sikrer overblik i tilspidsede situationer uden at give køb på din faglighed.

Desuden kan du kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef Uffe Risbjerg Nielsen på telefon[xxxxx]eller på mail [xxxxx]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 23. april 2025. Stillingen ønskes besat den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Samtaler gennemføres løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om [xxxxx]

[xxxxx] (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Ballerup
  • Torsdag den 23. april 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. maj 2026 16
24. maj 2026 16
23. maj 2026 16
22. maj 2026 17
21. maj 2026 16
20. maj 2026 16
19. maj 2026 16
18. maj 2026 17
17. maj 2026 16
16. maj 2026 18
15. maj 2026 16
14. maj 2026 14
13. maj 2026 16
12. maj 2026 14
11. maj 2026 15
10. maj 2026 14
9. maj 2026 18
8. maj 2026 15
7. maj 2026 13
6. maj 2026 10
5. maj 2026 11
4. maj 2026 10
3. maj 2026 12
2. maj 2026 12
1. maj 2026 12
29. april 2026 12
28. april 2026 12
27. april 2026 11
26. april 2026 11
25. april 2026 9