Jobsearch.dk i dag

Specialkonsulent til styrkelse og udvikling af CBS’ satsning på geopolitik og erhvervssikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Frederiksberg

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem geopolitik, sikkerhed og erhvervsliv? Har du gåpåmod og vilje til at drive og udvikle projekter som skal styrke danske virksomheders robusthed i en geopolitisk brydningstid? Så er du måske vores kommende kollega og specialkonsulent i sekretariatet for Geopolitics & Business Security på CBS.

[xxxxx] (CBS) søger en specialkonsulent til sekretariatet for den strategiske satsning Geopolitics & Business Security (GBS).

GBS har til formål at styrke danske virksomheders og lederes evne til at navigere i en mere usikker og geopolitisk kompleks verden. Initiativet samler og udvikler forskningsbaseret viden om geopolitik, økonomisk sikkerhed og samfundsrobusthed og fungerer som en platform for samarbejdet mellem erhvervsliv, myndigheder og CBS’ forskere. Målet er at bidrage til mere robuste virksomheder og et stærkere samfundsmæssigt beredskab i Danmark, Norden og Europa.

Stillingen er forankret i et mindre sekretariat, som understøtter prodekanen for GBS og de tilknyttede forskningsmiljøer.

Dine kommende opgaver

Som specialkonsulent får du en central rolle i opbygningen og driften af GBS. Stillingen kombinerer strategisk udvikling, analyse, interessenthåndtering og administrativ drift. Du vil få ansvar for at drive og udvikle selvstændige opgaver og indsatsområder i tæt samarbejde med ledelse, forskere og eksterne samarbejdspartnere, og du vil få mulighed for aktivt at præge udviklingen af initiativets aktiviteter, samarbejder og strategiske retning.

Dine hovedopgaver vil omfatte:
  • Bidrage til implementering af forretnings- og kommunikationsplaner.
  • Yde strategisk rådgivning, herunder udarbejdelse af sagsforberedelser, notater og beslutningsoplæg til ledelsen.
  • Sikre løbende evaluering, rapportering og opfølgning på aktiviteter og impact.
  • Opbygge og vedligeholde netværk til virksomheder, myndigheder, politiske aktører og fonde i ind- og udland.
  • Bidrage til fundraising, herunder udvikling af fondsansøgninger og koncepter for nye forskningsaktiviteter.
  • Planlægge og gennemføre seminarer, workshops, konferencer og øvrige netværksaktiviteter.
  • Understøtte drift og administration, herunder budgetopfølgning og generel koordination.


Om dig

Vi søger en kandidat, der trives i en rolle med stort selvstændigt ansvar og som motiveres af at være med til at opbygge en strategisk satsning fra bunden. Du arbejder struktureret og har blik for både strategi, relationer og eksekvering, og du formår at drive processer fremad i et miljø med mange interessenter og parallelle aktiviteter.

Det er vigtigt, at du kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem forskning, administration og eksterne samarbejder, og at du trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder fra udviklings- og koordineringsopgaver til mere strategiske og udadvendte aktiviteter. Samtidig forventes det, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og bidrage aktivt til at udvikle nye aktiviteter, samarbejder og arbejdsgange i takt med initiativets udvikling.

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant akademisk uddannelse og flere års relevant erhvervserfaring – gerne fra en offentlig myndighed, interesseorganisation, tænketank eller lignende.
  • Har indsigt i og forståelse for opgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser i politisk styrede, offentlige organisationer, så du kan tilrettelægge, koordinere, facilitere og implementere processer med blik for både struktur, kultur, detaljer og deadlines.
  • Har veludviklede strategiske og analytiske færdigheder, så du kan løse opgaver på et højt fagligt niveau.
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk og kan formulere komplekse problemstillinger klart og professionelt til forskellige målgrupper.
  • Arbejder struktureret og har en høj arbejdskapacitet, sans for detaljen og gode samarbejdsevner.
  • Er omstillingsparat og har en proaktiv tilgang til arbejdet og opgaveløsningen.
  • Har gode relationelle færdigheder og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.
  • Har indsigt i forsvars-, sikkerheds- og/eller geopolitik og følger løbende internationale udviklinger.


Det er en fordel, hvis du:
  • Har erfaring med fundraising og fondsansøgninger.
  • Har arbejdet i krydsfeltet mellem forskning, myndigheder og erhvervsliv.
  • Har erfaring med planlægning af større arrangementer og netværksaktiviteter.


Om os

Du kommer til at arbejde på CBS’ campus i hjertet af Frederiksberg og bliver en del af Geopolitics & Business Security sekretariat. Sekretariatet er en lille enhed i vækst, med en videnskabelig assistent, to studentermedhjælpere og en faglig leder som står for den daglige drift. Du vil referere til den faglige leder.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central rolle i en strategisk satsning med betydelig samfundsmæssig relevans, hvor du får mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem forskning, erhvervsliv og sikkerhedspolitik. Du vil indgå i et tæt samarbejde med prodekanen, forskere og eksterne aktører og få indflydelse på udviklingen og positioneringen af CBS’ arbejde med geopolitik, sikkerhed og ledelse. Stillingen giver mulighed for faglig fordybelse og ansvar i et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø på CBS.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er 37 timer om ugen, hvoraf aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg.

GBS er tilknyttet Institut for Business Humanities and Law (BHL), hvorfor stillingen forankres her. BHL er organiseret i tre forskningsenheder: Entrepreneurship, Ethics and Leadership, Governance, Culture and Learning samt CBS Law. Instituttet rummer bred tværfaglig ekspertise inden for bl.a. statskundskab, sociologi, filosofi, historie, jura og ledelse. Fælles for forskningen på BHL er et fokus på mennesket og dets organisering i forskellige kontekster – herunder erhverv, økonomi, samfund og virksomheder. Instituttet indgår desuden i en række tværgående samarbejder på CBS, herunder GBS.

Arbejdsstedet er Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte faglig leder Therese Osvoll på [xxxxx] eller telefon +[xxxxx]i tidsrummet tirsdag-torsdag kl. 10:00-12:00.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med CV og evt. eksamenspapirer.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026.

Første- og anden samtale forventes afholdt i uge 24.

Vi sigter mod at kunne besætte stillingen 1. september.

CBS har en strategisk målsætning om at fremme diversiteten i vores organisation. Alle interesserede, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Konsulent
  • Frederiksberg
  • Onsdag den 27. maj 2026

Lignende jobs

Senior Business Consultant, Product Owner AML, [xx...
Do you have experience as a Product Owner within AML and a strong understanding of banking operations? If so, this role could be the right opportunity for you. We are looking for a Product Owner to..
Område København
Type Konsulent
Mere info
Associate Consultant, [xxxxx] Application Services
At [xxxxx], we are looking for recent graduates with a bachelor’s degree who want a challenging, social and developing start to their career as an Associate Consultant. Are you excited by the .
Område København
Type Konsulent
Mere info
Strategy Consultant
Who We AreVML, part of WPP, is a leading creative company that combines brand experience, customer experience, and commerce, creating connected brands to drive growth. VML is celebrated for its i..
Område København Ø
Type Konsulent
Mere info
German Speaking Rail Consultant
Konsulent søges til organisation/virksomhed i 2300 København S
Område København S
Type Konsulent
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
27. juni 2026 0
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
24. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
27. juni 2026 0
26. juni 2026 0
25. juni 2026 0
24. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
27. juni 2026 5
26. juni 2026 5
25. juni 2026 5
24. juni 2026 5