Jobsearch.dk i dag

Teknisk chef til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

I Fredericia søger vi lige nu efter en ny fagchef for Erhverv, Mobilitet og Byudvikling som kan fortsætte den gode udvikling af både Fredericia by og hele kommunen. Så hvis du har flair for udvikling, og hvis kan du se dig selv spille en hovedrolle i Danmarks centrum – DanmarkC – så skal du endelig ikke tøve men derimod læse videre.

DanmarkC er en ganske præcis beskrivelse af, hvad Fredericia er for en størrelse – nemlig Danmarks infrastruktur-centrum, hvor jernbaner, data og elektricitet, motorvejene E45-E20 og land og vand mødes i en af Danmarks dybeste havne. Fredericia har det meste – ikke mindst et enestående udviklingspotentiale, som vi gerne vil have sat endnu mere i spil. I Fredericia har vi nemlig store ambitioner for vores by og for vores kommune, og det står vi gerne ved.

Som chef for Erhverv, Mobilitet og Byudvikling kommer du helt tæt på direktionen og ind i en strategisk chefgruppe på fire personer under direktøren for Teknik, Klima og Kultur. En chefgruppe som står sammen om opgaven, og hvor åbenhed, troværdighed og ordentlighed er helt centrale værdier, der værnes om.

Du kommer som fagchef også til at stå i spidsen for den samlede ledelse i Erhverv, Mobilitet og Byudvikling, bestående af i alt fire ledere og dig som chef, og du får dermed rig lejlighed til sammen med andre at gøre en markant forskel. At værdsætte en stor berøringsflade og et tæt samarbejde er derfor en nødvendighed, men også det, der gør stillingen særligt attraktiv. I Fredericia tror vi nemlig på fælles løsninger og på at vi sammen kan mere, end vi kan hver for sig!

Udvikling højt på dagsordenen, og som fagchef kommer du til at stå i spidsen for en central del af byens og kommunens fortsatte udvikling samt for opbygningen af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem mange aktører – kollegaer, politikere, erhvervsliv, samarbejdspartnere og borgere – som alle er ambitiøse på byens og kommunens vegne. På trods af der netop er valgt et nyt byråd, er der stadig enighed om visionen for kommunens udvikling i de kommende år. Overskriften er her; ”Fredericia – Fremtidens centrum. For den grønne omstilling. For kulturen. For børnefamilierne”.

Kommunens geografiske placering og infrastruktur giver helt unikke muligheder i netop den grønne omstilling, hvor Fredericia f.eks. stiler efter at blive CO2-negativ i 2033, samtidigt med at Fredericia kan blive centrum for endnu flere grønne jobs.

Kanalbyen Fredericia er i øjeblikket ved at skabe en af Danmarks store bymæssige transitioner, hvor byen og bæltet mødes i en ny og spændende bydel. Det er en enormt vigtig og prioriteret opgave, men den gamle, attraktive fæstningsby må aldrig glemmes i den udvikling, der – alt andet lige – ændrer på byens udtryk og dynamik. Fæstningsbyen er helt unik, og den skal fastholdes og udvikles – også i fremtiden.

Fagområdet Erhverv, Mobilitet og Byudvikling består af de fire afdelinger
Vej og Park består af 13 medarbejdere og en leder. Afdelingen beskæftiger sig med myndighedsbehandling på hele vejområdet samt offentlighedens adgang til natur og strand. Vej og Park er ansvarlige for bestillingen af driftsopgaver til veje, stier, fortove samt på offentlige strande og grønne arealer, herunder Fredericia Vold. Afdelingen udarbejder flere strategier og planer inden for trafiksikkerhed, kollektiv transport og infrastrukturplaner. Derudover vurderes der løbende på trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål både fra virksomheder, borgere og i forbindelse med kommunens egen planlægning.

Plan og Byudviklingbestår af 13 medarbejdere og en leder. Afdelingen arbejder primært med den fysiske planlægning. Det omfatter blandt andet kommuneplan, planstrategi, bymidtestrategi, helhedsplaner og lokalplaner samt arbejdet med kulturarv i planlægningen, herunder fredninger og bevaringsværdige bygninger. Afdelingen er desuden tovholder for arbejdet med byudviklingsområdet Kanalbyen i samarbejde med udviklingsselskabet Kanalbyen og forvaltningens øvrige afdelinger. Den fysiske planlægning er grundlaget for kommunens og byens fysiske udvikling, herunder bosætning, byliv og erhvervsudvikling, og området har derfor stor politisk bevågenhed.
Stillingen som leder af Plan og Byudvikling er pt. vakant, men forventes besat i løbet af efteråret 2026 (ønsket tiltrædelse 1. oktober 2026).

Natur og Miljøbestår af 27 medarbejdere og en leder. Afdelingen arbejder med miljø- og naturbeskyttelse på en række områder Opgaverne omfatter blandt andet drikkevand, jordforurening og miljøregulering af landbrug og industri. Derudover arbejder afdelingen med naturpleje, formidling, drift af kommunale skove, vedligeholdelse af vandløb, varmeprojekter og håndtering af henvendelser fra borgere vedr. støj og røg. Afdelingen har også ansvaret for flere strategier og planer, bl.a. spildvandsplan, stormflodsplan, klimatilpasningsplan, klimastrategi, naturstrategi, vandforsyningsplan, varmeforsyningsplan og kommunens strategi for bæredygtig udvikling.

Afdelingen bidrager til mange tværgående projekter inden for klima og den grønne omstilling.

Byg og BBR består af 17 medarbejdere og en leder. Afdelingen håndterer blandt andet henvendelser, ansøgninger mv. fra borgere, rådgivere og erhvervsliv, som relaterer sig til byggeri, herunder byggetilladelser, dispensationer fra lokalplaner, Bygnings- og Boligregisteret (BBR), udstykningssager mv.

Vi står på et fælles fundament i [xxxxx]
I [xxxxx] står vi sammen på vores ledelses- og medarbejdergrundlag og på vores fælles personalepolitik – se link herunder. I vores personalepolitik er der bl.a. fokus på fleksibilitet – herunder muligheder for hjemmearbejde, og det vil der naturligvis også være i denne stilling. Samtidig er det afgørende for succes i rollen som fagchef, at du er tilstedeværende og synlig i samarbejdet med kollegaer, medarbejdere, politikere og øvrige samarbejdspartnere.

Ledelses- og medarbejdergrundlag
Alle kommunens ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har ved forskellige arrangementer i[xxxxx]drøftet, hvad der kendetegner god ledelse og opgaveløsning på de forskellige niveauer i [xxxxx]. Dette har resulteret i et ledelses- og medarbejdergrundlag. Det fælles grundlag skal fortsat leve, og det er et ansvar, som både direktører chefer skal sikre.

Du kan læse mere om grundlaget herunder:
[xxxxx]
[xxxxx] og personprofil
Den samlede job- og personprofil kan læses via linket herunder;
[xxxxx] du vide mere
Kontakt direktør for Teknik, Klima og Kultur Morten Christensen, [xxxxx], [xxxxx]
Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

[xxxxx] er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. september 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder 1. samtalerunde 18. juni 2026 og 2. samtalerunde 25. juni 2026.
Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal forvente at gennemføre en personprofil, som der vil blive givet feedback på samt at besvare en case.

Ansættelsesudvalg
Direktør for Teknik, Klima og kultur, Morten Christensen
Fagchef for Ejendomme, Drift og Service, Bo Christiansen
Leder af Vej og Park, Henrik Blyt
Leder af Byg og BBR, Jes Bøgelund
Leder af Natur og Miljø, Inger Pabst
Repræsentant for Plan og Byudvikling, Louise Thaysen Raun
TR for IDA og Natur og Miljø, Bjarne Rasmussen
Arbejdsmiljørepræsentant og Byg og BBR, Gorm Thor Treu
Formand for Fredericia Shopping, Jesper Gaarsvig.

Send ansøgning online
[xxxxx] benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på [xxxxx]

Ansøgningsfrist
3. juni 2026.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Driftsleder
  • Fredericia
  • Tirsdag den 30. juni 2026

Lignende jobs

Driftsleder - Vojens
Driftsleder til [xxxxx] – skab struktur, kvalitet og stærke kundeoplevelser Vil du være med til at sikre, at vores butik altid er salgsklar, indbydende og leverer den bedste oplevelse for vores kun..
Område Vojens
Type Driftsleder
Mere info
Driftschef & Kvalitetsansvarlig til Cervera
Med reference til direktøren og som en del af virksomhedens ledelse får du ansvaret for at sikre, at produktion, kvalitet, fødevaresikkerhed og vedligehold fungerer effektivt i hverdagen. Roll..
Område Rødding
Type Driftsleder
Mere info
Driftschef til HJ Grupppen
Forretningsorienteret driftschef søges til HJ Gruppen HJ Gruppen søger en driftschef, der med sin erfaring og god energi kan styrke krydsfeltet mellem forretningen, økonomi, administration og lede..
Område Hele Danmark
Type Driftsleder
Mere info
Operationel Driftschef – Vinterdrift – Afsluttet
Driftsleder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
Område Hele Danmark
Type Driftsleder
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
4. juni 2026 0
3. juni 2026 0
2. juni 2026 0
1. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
4. juni 2026 0
3. juni 2026 0
2. juni 2026 0
1. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
4. juni 2026 1
3. juni 2026 1
2. juni 2026 1
1. juni 2026 1