Jobsearch.dk i dag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Klinisk assistent/læge til Hæmatologisk Forskningsafsnit, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gistrup

Vi søger en klinisk assistent til ansættelse i en 1-årig stilling fra den 1. september 2026 eller efter aftale. Der vil være mulighed for forlængelse.

Hvis forskning, undervisning og hæmatologi har din interesse, og du ønsker at være en del af et godt forskningsmiljø, så er stillingen som klinisk assistent måske noget for dig.

Ansættelse og arbejdsopgaver
Din ansættelse vil være i hæmatologisk forskningsafsnit, hvor du vil få dit eget forskningsprojekt i samarbejde med vejledere fra afdelingen. Du bidrager selv til at definere indholdet i din forskning inden for rammerne af afdelingens kompetencer og ressourcer. Du bliver en del af vores kliniske epidemiologiske forskningsgruppe, hvor aktiv deltagelse i interne møder og undervisningsaktiviteter forventes. Din egen forskning inkl. samarbejde vil omfatte ca. 60% af arbejdstiden men vil veksle afhængig af øvrige opgaver.

Desuden vil du indgå i teamet for Personlig Medicin-projektet (PM). Her udredes patienter med hæmatologisk kræft, hvor den primære behandling har svigtet, eller hvor der ikke er en standard behandling. Undersøgelserne involverer genom sekventering af tumor. I samarbejde med teamet for personlig medicin vil du bidrage til forståelsen af de individuelle analyseresultater. Opgaven kan kræve grundig litteratursøgning og kritisk læsning, som diskuteres ved PM møder. Opgaver med PM vil omfatte ca. 20% af din arbejdstid men vil være afhængig af patienternes behov for undersøgelse.

Hæmatologisk afdeling bidrager til undervisning af medicinstuderende på 7. og 8. semester fra Aalborg Universitet. De studerende skal lære klinisk hæmatologi og intern medicin og er på klinik ophold i små grupper af 4-6 studerende i 6 uger. Som klinisk assistent består dine opgaver i at bidrage til planlægningen af semesterundervisningen. Forskningsafsnittet har også specialestuderende, hvor du kan være medvejleder på forskningsprojekter i samarbejde med afdelingens professor, ph.d.-studerende og lektorer. Opgaverne i forbindelse med medicinstuderende vil omfatte 20% af arbejdstiden.

Dine kvalifikationer:

  • Læge, minimum gennemført KBU i Danmark
  • Klinisk erfaring indenfor intern medicin
  • Undervisningserfaring ikke et krav men en fordel
  • Forskningserfaring ikke et krav men en fordel
  • Et godt overblik og arbejder struktureret
  • Stærke mundtlige og skriftlige engelskkundskaber
  • Positiv og humoristisk

Vi tilbyder:

  • Et tværfagligt og veletableret forskningsmiljø
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads
  • Et arbejde med eget ansvar og plads til faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, som vi til stadighed har fokus på

Om os

Vi ønsker faglig udvikling for dig og vores afdeling til gavn for de hæmatologiske patienter. Vi støtter op om selvstændig forskning og hjælper og vejleder gerne i processen med projektplanlægning og ansøgninger. Ansættelsen kan inkludere skrivning af ph.d.-protokol, hvis det har interesse. Du vil blive en del af et større forskningsafsnit bestående af mange forskellige faggrupper, som på hver deres måde arbejder med forskning indenfor hæmatologi. Vores forskere er studerende, ph.d.-studerende, molekylærbiologer, statistikere, bioanalytikere og sygeplejersker. Vores forskning inkluderer desuden en selvstændig klinisk forskningsenhed (KFE), som driver firmainitierede protokoller.

Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til alle, og vi prioriterer udvikling og trivsel af både den enkelte og fællesskabet, og vi glæder os til tage imod nye kollegaer. Du vil blive grundigt introduceret til undervisningsopgaver og personlig medicin, hvor du vil sparre med kolleger. Vi vægter desuden plads til humor og socialt samvær højt. Vi er optaget af at skabe god trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab.

Aalborg Universitetshospital er et af fire højt specialiserede universitetshospitaler i Danmark. Det fungerer som et fælles samarbejde indenfor sundhedsvæsenet mellem Region Nordjylland og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Det tætte samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har til formål at sikre sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation på internationalt niveau i Nordjylland.

Hæmatologisk Afdeling undersøger og behandler patienter med blodsygdomme (hæmatologiske sygdomme), fx lymfekræft, leukæmi og knoglemarvskræft. Afdelingen er højt specialiseret og har en betydelig forskningsaktivitet indenfor mange sygdomme.

Forskningsafsnittet, som hører under hæmatologisk afdeling, er dedikeret til forskningsprojekter indenfor eksperimentel og klinisk hæmatologi. Vi er aktivt involveret i Klinisk Kræftforskningscenter (KKFC) og samarbejder bredt med øvrige specialer på hospitalet.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Marianne Tang Severinsen, mail: m.severinsen@rn.dk, mobil: 20842869.

Praktisk

Stillingen er 1-årig med mulighed for forlængelse og til besættelse den 1. september 2026. Ansøgningsfristen er 5. juli 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 28. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Gistrup.

Jobbet er aktiveret på vores service den 8.6.2026.

Fakta om jobet

  • Læge
  • Gistrup
  • Søndag den 05. juli 2026

Lignende jobs

Capio Privathospital, Aalborg søger Operationssyge...
Capio Privathospital, Aalborg søger Operationssyge...
Vil være en del af vores velfungerende og fagligt engagerede team?På Capio vægter vi arbejdsglæde og højt fagligt engagement. Det gør vi fordi, at arbejdsglæde og faglighed skaber de bedste betin..
Område Aalborg
Type Læge
Mere info
Introduktionslæger til Almenpsykiatrisk Afdeling, ...
Introduktionslæger til Almenpsykiatrisk Afdeling, ...
Læge søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
Område Aalborg
Type Læge
Mere info
Reservelæge (uklassificeret) søges til Ortopædkiru...
Reservelæge (uklassificeret) søges til Ortopædkiru...
Læge søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
Område Aalborg
Type Læge
Mere info
Introlæge til Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling,...
Introlæge til Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling,...
Læge søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
Område Aalborg
Type Læge
Mere info
Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group