Jobsearch.dk i dag

Højskolelærer søges til det specialpædagogiske område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odder

Har du erfaring med specialundervisning og at skabe lærings- og dannelsesrum, hvor alle kan deltage og bidrage? Og bærer du en drøm om og en lyst til at blive en del af en højskolehverdag og et højskoleliv på Danmarks rummeligste højskole? Kan du begejstre elever og gøre dem levende optaget af fag, livet og mulighederne, og kan du formidle din viden og kunnen på en nærværende måde, der balancerer det faglige og menneskelige med en perspektivering af fagenes både kulturelle og personlige betydning - i et forpligtende fællesskab med stærke relationer? Så er dette måske noget for dig?

Vi søger en engageret højskolelærer, der kan indgå i et team af undervisere på vores primære hovedfag: BPA-akademiet, Voksenliv med handicap, men også Torsdags-café, som vi har i støbeskeen til det kommende semester. Du vil blive en del af et fagområde, der er helt centralt på [xxxxx] og med flere nye i teamet, står fagområdet helt naturligt til at gentænkes.

Vi har mellem 10-25 elever, der tager hele eller en del af deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Du vil som en del af din ansættelse få et særligt ansvar i at systematisere og udvikle kvaliteten af vores STU-forløb på [xxxxx] sammen med gode kolleger og bygge bro til de kommuner, vi samarbejder med.

[xxxxx] er en almen folkehøjskole for alle, hvor vi vægter samspillet mellem mennesker med vidt forskellige liv og muligheder og har et særligt ansvar for mennesker med handicap. Hele højskolens virke bygger på værdighed, myndighed og solidaritet, som er værdier vi har med os i alt, hvad vi gør.

Da ca. 85 af vores 215 elever har et handicap er specialundervisning en væsentlig del af en højskolelærers forpligtelse. Det betyder, at det som underviser er centralt, at man er i stand til at indtænke tilpasninger til forskellige fysiske og kognitive funktionsniveauer i undervisningen. Vi kræver ikke specifikke forudsætninger, men lyst og vilje til, og erfaring med, at arbejde med de metoder, som fremmer den enkelte elevs læring og et genuint inkluderende undervisningsmiljø.

Om Hovedfagene: BPA-akademiet, Voksenliv med handicap og Torsdagscafé
Fagenes formål er at give eleverne - især elever med større fysiske handicap - indsigt i og forudsætninger for at leve et selvstændigt liv ud fra de forudsætninger, den enkelte har. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse og stillingtagen i deres eget liv bl.a. mht. den type hjælp, de enten allerede modtager eller fremover skal modtage og det indhold i hverdagen, de ønsker.

Undervisningen skal endvidere udvikle elevernes kompetencer til at indgå ligeværdigt, ansvarsfuldt og reflekteret i de hjælperelationer, der er en del af deres liv. Eleverne skal have indsigt i rettigheder og pligter i forbindelse med de forskellige former for hjælpeordninger, de vil få fremover, uanset hvilken boform de vælger.

Vi udbyder en lang række andre fag, både hovedfag og modulfag, der er relevante i STU og med specialundervisning, f.eks. faglige færdigheder, ridning, digitale fortællinger, mad uden mor, køn, kærlighed og seksualitet, få styr på dit shit, tilpasset idræt og svømning.

Vores forventninger
Vi forventer, at du har humor, er fagligt dygtig og har lyst til at undervise i en mangfoldig elev- og lærerflok, samt at du er igangsættende, tålmodig og optimistisk. Vi forventer, at du kan afstemme undervisningen efter elevernes forudsætninger og ambitionsniveau. Det er vigtigt for os, at du er fleksibel, god til at formidle både praktisk og teoretisk samt god til at samarbejde med kolleger på kryds og tværs, og at du kan genkende dig selv i flere af nedenstående punkter.

Du … :

  • har en solid faglighed og erfaring indenfor det specialpædagogiske område og kan omsætte det i fag- og undervisningsindhold.

  • er didaktisk idérig og velfunderet

  • har lyst til at skabe genuin inklusion på en almen folkehøjskole

  • har evne for og lyst til at systematisere og kvalitetssikre STU-forløb på [xxxxx] i samarbejde med kolleger og eksterne aktører

  • har lyst til at holde dig opdateret i forhold til viden, forskning og udvikling på det specialpædagogiske område, og særligt STU

  • lægger vægt på at indgå i højskolen som skoleform og demokratisk institution


Andre fag
Som det fremgår af vores hjemmeside, [xxxxx] vi mange fagområder, så skriv gerne, hvis der er andre fag, du kan dække eller synes du har noget særligt at bidrage med.

Højskolelærer på [xxxxx]:
Som højskolelærer på [xxxxx] består ca. halvdelen af din stilling af undervisning og forberedelse, herunder også studieture, sommerkurser og fagdage. Herudover kommer samværsdelen, som bl.a. dækker over dag- og weekendvagter, samvær og sociale arrangementer, møder, udvalgsarbejde, koordinering og planlægning, særlige arrangementer, fagrelaterede kontakter uden for huset, udvikling samt kontaktlærerarbejde med eleverne.

Kontaktlærerarbejdet er en af højskolelærernes vigtigste funktioner. Alle fastansatte lærere er sammen med en anden lærer tilknyttet en bordgruppe med ca. 16 elever. Hver lærer er vejleder for ca. 7 elever. Lærere og elever mødes bl.a til morgenmad og frokost. Derudover er der et ugentligt møde i bordgruppen. Hovedoverskrifterne for kontaktlærerarbejdet er: vejledning, omsorg og nærvær, praktisk og pædagogisk hjælp, udslusning, supervision af borger/assistentgrupper, forældresamarbejde og kontakt til diverse instanser.

Praktisk:
Stillingen aflønnes efter “Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler”. Du kan læse mere på Højskoleforeningens hjemmeside: [xxxxx] [xxxxx] ansøgning via mail på: [xxxxx] Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag d. 8/6, og der vil blive afholdt samtaler tirsdag d. 23/6.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og med tiltrædelse 1. august 2026.

Yderligere oplysninger og svar på eventuelle spørgsmål hos:

Viceforstander, Marianne Borum Thorhauge, tlf.: [xxxxx], mail: [xxxxx] Søren Møllgaard Kristensen tlf.: [xxxxx], mail: [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odder.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Lærer
  • Odder
  • Mandag den 08. juni 2026

Lignende jobs

Lærer til undervisning i matematik samt som matema...
Vil du arbejde på en skole, hvor faglighed, fællesskab, fremsyn og trivsel for alle er bærende værdier? Motiveres du af at gøre en reel forskel for elevernes læring – både gennem undervisning og ve..
Område Østjylland
Type Lærer
Mere info
Lektor i Sundhedspsykologi, med særligt fokus på M...
[xxxxx] på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en lektor i Sundhedspsykologi og Klinisk Sexologi pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt deref..
Område Århus C
Type Lærer
Mere info
Lektor i Sundhedspsykologi, med særligt fokus på M...
Institut for Klinisk Medicin på [xxxxx]s sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en lektor i Sundhedspsykologi og Klinisk Sexologi pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt der..
Område Århus N
Type Lærer
Mere info
Matematikunderviser
Fagligt dygtig og betydende voksenVi søger en lærer med linjefag i matematik, som brænder for at formidle sit fag, og som kan favne elevernes mange forskellige niveauer – både sprogligt og fagl..
Område Horsens
Type Lærer
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
19. juni 2026 0
18. juni 2026 0
17. juni 2026 0
16. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
19. juni 2026 0
18. juni 2026 -1
17. juni 2026 0
16. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
19. juni 2026 2
18. juni 2026 2
17. juni 2026 1
16. juni 2026 1