Jobsearch.dk i dag

Overlæger til Patologi, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

To stillinger som overenskomstansat overlæge er ledig til besættelse pr. 1. september eller efter aftale. Stillingerne er på fuld tid 37 timer pr. uge.


En stilling ønskes besat med kollega, der vil deltage i mammapatologien, da den ene af vores mammapatologer overgår til cheflægestillingen på afdelingen. Det vil derudover være ønskeligt med interesse indenfor gyn-, hud- eller gastrointestinal patologi.

En stilling ønskes dedikeret til vores ØNH-team, der også varetager metastaseudredning med lunge- og leverbiopsier samt lymfeknudediagnostik (fraset lymfomer). Det vil desuden være ønskeligt med interesse for – og gerne erfaring med – cytologi, da vi arbejder med justering af de cytologiske procedurer med henblik på senere digitalisering.

Hvem er vi

  • Vi arbejder med en blød subspecialisering, hvor hver overlæge primært beskæftiger sig med 1 – 2 (evt. 3) organsystemer med mulighed for særligt ansvar indenfor ét område, inkl. udvikling og kvalitetssikring indenfor området.
  • Vi indgår i regionalt samarbejde om at indføre digital patologi, og har indført digital mikroskopi i begrænset omfang, som vi ønsker at udbygge så hastigt, det er muligt.
  • Vi tilstræber fleksibel arbejdstid, i den udstrækning arbejdet tillader det og har flere modeller, der aftales inden for det enkelte team i samråd med afdelingsledelsen.
  • Afdelingen er akkrediteret i mamma, som det første område, og arbejder i den sammenhæng med mere systematisk videreuddannelse af personalet.

Hvem er du

  • Vi ønsker, at du vil være med til at løfte opgaven og videreudvikle patologien såvel i daglig diagnostik som indenfor forskning og uddannelse.
  • Du vil indgå i en lægegruppe, der vægter faglig sparring højt. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at drøfte faglige problemstillinger og løsninger.
  • Det forventes desuden, at du aktivt deltager i samarbejdet med at løse instituttets øvrige opgaver, herunder udskæring, frysesnitsundersøgelse og uddannelse.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse for overlæge.

Om Patologi Viborg

Vi holder til på [xxxxx], og har tilknyttet satellit-funktion på Regionshospitalet Gødstrup. Satellitten er bemandet med en patolog og to bioanalytikere 2 dage om ugen til varetagelse af frysefunktion og on site EBUS-undersøgelser
Patologi i Viborg har et optageområde på ca. 600.000 indbyggere, og dækker et bredt spektrum af sygdomme med stort udbud af hud-, gastro-, mamma-, uro- og gynækopatologi, og varetager desuden øre-næse-hals- og lungepatologi (biopsier) samt ortopædkirurgisk patologi og metastaseudredning.
Instituttet servicerer [xxxxx] og Regionshospitalet Gødstrup samt de praktiserende speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder samt Skanderborg/Horsensområdet, og varetager desuden urologien fra Randers og Horsens med et forventet prøveindtag på ca. 60.000 rekvisitioner årligt.
Patologi Viborg er et mellemstort institut med ca. 75 ansatte. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor der både fysisk og praktisk er kort afstand mellem de forskellige faggrupper. Lægegruppen består af 7 overlæger, 7 afdelingslæger og 7 uddannelseslæger, der søger nye kolleger.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med et godt samarbejde indenfor lægegruppen såvel som mellem de forskellige faggrupper og med vores samarbejdspartnere.
Der tilstræbes en høj grad af medindflydelse på arbejdsgange og opgaveløsning på alle niveauer med samtidigt fokus på, at de regionale, nationale og internationale retningslinjer til stadighed følges.

Vi ser frem til at høre fra dig, og håber på en inspirerende samtale om gensidige forventninger.

Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til : Indtil 31 maj cheflæge Steen Jensen på tlf[xxxxx]. Fra 1 juni tiltrædende cheflæge Anna Poulsgaard Frandsen tlf[xxxxx]

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal være os i hænde senest 10. juni 2026 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland.

Du bedes angive i din ansøgning, hvilke områder du helst vil arbejde indenfor.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted ultimo juni 2026.

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved [xxxxx], læs mere om den samlede hospitalsenhed Her
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved [xxxxx], Patologi.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Læge
  • Midtjylland

Lignende jobs

Vil du være med til at gentænke uddannelse på et h...
Vil du være med til at gentænke uddannelse på et h...
Læge søges til organisation/virksomhed i 7400 Herning
Område Herning
Type Læge
Mere info
Spændende introduktionsstillinger med karrierepote...
Spændende introduktionsstillinger med karrierepote...
Har du lyst til et spændende og udfordrende forløb i psykiatrien, og vil du være med til at præge kulturen i Psykiatri på Regionshospitalet Gødstrup – så skal du søge en introduktionsstilling hos o..
Område Herning
Type Læge
Mere info
Cheflæge til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt
Cheflæge til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt
Vil du tage et fælles ledelsesansvar for en dynamisk og kompleks akutafdeling i et tæt og tillidsfuldt makkerskab med chefsygeplejersken? Kan du sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og gode patient..
Område Viborg
Type Læge
Mere info
Cheflæge til Akutafdelingen, [xxxxx]
Cheflæge til Akutafdelingen, [xxxxx]
Vil du tage et fælles ledelsesansvar for en dynamisk og kompleks akutafdeling i et tæt og tillidsfuldt makkerskab med chefsygeplejersken? Kan du sikre høj kvalitet, patientsikkerhed og gode patient..
Område Midtjylland
Type Læge
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group