Jobsearch.dk i dag

Vil du bidrage med strategisk campusplanlægning og projektudvikling til de fysiske rammer på Københavns Universitet, ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

I KU BYG søger vi flere engagerede kollegaer som projektledere indenfor udvikling og planlægning på tværs af Københavns Universitets campusser, bygninger og arealer med ca. 1,1 mio. m² bygningsareal.

Kompetencer inden for tværgående planlægning

Som projektleder i Plan arbejder du med det tværgående strategiske udviklings- og planlægningsarbejde, der skal udgøre grundlaget for beslutninger, prioriteringer og rammesætning for de enkelte bygge- og vedligeholdelsesprojekter, der gennemføres af andre afdelinger i KU. Det er relevant med erfaringer inden for planlægning i større skala med til tider stor kompleksitet, og dine kompetencer kan være opnået i mange forskellige sammenhænge.

Stort overblik og mange samarbejdsflader

Ansvarsområderne forudsætter, at du trives med en bred vifte af samarbejdsrelationer, at du formår at "springe i skala" mellem udvikling, planlægning og detaljer, og samtidig evner at omsætte komplekse sammenhænge til et let forståeligt sprog. Det er afgørende, at du har et særligt blik for inddragende processer og kommunikation på tværs af fagligheder og organisation, hvor du bliver garanten for, at brugerne kan genkende deres oprindelige behov, når deres løsning står færdig. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med mange engagerede kollegaer og gode muligheder for videndeling.

Vi drømmer om, at du har noget af følgende med i bagagen

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, der tilsammen har givet dig solide kompetencer inden for udvikling og planlægning på bygningsområdet samt projektledelse i de tidlige faser (projektudvikling og ‑modning)

  • Erfaring med rammesætning og organisering af projekter i komplekse organisationer

  • Stærke analytiske kompetencer og evne til at strukturere og omsætte scenarier for campusudvikling og bygningstransformation til beslutningsgrundlag 

  • Konkrete erfaringer opnået i en byggefaglig kontekst - som f.eks. bygherre, driftsherre, bygherrerådgiver, faglig rådgiver

  • Kendskab til planlægningsarbejde på bygningsområdet, herunder planlægning i større skala samt areal-, kapacitets- og flowanalyser

  • Erfaring med planlægning og facilitering af brugerprocesser, afklarings- og beslutningsprocesser, herunder forandrings- og organisatoriske processer

  • Gerne erfaring fra store og/eller politiske organisationer

  • Stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner på tværs af faggrupper samt erfaring med at formidle teknisk komplekst materiale i beslutningsoplæg og afrapportering

  • Nysgerrighed, gå‑på‑mod og lyst til løbende kompetenceudvikling – både egne og organisationens – inden for planlægning, byggeri og vedligehold

  • Gode samarbejdsevner med fokus på at opbygge og vedligeholde tillidsbaserede relationer

  • Erfaring med bygherreopgaver, fx strategisk planlægning, projektledelse, tværgående budgettering og økonomistyring, byggejura samt analyser i komplekse organisationer

  • Gerne en projektlederuddannelse og erfaringer med projektarbejde

  • Indsigt i bygnings‑ eller planlægningsfaglig praksis er en fordel (men ikke et krav) 

Det indebærer opgaver, hvor du fx skal være god til at:

  • Udarbejde beslutningsoplæg, scenarier og strategiske anbefalinger 

  • Tilrettelægge og facilitere behovsdialoger med fakulteter, institutter og øvrige enheder 

  • Udvikle campusplaner og implementere Helhedsplan 2030 

  • Koordinere med bygge‑ og vedligeholdsprojekter, hvor arealdisponering påvirkes 

  • Gennemføre kapacitets‑, belægnings‑ og arealanalyser på tværs af campusser 

  • Formidle analyser og anbefalinger til ledelse og projektorganisationer 

  • Videreudvikle metoder, værktøjer og skabeloner til arealplanlægning 

Hvis din nysgerrighed er vakt, og du kan se dig selv i stillingen, håber vi meget at høre fra dig - også hvis du kan byde ind med andre kompetencer end de ovennævnte.

Om os

Københavns Universitet har til huse på en række campusområder i København og enkelte lokationer udenfor byen i en meget forskelligartet bygningsmasse som tilsammen udgør ca. 1,1 mio. m2, og som med specialiserede funktioner - i både gamle og nye bygninger - er med til at øge kompleksiteten i både planlægning og projekter på bygningsområdet.

KU Bygninger (KU BYG) er Københavns Universitets koncernenhed på bygningsområdet. KU BYG har overordnet ansvar for at administrere, udvikle og vedligeholde KU's arealer og bygninger, så de fysiske omgivelser understøtter KU's forskning og uddannelse og skaber nutidige og velfungerende rammer for KU's studerende og ansatte. I KU BYG varetages både den strategiske og taktiske planlægning på bygningsområdet, udvikling og modning af projekter, tværgående udviklingsprojekter og planlægning/gennemførsel af bygge- og vedligeholdelsesprojekter af meget forskelligartet karakter.

Læs mere her:

KU Bygninger – Københavns Universitet

Strategi 2030 - Til gavn for flere – Københavns Universitet

Indsatser – Københavns Universitet

Helhedsplan 2030 for campus- og bygningsområdet

Proces for ansættelse

Ansøgning og CV uploades via KUs jobportal (klik på SØG STILLINGEN nederst i stillingsopslaget).

Ansøgningsfristen er den 11. juni 2026

Første samtale forventes afholdt den 17. og 18. juni. Anden samtale vil blive afholdt den 22. og 23. juni. 2. samtalerunde vil indeholde en case.

Kontakt

Hvis du har faglige spørgsmål til stillingens indhold, så er du meget velkommen til at kontakte teamledere Heidi Svejgaard på tlf. [xxxxx]. Hvis du har øvrige spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Chef for Plan, Dorthe Friis-Vigh på tlf. [xxxxx].

BEMÆRK: Vi gør opmærksom på, at vi samtidig har et andet stillingsopslag opslået. Søg også meget gerne på det opslag, hvis du også er interesseret i at blive vurderet til den stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er organisatorisk forankret i KU BYG på Københavns Universitet. Dit arbejdssted vil formelt være Vor Frue Plads 4, 1171 København K. I praksis vil du tilbringe en del af din arbejdstid på de forskellige campusområder.

Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten, hvor indplaceringen vil være som specialkonsulent eller i henhold til anden relevant overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og der er flekstid.

Tiltrædelse pr. 1. august eller 1. september (efter aftale).

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Øvrige
  • København K
  • Torsdag den 11. juni 2026

Lignende jobs

Bliv håndmand – er du klar til at tage fat?
Bliv håndmand – er du klar til at tage fat?
Erfarne håndmænd til entreprenørbranchenEr du vant til at arbejde som håndværker, og har du vejen som din arbejdsplads? Vi søger erfarne håndmænd til entreprenørbranchen, som kan starte i en fuldti..
Område København
Type Øvrige
Mere info
Er du vild med store maskiner? Så læs med her!
Er du vild med store maskiner? Så læs med her!
Er du vild med store maskiner? Så læs med her!Vi leder efter en dygtig og ansvarsbevidst Gravefører til at styre en CAT 366 – en rigtig basse af en maskine! Du kommer til at skovle affald i et sor..
Område København
Type Øvrige
Mere info
Sabbatår hos en tech-virksomhed: Kvik(ke) hjerne(r...
Sabbatår hos en tech-virksomhed: Kvik(ke) hjerne(r...
Hos Digital Disruption Media driver vi nogle af Skandinaviens største digitale platforme inden for bolig, erhverv og job. Vi søger nu én usædvanligt skarp sabbatårskandidat til at arbejde i 1-2 år.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info
Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Studentermedarbejder: Automatisering, AI og crawli...
Hos Digital Disruption Media driver vi 12 store digitale platforme inden for bolig, erhverv og job i Skandinavien og Europa. Vi lever af data. Derfor søger vi en teknisk stærk studentermedarbejder, som vil være med til at bygge vores næste generation af datamotorer og AI-løsninger. Dine opgaver. • Bygge crawlere og scraping-løsninger, der indsamler data fra nettet.
Område Frederiksberg C
Type Øvrige
Mere info

Udvalgte kunder

Udvalgte kunder

+3.000 jobudbydere bruger vores services

+100.000 jobsøgere
+1.000.000 jobsøgere i databasen
+1.200 ansættelser årligt

Jobsearch.dk bruges af tusindvis af virksomheder, rekrutteringsbureauer, offentlige og private organisationer mv., der ønsker høj synlighed, flere henvendelser og bedre kandidater.

  • Greve Kommune
  • Scandic Hotels A/S
  • Digital Disruption Media ApS
  • Grant Thornton Danmark
  • Global Career Group