Jobsearch.dk i dag

Vikarstilling: Generalist (barselsvikar) til politikudvikling inden for klimatilpasning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København K

Vil du være med til at understøtte regeringen i at styrke Danmarks klimatilpasning? Har du lyst til at udvikle ny politik i tæt samarbejde med andre ministerier? Og har du lyst til at levere minister- og regeringsbetjening på højt niveau og arbejde med politikudvikling inden for klimatilpasning?

Så er der et job for dig i kontoret for Kyst- og Klimatilpasning i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement.

Alsidigt job med stort ansvar – hvad kommer du især til at arbejde med?
I kontoret Kyst- og Klimatilpasning arbejder vi bredt med udviklingen af nye initiativer med henblik på at gøre Danmark mere robust overfor klimaforandringerne i form af mere nedbør, flere stormfloder og stigende grundvand. Det er et område med stort politisk bevågenhed og komplekse udfordringer. Du vil komme til at spille en rolle på et vigtigt område, som er i rivende udvikling og afgørende for fremtiden.

En af kontorets vigtigste opgaver ligger inden for kystbeskyttelse, hvor Miljø- og Ligestillingsministeriet bl.a. er ansvarlig for opfølgningen på Aftale om accelerationspakke for kystbeskyttelse og formuleringen af en Klimatilpasningsplan II. Stillingens konkrete opgaveportefølje vil blive sammensat ved opstart, men du vil få en bred sammensætning af minister- og regeringsbetjening på området.

Du forventes at kunne arbejde effektivt og tilrettelægge, styre og drive processer, og i den forbindelse sikre, at sagerne kommer hele vejen rundt og bliver belyst fra alle vinkler – både fagligt, økonomisk og politisk. Du skal kunne skrive og fremlægge sager præcist og med klart blik for det væsentlige. Vi lægger vægt på, at du kan samarbejde godt med såvel dine kollegaer i departementet som styrelser, interessenter og andre ministerier.

Dagligdagen i kontoret er præget af, at der ofte er mange bolde i luften, der skal håndteres på én gang, så det forventes, at du trives med en omskiftelig arbejdsdag. Du vil komme til at arbejde i centraladministrationen, hvor mange vigtige beslutninger tages, og du får med jobbet mulighed for at være med til at gøre en forskel.

Som en del af kontoret Kyst- og Klimatilpasning vil du arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer på tværs af fagligheder, hvor vidensdeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer et socialt og inkluderende arbejdsmiljø med faglig udvikling og fælles aktiviteter.

Hvad forventer vi af dig?
Du har en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en kommune eller centraladministrationen. Det er ikke en forudsætning, at du kender til klimatilpasningsområdet.

Vi ønsker en kollega, som kan opfylde nedenstående punkter:

  • Har forståelse for den politiske kontekst og har et ønske om at levere på et højt fagligt niveau.
  • Kan agere som projektleder, der sikrer fremdrift og sammenhæng i arbejdet fra udarbejdelse af konkrete beslutningsoplæg og besidder et stort overblik.
  • Har stærke samarbejdsevner, kan effektivt styre og drive komplekse processer, koordinere og skabe resultater ved at arbejde struktureret og målrettet. Du trives i en hverdag med skiftende prioriteringer og varierende opgaver.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist.
  • Bidrager som holdspiller, men er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar. Du er imødekommende, får energi af at præstere som en del af et team og sætter pris på et godt kollegaskab, hvor vi løfter i flok.

Vi tilbyder dig:

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessentkreds.
  • Politikudvikling på et politisk prioriteret område.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og et udbredt samarbejde om opgaveløsningen.
  • Gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde, alt efter hvad opgaverne tillader.
  • Et kontor med god stemning, hvor vi arbejder sammen om at løse opgaverne og bakker hinanden op.

Hvem er vi?
I Miljø- og Ligestillingsministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Desuden arbejder vi for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer, så alle har reelt lige rettigheder og muligheder for at udfolde sig og deltage i samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den enhver tid siddende regering.

Vi har fokus på god ledelse, og sammen arbejder vi ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling bl.a. have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Der er tale om et barselsvikariat af 6 måneders varighed med mulighed for forlængelse.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 15. august 2026.

Kontakt os gerne
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Anne Gammelby Lodberg på tlf. [xxxxx]eller på mail [xxxxx]

Du kan også læse mere om karriere og Miljø- og Ligestillingsministeriet på [xxxxx]

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse m.m. senest søndag den 31. maj 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 31. maj 2026

Lignende jobs

Øvrige i København
For Sunrise Medical beliggende i Taastrup, søger [xxxxx] en udekørende servicetekniker til at varetage reparationer, og service opgaver hos kunder i deres hjem, plejehjem, bosteder osv.sunri..
Område København
Type Øvrige
Mere info
Sabbatår hos en tech-virksomhed: Kvikke hjerner sø...
Hos Digital Disruption Media driver vi nogle af Skandinaviens største digitale platforme inden for bolig, erhverv og job. Vi søger nu én usædvanligt skarp sabbatårskandidat til at arbejde i 1-2 år.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Hos Digital Disruption Media driver vi 12 store digitale platforme inden for bolig, erhverv og job i Skandinavien og Europa. Vi lever af data. Derfor søger vi en teknisk stærk studentermedarbejder, som vil være med til at bygge vores næste generation af datamotorer og AI-løsninger. Dine opgaver.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Restaurant & banquet Manager, Scandic Sluseholmen
Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at tage fat, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant & Banquet Manager på Scandic Sluseholmen. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
Område København
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+1.000 jobudbydere bruger vores services

+10.000 jobsøgere
+1 mio. leads årligt
+1.500 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group
Markedsdata

Graf 1

Datatitel for nye annoncer

Nye annoncer databeskrivelse

Dato Antal nye annoncer
23. juni 2026 0
22. juni 2026 0
21. juni 2026 0
20. juni 2026 0
Graf 2

Datatitel for inaktive annoncer

Inaktive annoncer databeskrivelse

Dato Antal inaktive annoncer
23. juni 2026 0
22. juni 2026 0
21. juni 2026 0
20. juni 2026 0
Graf 3

Datatitel for tilgængelige annoncer

Tilgængelige annoncer databeskrivelse

Dato Antal tilgængelige annoncer
23. juni 2026 1
22. juni 2026 1
21. juni 2026 1
20. juni 2026 1