Driftskoordinator til styring af NATO-finansierede Anlægsprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du arbejde med NATO-finansieret infrastruktur og være med til at sikre driften og udviklingen af nogle af Forsvarets vigtigste faciliteter? Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem projekter, økonomi, drift og internationale samarbejdspartnere?

Så kan du være den nye driftskoordinator i NATO-teamet i Udviklings- og Kapacitetssektionen ved Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen er en operativ kommando under Forsvarskommandoen, som bygger, køber, lejer, renoverer og drifter al infrastruktur og bygningsmasse i Forsvarsministeriets koncern. Kommandoen understøtter Forsvaret med de fysiske rammer, der er nødvendige for, at soldater kan uddannes og indsættes til at passe på Danmark og samtidig leve op til vores forpligtelser over for NATO og andre internationale samarbejdspartnere.

Udviklings- og Kapacitetssektionen er en del af Planlægningsafdelingen og arbejder med udvikling, planlægning og koordinering af etableringsprojekter på tværs af Forsvarsministeriets koncern.

I sektionens NATO-team arbejder vi med Danmarks portefølje af NATO-finansierede infrastrukturanlæg gennem NATO Security Investment Programme. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både interne myndigheder i Forsvaret og internationale samarbejdspartnere i NATO.

Sektionen består af både civile og militære medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Den brede sammensætning giver os gode forudsætninger for at løse komplekse opgaver i et miljø med mange interessenter.

Om stillingen
Du vil få en central rolle i forvaltningen af den danske portefølje af NATO-finansierede infrastrukturanlæg, hvor du vil arbejde tæt sammen med projektledere, økonomimedarbejdere og samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • opdatere og vedligeholde den danske NSIP-portefølje i CIRIS (Common Funded Integrated Information System)
  • koordinere oplysninger om økonomi, kontrakter og milestones i samarbejde med projektledere og økonomifunktionen
  • udarbejde og analysere rapporter og dataudtræk fra CIRIS
  • følge op på fremdriften i igangværende projekter frem til aflevering
  • planlægge, lede og deltage i Operation and Maintenance Inspections (OMI) af dansk NATO-infrastruktur
  • planlægge og følge op på vedligeholdelse af dansk NATO-infrastruktur i samarbejde med Etablissement- og Terrænkommandoens vedligeholdelsesorganisation
  • bidrage til øvrige opgaver i sektionen efter behov

Stillingen giver et godt indblik i både NATO’s infrastruktursamarbejde og Forsvarets interne beslutningsprocesser. Der er samtidig gode muligheder for faglig udvikling og for på sigt at få større ansvar inden for området.

Om dig
Du er en samarbejdsorienteret kollega, der kan arbejde struktureret og holde overblik over flere parallelle opgaver. Samtidig har du fokus på at skabe resultater – uden at miste respekten for de processer og samarbejder, der ligger bag.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende
  • arbejder struktureret og analytisk med komplekse opgaver
  • er god til at samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt
  • behersker engelsk på forhandlingsniveau

Det vil være en fordel, hvis du også har:

  • kendskab til NATO og NATO’s organisation
  • kendskab til Forsvaret eller Forsvarsministeriets koncern
  • erfaring med bygge- eller anlægsprojekter og tilhørende processer

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefrådgiver, Henrik Dam på telefon 5085 7184.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 11. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Mandag den 11. maj 2026

Lignende jobs

  • Afdelingsleder til Semler Agro Brønderslev

    Motiveres du af at lede mennesker, skabe stærke samarbejder på tværs af organisationen og gøre en reel forskel for både kunder og medarbejdere? Trives du i en rolle med stor frihed og selvstændighe..
    • Afdelingsleder
    • Brønderslev
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Semler Agro Himmerland & Trige

    Motiveres du af at lede mennesker, skabe stærke samarbejder på tværs af organisationen og gøre en reel forskel for både kunder og medarbejdere? Trives du i en rolle med stor frihed og selvstændighe..
    • Afdelingsleder
    • Nørager
    Få mere info
  • PPR i [xxxxx] søger en områdeleder

    Drømmer du om at være med til at udvikle PPR i [xxxxx] i en mere fællesskabsorienteret retning? Så skal du være en del af et tværfagligt lederteam, som arbejder målrettet med at kvali..
    • Afdelingsleder
    • Nørresundby
    Få mere info
  • Souschef Nørresundby

    Vi er netop blevet en del af en international koncern, og sammen med vores nye ejere ser vi ind i en spændende vækstrejse. Lige nu mangler vi en Souschef til Nørresundby, som har evnen og energien .
    • Afdelingsleder
    • Nørresundby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. maj 2026 6
24. maj 2026 6
23. maj 2026 7
22. maj 2026 6
21. maj 2026 6
20. maj 2026 6
19. maj 2026 6
18. maj 2026 6
17. maj 2026 4
16. maj 2026 4
15. maj 2026 4
14. maj 2026 4
13. maj 2026 4
12. maj 2026 4
11. maj 2026 5
10. maj 2026 5
9. maj 2026 6
8. maj 2026 5
7. maj 2026 5
6. maj 2026 5
5. maj 2026 5
4. maj 2026 5
3. maj 2026 5
2. maj 2026 5
1. maj 2026 5
29. april 2026 5
28. april 2026 5
27. april 2026 5
26. april 2026 5
25. april 2026 5